Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2O.
TEKNISK UGEBLAD.
77
Indhold: Regjeringsbygningen. - Tekniske nyheder. - Nye telefonanlæg. - Propellens opfinder.- Norsk Patentblad no.
46 med planche LX-LXIV.
Regjeringsbygningen.
I forbindelse med den i no. 22 af vort blad
for 1888 givne meddelelse om udfaldet af
konkurrencen for tegninger til en regjeringsbygning,
medfølger idag lystryk i 4 blade af de
præmierede tegninger. Disse tegninger, der danner et
vigtigt led i forberedelserne til et byggeforetagende,
som efter vore forhold hører blandt de største
arkitektoniske opgaver, vil alene af denne grund kunne
påregne interesse såvel inden som udenfor
fagmændenes kreds, og da de derhos må ansees for at have
et blivende værd som arkitektoniske udkast, der har
medvirket til den endelige løsning af den foreliggende
opgave, - har redaktionen anseet det som ønskeligt
at kunne forelægge dem for Ugebladets læsere.
Den opgave at skaffe lokaler for regjeringens
kontorer, har allerede gjennem et halvt århundrede
med kortere og længere mellemrum stadig været
gjenstand for meget indgående overveielse!1, der igjen
hai fremkaldt en række af forslag, som man tror
det kan være af interesse ved denne leilighed i
korthed at se anført.
Såvidt vides er det første skridt for at
tilveiebringe en regjeringsbygning foranlediget derved, at
Storthinget i 1839 samtidig som det afslog
regjeringens forslag om at bevilge 6000 spdlr. til
påbegyndelse af en udvidelse af de daværende
de-partementsbygninger, anmodede regjeringen om at
meddele oplysning om, hvorvidt passende tomter
haves eller kunne erholdes til bygninger for
Storthinget, regjeringskontorerne og høiesteret, og i
forbindelse dermed at forelægge fornødne planer og
overslag til ovennævnte bygninger. I november
1839 nedsatte regjeringen en kommission hvis
medlemmer vare: høiesteretsassessor F. Motzfeldt,
statssekretær U. F. A. Schouboe, expeditionssekretær
H. Ruge, slotsbygningsintendant H. D. F. Linstow
og artillerikaptein H. Foss - for at tage under
overveielse og afgive betænkning angående hvilke
foranstaltninger der måtte være føie til at foretage,
enten ved udvidelse eller nye bygningers opførelse
at afhjælpe den mangel der måtte antages at finde
sted med hensyn til, enten tilstrækkelige
hensigtsmæssige eller egne lokaler for storthing,
regjerings-kontorer og høiesteret. I sin betænkning erklærede
kommissionen sig imod at søge manglerne ved de
daværende lokaler afhjulpne ved forandring eller
tilbygning og foreslår nybygning*).
Med sin betænkning fremlagde kommissionen
planer til bygningerne forfattede af hr. Linstow.
For regjeringskontorerne forelå to alternativer:
Enten i en samlet bygning lagt på nuværende
Eidsvolds plads; dengang en del af konsul Grilnings
have, eller fordelt i to bygninger, der sammen med
Storthingsbygningen skulde lægges på «det stykke
af Ruseløkken, som ligger på søndre side af veien
til kongeboligen ligeoverfor de påbegyndte nye
universitetsbygninger», altså i den nuværende
studenterlund. Storthingsbygningen var anlagt symmetrisk
med universitetets midtbygning på den nu til theater
bestemte tomt og de to for regjeringskontorerne
bestemte bygninger symmetrisk med universitetets
sidebygninger, hver af ca. 100 alens længde fra
Carl Johans Grade til Storthingsgaden, med 70 alens
bredde og 2 indre gårdsrum. I 2 etager indeholdt
hver bygning, foruden 5 trapper og 2 vestibuler 106,
tilsammen altså i begge bygninger 212 større og
mindre rum med tilsammen omtrent 17500 Q alen
gulvflade derunder indbefattet boliger for økonom og
bud m. m. Desuden fulgte med kommissionens
betænkning også plan til regjeringsbygning på den
gamle departementsbygnings tomt mellem PrindsensT
Dronningens og Toldbodgaden. Det planlagte
byg-ningskomplex viser en længde af 100 alen med 90
alens bredde med 2 indre gårdsrum og indeholder i
3 etager, foruden 4 trapper, tilsammen 104 rum til
kontorer.
Kommissionen erklærede sig til fordel for
anlægget i studenterlunden, ved hvilket anlæg Linstow
havde anslået udgifterne for regjeringsbygningerne
til spdlr. 194 956, for Storthingsbygningen til spdlr,
150 607 hvoraf for billedhuggerarbeide spdlr. 20 000.
Byggesummen nedsattes af komiteen for
sidstnævnte bygning til spdlr. 125 000.
I et dissenterende votum fremholdt Linstow, at
departementsbygningen ikke burde lægges ved siden
af Storthingsbygningen i studenterlunden men på
den nuværende Eidsvoldsplads.
Det bør her også anføres, at Linstow havde
foreslået udsat præmie til en konkurrence mellem
inden- og udenlanske arkitekter for tilveiebringelsen
af tegninger. Kommissionen frarådede dette, «da
*) Allerede for Storthinget i 1836 var foreslået bevilget
50 000 spdlr. til en ny bygning for Storthinget og høiesteret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
