Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
TEKNISK UGEBLAD
9de mai 1889
Mesna...........0.690 m3
Til kontrol heraf har man i Mesna blot en
vandmåling udført i november f. a., i anledning
anlæg af en fabrik, hvorved vandføringen blev fundet
at være 0.933 m6 eller vel 35% mere end før
sup-poneret for vinteren og således stående i et nokså
rimeligt forhold til den.
Hr. L. Nielsens opgave over vintervandføringen
viser derimod, for:
Brumundelven.........2 o m3
Moelven...........2.2 «
Mesna........... 3.0 «
eller henved det femdobbelte.
At denne hr. Melsens opgave er fuldstændig
uefterrettelig kan yderligere bevises fra nedbøren
og nedslagsfelterne.
Ifølge det metereologiske instituts opgave for
1887 var nedbøren på de nærmest liggende stationer:
Dovre.........330.3 m. m.
Tønset.........331.1 -
Hamar.........485.0 -
Vi skal her regne med opgaven for Hamar, da
denne er den for hr. Nielsen gunstigste. Endvidere
gåes ud fra den sædvanlige regel om 30°/o
fordampning og 70% afløb, hvorefter vasdragenes
midlere afløb året rundt får, for:
Brumundelven........2.27 m3
Moelven..........2.05 «
Mesna............2.48 «
pr. secund, altså den midlere vandføring i året for
den første meget nær ligestor, for de to sidste endog
mindre end, hvad hr. Nielsen har opgivet som elvenes
vintervandføring. Det er således ingen tvil om, at
hr. Nielsens beregninger er fuldstændig uefterrettelige.
Når jeg nu gar over til beregning af den i
Vasdragene disponible kraft under vintervandføring
bemærkes først den uoverensstemmelse, hr. Nielsen
har gjort sig skyldig i ved at beregne Brumund- og
Moelvens samtlige vandfald i en længde fra Mjøsen
af indtil 5 km., medens Mesnas fald kun er beregnet
for den nederste km., uagtet de betydeligste fald
ca. 250 m. - ligger længere oppe, dog nærmere end
5 km, og uagtet disse fald som beliggende ved en
by har langt større udsigt til snarere at blive taget
i industriens tjeneste end de øvrige vasdrags. Og
derhos må det erindres, at et vandfald beliggende
henimod 5 km. op i Brumundelven på langt nær
ikke har den vandmængde som de andre fald, der
har tilførsel fra hele nedbørsdistriktet.
Ved beregning af hestekraften vil jeg derfor
holde mig til hr. Nielsens opgave over de nedre
falds høider uagtet flere fald der benyttes til møller
og selvfølgelig i denne forbindelse burde undtages,
da møllebedriften som af rent lokal interesse i det
store taget vil blive uden indflydelse på jernbanen.
Hr. Nielsen opgiver disse fald til henholdsvis 70,
70 og 73.5 m.
Ved endvidere at gå ud fra første klasse
hydrauliske motorer med 75% nytteeffekt fåes da den
disponible kraft ved vintervandføring, for:
Brumundelven.....294 hestekræfter
Moelven.......333 - « -
Mesna........507 -c -
eller tilsammen l 134 hestekræfter
eller omtrent l/s af, hvad hr. Nielsen har opgivet.
Det er en selvfølge, at jeg herved ei vil have
udtalt, at den industrielle virksomhed i nævnte
vasdrag skulde blive begrændset til de samlede fundne
tal, da jo i de fleste tilfælde fabrik virksomheden
anlægges for nogen større vandtilgang ved
vintervandføringen. Det er således muligt at
brumund-elven uagtet den ikke kan reguleres, kan udnyttes
til op imod det dobbelte eller til 5 å 600 heste;
Moelven, der kan være gjenstand for regulering, til
op imod l 000 heste og Mesna, der ligeledes meget
vel kan reguleres ligesom der i dette vasdrag
nær Lillehammer findes flere disponible fald, muligens
2000 heste. Men ud over disse tal vil man
vanskelig kunne komme; man må ialfald for at stole
derpå fordre en mere sagkyndig behandling af
spørgsmålet end den, hr. Nielsen har gjort det til gjenstand
for. Indtil dette sker, er det vistnok rådeligst, at
komiteen for et jernbaneanlæg fra Hamar til
Lillehammer holder sig til ca. 5 å 600 heste for
Brumundelven og ca. 1000 heste for Moelven som
ansat eu bogholder, en magasiner og to kasserere samt på
centralkontoret nogle tegnere og yngre ingeniører.
Alle jordarbeider samt tilfældige og uforudseede
foranstaltninger mod eventuelle udglidniuger blev overtaget for en
rund sum af 684 000 kr. Den samlede bevægede jordmasse
beløb sig omtrent til 711000 m3, hvoraf 68500 blev forført
med maskine (lokomotiv) og normale grusvogne på det
bestående spor. Dette arbeide var på grund af de mange
forhindringer, som driften lagde iveien, meget kostbar. Desuden
blev anvendt ca. 11 km. «Rollbahn» med en sporbredde af
0.70 meter, hvormed blev transporteret ca. 92000 m3 material.
Det øvrige blev taget fra sideskjæringer vis å vis
anvendelsesstedet.
Til beskyttelse mod høivand blev forbygget ca. 7000 m3
dørmur, og desuden blev i to skjæringer, som fra gammel tid
havde tandens til at glide ud, opmuret ca. 4500 m8 mur i
hydraulisk malter = (murbrug). Til forlængelse af stikrender,
hvælvede såvelsom mindre med stenplader overdækkede samt
for broer, blev opmuret 9 500 m3 murværk i hydraulisk malter.
- Disses samlede antal var 150.
Den største bro var en gitterbro over floden Ondova med
3 midtpillarer i flodløbet. Største spændvidde var 60 meter.
Den samlede kubatur for denne bro udgjorde l 300 m3
inur-verk. Jernverket til denne såvelsom til de øvrige mindre
broer blev leveret af staten, og monteringen blev besørget af
fabrikken. Den samlede kubatur stenarbeide udgjorde altså
ca. 21 000 m3 murverk. Stenen blev brudt i 4 stenbrud, og
blev forført med to tog på det bestående spor.
Arbeidet blev påbegyndt med fuldt alvor omkring den
20de juni og underbygningen var med undtagelse af den større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
