Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7O
TEKNISK UGEBLAD
2den mai 1339
Kristiania, blev nemlig et udkast prisbelønnet, som
ikke alene havde sat sig udover programmets klare
bestemmelse om tegningernes art og antal, men som
desuden gav en god dag i bygningslovens forskrifter.
Efter dette følte man sig lidt usikker, og man
var spændt på, hvorledes det vilde gå i Bergen, men
her tog juryen sig atter sammen, og dømte strengt
efter programmets ord. Her blev nemlig af 15
indkomne projekter de 11 udelukkede, enten fordi
tegningerne ikke var programmæssige, eller fordi
omkostningerne oversteg den fastsatte sum. Juryen
udtalte imidlertid, at der blandt de udelukkede fandtes
bedre projekter end de to præmierede, og foreslog
derfor en ny indskrænket konkurrence.
Man har praktisk erfaring for, at grunden til
de mange udelukkelser for en væsentlig del ligger i
den altid for lavt satte byggesum, og de
detaljerede overslag. Vi kjender alle til, hvorledes
disse overslag kommer til verden, og alle de kvaler,
som den ulykkelige konkurrent gjennemgår, før han
endelig får alt til at «stemme» med den fastsatte
sum. Den eneste trøst han har, er den, at til
syvende og sidst så «stemmer» det så ubegribelig
godt på alle ender og kanter, - ja på en øre.
Men hvad værd har disse overslag, og hvordan
skal juryen med sin bedste Villie efterkomme
programmets løfte om en nøiagtig revision inden en
rimelig tidsfrist? Jo! - i følge et foredrag som
for en tid siden blev holdt i Ingeniør- og
arkitektforeningen i Kristiania, så søger juryen ud et eller
to forslag, som efter et skjøn må kunne udføres for
den fastsatte sum. Disse forslag detaljberegnes af
kyndige mænd, og den udkomne kvadrat- eller
ku-bikpris anvendes da på de øvrige forslag, og efter
denne prøve foretages den første udsortering, - altså
de om de største overskridelser overbeviste udkast
udelukkes. Hvis nu denne første sortering ikke er
fyldestgørende, så foretages atter detalj beregninger
over et eller to af de nærmest liggende udkast forat
skaffe til veie en sikrere enhedspris. På denne
måde afgjøres hvilke udkast der skal få lov at
konkurrere om præmierne. Kan dette siges at være
en praktisk fremgangsmåde, og en retfærdig dom?
Nei - afgjørelsen må kaldes tvilsom, fordi de
foreliggende projekter indeholder ligeså mange afvigelser
både i plan og oprids, som der findes udkast. At
de konkurrerende bliver mistrøstige, når
omkostnings-. spørgsmålet afgjøres på denne måde, det er meget
undskyldeligt, men det skal også indrømmes, at
juryen står overfor et omtrent umuligt arbeide, når
samtlige projekter skal revideres på forsvarlig måde.
I samtlige offentliggjorte konkurrenceprogrammer
vil man finde en stræben efter på forhånd at slå
alting fast; jurymændene skal der kunne finde svar
på alle spørgsmål. Hvis dette praktisk lod sig
udføre, så vilde det sikkert være bra for alle parter,
men erfaring viser, at det ikke lader sig gjøre. Vi
har nu en lang praxis i disse konkurrencespørgsmål,
og denne lange praxis må vel kunne ansees for
tilstrækkelig forat få den hidtil brugte fremgangsmåde
dømt; - det kan ikke kaldes nogen forhastelse, om
man nu slog om i en anden gade.
Det må vel medgives, at en bedømmelse af
arkitektoniske konkurrencearbeider egentlig blot er
en ret og slet Skjønssag, - det er således ikke
noget som man kan regne sig til. Er man enig
heri, så er sagen forholdsvis grei; thi da gjælder
det jo blot at sikre sig pålidelige skjønsmænd,
–men også udelukkende sådanne, og som pålidelige
skjønsmænd i et arkitektonisk spørgsmål kan kun
arkitekter eller fagmænd fungere. Dette er det
væsentlige. Hvis bygherrerne engang vilde
indrømme, at de som regel intet skjøn kan have i
her-omhandlede sager, så var man kommen langt på vei
i retning af et fornuftigt konkurrencevæsen. Man
kan nemlig ikke forlange, at arkitekterne skal have
tillid til en dom, som er påvirket af usagkyndige,
men i det øieblik, at dommen er afsagt af kolleger,
som har havt et korrekt program at støtte sig til,
så bøier man sig.
Dette må ikke misforståes derhen, at
bygherrerne absolut intet skal have med sagen at gjøre,
- nei, meningen er blot den, at så længe
spørgsmålet holdes indenfor det forberedende, og rent
høie fragter har delvis stoppet udskibningen. Banens drift
har altså måttet indstilles enkelte dage af ugen, da det ikke
lønner sig, at den går uden at være fuldlastet.
Fra driftens begyndelse og indtil nu er idethele
ned-transporteret 40 000 tons eng. og når vi ikke er kommet høiere
op er det blot på grund af udskibningen, der ikke er gået så
friskt fra hånden som påregnet, uagtet malmen er solgt ved
kontrakt. Med banens drift skal jeg holde dem å jour, det
vil få mere interesse, når drifts- og reparationsudgifter kan
fastsættes med større nøiagtighed. Ellers har jeg for Øieblikket
lidet nyt at berette dem som kan være af almindelig interesse,
det skulde da være, at svenskerne vinder mere og mere indpas
med sine stål- og jernvarer. Foruden de svenske bolag, soin
før arbeidede her, har nylig et til fået en større bestilling på
stålredskaber og agter at.oprette et lidet lager her. Det må
indrømmes, at svenskerne er mere aktive end vi nordmænd,
idet de bedre passer leiligheden og forstår at opsøge den.
Gid det kunde blive alvor i exportsagen, så Norge også kan
komme med. Nogen exportforening i lighed med den svenske
tror jeg dog langtfra det vilde være heldigt at få istand.
Således sees også sagen at være opfattet af den komite, som
blev nedsat i møde i Handelsstandens Forening den 6te
december forrige år, hvor jeg havde den ære at være tilstede.
Det vilde være i høi grad ønskeligt, om det fremstød, som
sagen den gang fik og det arbeide, som siden er gjort af
komiteen kunde føre til noget. Tiden er visselig kommen, da
Norges industrielle produkter tør vise sig på markederne.
Bedår den 19de marts 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
