Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
TEKNISK UGEBLAD
16de mai 1339
under den herværende mangel på mange duelige
arkitekter det lettelig kunde hende, at der ikke vilde
blive nogen tilbage, til hvem det kunde overdrages,
at bedømme de indkomne forslag».
Eegjeringen foretog intet i anledning af disse
kommissionens forslag, men fandt, at sagen burde
henstå måske i betragtning af at man ikke fandt
det tilrådeligt at optage nye byggearbeider for statens
regning, inden slottet og universitetsbygningerne var
fuldførte.
Sagen optoges igjen i anledning af
storthings-bygningens opførelse, idet der i august 1853
anordnedes en kgl. kommission for at tage under
overveielse, hvilke bygninger der antoges for statens
regning at udfordres opførte i eller ved Christiania
m. v.
Til medlemmer af denne kommission var opnævnt:
byskriver I. H. Rye, generalmajor Th. Broch,
generalmajor Irgens, rigsarkivar Chr. Lange og
kjøbmand Thor Olsen.
Blandt de 17 forskjellige institutioner for hvilke
denne kommission fandt det nødvendigt, at der strax
eller i den nærmeste fremtid vilde behøves nye
lokaler, var selvfølgelig også
regjeringsdepartemen-terne i forbindelse med statssekretariat og zahlkassen.
Diskonteringskommissionen, rigsarkivet og den
topografiske opmåling.
Kommissionens pluralitet foreslog til tomt for
denne bygning anvendt kvartalet mellem Christian
d. 4des, Fredriks, Christian August’s og
Universitets-gaden den nu såkaldte Tullinløkke. Herover
foreligger dog ingen tegninger, da tomten er så stor, at
der ingen tvil kan være om at den afgiver mer end
tilstrækkelig plads hvilkensomhelst bygningsmåde
man for de her omhandlede bygninger end måtte
vælge»*). Samtidig hermed foreslår pluraliteten som
tomt for Storthingsbygningen den da ubebyggede
tomt mellem slotsparken, St. Olafs, Predriks og
Christian d. 4des gade, hvilken tomt nu optages af
bygningerne for den geografiske opmåling og det
kemiske laboratorium.
Kommissionens minoritet foreslog for en
regjeringsbygning at benytte det gamle
universitetsbibli-otheks tomt (det nuværende militære sygehus) i
forening med de fire nærmeste gårde som dertil
foresloges indkjøbte. Til dette forslag foreligger
tegninger af arkitekterne H. Schirmer og v. Hanno
hvoraf det som kommissionen anfører: «vil sees, at
tomten er tilstrækkelig til en bygning, der indeholder
fuldstændig plads til statsrådet, statssekretariatet og
til alle departementer med undtagelse af
armedepartementet og revisions-departementet til hvilke
derfor må skaffes plads andetsteds». Som tomt for
Storthingsbygningen foreslog minoriteten at benytte
artilleristaldens tomt, (hvorpå senere Johanneskirken
*) Tidligere var på denne tomt tænkt opført kaserner.
er opført) i forbindelse med de 4 sydlige gårde af
kvartalet mellem Rådhusgaden, Akersgaden og nedre
Voldgade, «eller om disse gårde ikke kan erholdes
for passende pris, da den åbne plads på hjørnet af
Rådhusgaden og øvre Slotsgade.
Subsidiært foresloges endelig de tomter, hvorpå
Storthingsbygningen senere er bleven opført.
D’hrr. Schirmer & v. Hannos tegninger frepistille
et bygningskomplex i 3 etager af omtrent 66 alens
bredde og 124 alens længde med indbyggede
gårds-rum indeholdende foruden 5 trapper, 127 kontorrum
med omtrent 6 700 n alen gulvflade, foruden bolig
for 4 bud og en økonom.
Ganske betegnende er det, at der af minoriteten
mod kvartalet bag universitetet blev anført, «at den
ligger for langt fra den tættest bebyggede del af
byen, hvorhen man snarere må stræbe at drage byen
tilbage end at begunstige den stigende tendents til
dens udvidelse mod vest»; og pluraliteten måtte
«vistnok til en vis grad anerkjende disse
betænkeligheder ».
Med hensyn til tomten øverst i Rådhusgaden,
hvor Johanneskirken nu er beliggende, anfører
pluraliteten :
«Det er formentlig inconsekvent med det samme
man af militære hensyn opgiver al bygning på
fæstningens glacie, at vælge byggeplads for så
kostbare bygninger i glaciets umiddelbare nærhed,
kun en gades bredde derfra; på artilleristaldens tomt
stod indtil ildebranden i 1685 Christianias sognekirke.
Dens træværk brændte da, men kirken selv, der var
helt overhvælvet, led ikke større skade, end at
gudstjeneste fremdeles holdtes i den, indtil kongen
besluttede, at den ganske skulde nedbrydes og
opføres hvor den nu står, fordi den lå fæstningen for
nær, hvis udvidelse da besluttedes. Sålænge akershus
fæstnings fremtid endnu er uafgjort, må derfor
pluraliteten anse det mindre klogt at foregribe
spørgsmålet herom ved at opføre hine bygninger på tomter,
der kun ligge omtrent 200 skridt fra nedre fæstnings
vold og omtrent 350 skridt fra øvre fæstnings kanoner.»
Minoriteten bemærker hertil:
a) «Da disse tomter allerede er bebyggede, så
forringes ikke ved den foreslåede nye bebyggelse
fæstningens forsvarsevne i nogen mærkelig grad,
hvilket derimod vilde være tilfældet om selve glaciet
bebyggedes».
b) «Det synes vel så, at bygningerne anlagte
på dette sted vil være mere udsatte for ødelæggelse
under et muligt angreb på fæstningen, end på de
længere fraliggende steder, hvorom der har været
spørgsmål; men ligesom de fleste bygninger i byen
inden kanonskuds distance er i et sådant tilfælde i
mere eller mindre grad udsatte for ødelæggelse,
således er det heller ikke afgjort, at de fæstningen
nærmest liggende altid er de mest udsatte. Det
kunde f ex. let hende, at kongeboligen snarere vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
