Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f4o. 23.
TEKNISK UGEBLAD.
91
taget, snart må blive efterfulgt af en yderligere
reduktion, således at gasværket ikke alene bliver
istand til at beholde sine gamle kunder men også
kan erhverve ny konsumenter. Vi anser nemlig
prisnedsættelsen for ringe til, at de mange
forretningslokaler i Kristiania, som betjener sig af
petroleum, vil ombytte sine lamper med gas, da udgifterne
efter detailprisen i almindelige gode brændere vil
stille sig således pr. 16 normallys
45 gr. petroleum = 1.2 øre.
0.142 m3 gas = 2.1 «
altså næsten dobbelt så kostbart med gas å 15 øre
pr. m3.
Da det ikke skjønnes, at de større konsumenter
er indrømmet nogen yderligere nedsættelse, så vil
for disse spørgsmålet om elektrisk lys formentlig
befinde sig i samme stilling som tidligere, og det
fortjener derfor visselig overveielse, om det ikke
vilde være gavnligt ved en betydelig nedsættelse af
gasprisen derved ikke alene at sikre sig de gamle
forbrugere men tillige skabe flere ny konsumenter.
Formentlig i den hensigt at erhverve nye kunder har
man besluttet, at nedsætte prisen på gas til andre
formål end belysning fra 15 til 10 øre pr. m3.
Uagtet vi har været i tvil om, hvorvidt en mere
almindelig anvendelse af gas til drivkraft og
kjøkkenbrug etc. er sikret efter en taxt af 10 øre,
så vil det visselig lønne sig for enslige folk og små
husholdninger at benytte gas til kjøkkenbrug, men
netop de små familier er det jo, som vil bidrage
mindst til at forøge konsumtionen, så meget mer
som der må bekostes særskilt ledning og leie af
extra måler, hvis man ønsker at have et blus til
belysning i entre eller kjøkken.
I udlandet har man på forskjellige måder
forsøgt at hæve sommerkonsumtionen; vilde nu ikke
den naturligste vei være at sælge gasen til en
billigere pris i den lyse årstid? derved vilde det jo
netop opnåes at skaife gasen indpas både i store og
små kjøkkener; thi i den kolde årstid må jo
kom-furen alligevel benyttes. På denne måde kunde også
spares dobbelte ledninger og dobbelte målere.
Det synes rimeligt, at den gas som produceres
om vinteren og anspænder hele anlægskapitalen skal
betales høiere end sommergasen.
Da man af dagbladene har erfaret, at
Gasværket allerede i 1887 har foreslaaet en regulering
af prisen efter årstiderne, skulde det være ønskeligt at
den i anledning dette forslag affattede indstilling fra
de sagkyndige fagmænd blev offentliggjort.
Arbeiderkommissionens forslag til lov om tilsyn med arbeide i fabriker m. v.
Taleren håbede, der i denne henseende blev fastslået i
loven noget at holde sig til, ellers var § unyttig.
I § 9 burde bestemmes, at de lokaler, hvor der tilberedes
giftige stoffe, skulde ventileres særskilt.
§ 10 der omhandler renholdelse af lokalerne burde også
skjærpes. Det var for lidet at vaske f. ex. en malet væg
hvert 3die år.
At opfylde lovens § 12 om at efterse damprør indvendig
var næsten umuligt. Varmerør dreves ved lidet tryk, og de
var anbragt således, at selv om de sprang, vilde det ikke
være farligt for arbeiderne. Og hvis opsynet vilde være
kranglevorrent, kunde det gjøre meget ud af dette.
I §§ 17-24 og 27-34 angående børns og kvinders
arbeide burde loven støttes. Men taleren fandt det vistnok
ønskeligt, at man kom til en bestemmelse som i Gjerdrums
votum om, at børn kan arbeide hver anden dag i 11 timer.
Taleren var forbauset over, at et forslag som det om
normalarbeidsdagen var indtaget i denne lov, især var det
mærkværdigt, at det var indtaget i en sådan form, som var
enestående i Europa. I intet land i Europa var der
norinal-arbeidsdag på 10 timer undtagen for kvinder i England, og
da kun for specielle arbeider. Schweiz og Østerrige var de
to eneste europæiske lande, som havde normalarbeidsdag, og
i begge var den på 11 timer.
At flere arbeidere skulde blive beskjæftiget ved
normal-arbeidsdag, måtte vel forståes således, at når arbeidsdagen
%lev kortere, fik man udrettet mindre, følgelig måtte der flere
arbeidere om samme arbeide. Men senere i motiveringen står
det, at normaiarbeidsdagen ingen indflydelse vilde have, da
arbeiderne ved kortere arbeidstid vilde være bedre til at
arbeide« Det første motiv var vel til husvalelse for arbeiderne,
’det andet for fabrikanterne!
Så står det, at arbeidslønnen vilde stige ved
normal-arbeidsdag; men det var vanskeligt at forstå* Det var slet
ikke altid efterspørgselen efter folk, der dikterede arbeidslønnen,
det var prisen på fabrikata. Skulde flere arbeidere betales,
så tabte vi i konkurrencen, f. ex. bare med Sverige, hvor
ingen sådan hemmelse fandtes. Dette vilde blive en skuffelse
for arbeiderne. Fabrikanterne brugte akkordarbeide og kunde
ikke betale mere, end der gjøres, enten arbeidet udførtes på
10 eller 11 timer. Arbeiderne vilde ikke miste sin fortjeneste
og måtte derfor arbeide hårdere i de 10 timer. Taleren havde
udtalelser for, at arbeiderne da heller vilde arbeide de 11 timer.
I pluralitetens motivering var det sagt, at man fik lade
maskinerne gå noget hurtigere for at få øget produktionen;
men det var naturligvis meningsløst; enhver fabrikherre lader
sine maskiner gå med den hastighed, som giver den største
produktionsevne. Nogen forøgelse på den konto var umulig.
I motiveringen var citeret udtalelser om
normalarbeids-dagens velgjørende indflydelse i Schweiz. Men med hvilken
grund overførtes disse udtalelser om en normalarbeidsdag på
11 timer til en på 10 timer? Vi kan her i Norge ikke arbeide
billigere end i andre lande snarere modsat, da arbeideren her
med vort kolde klima trænger mere for at leve end i de sydlige
lande, og derfor behøver at tjene mest mulig. Taleren syntes
man burde holde sig til de 11 timer når disse var så
lyksalig-gjørende. Men kommissionen sagde i sit udkast, at der for
tiden ikke var grund til at gå videre ned, skjønt den fandt
meget, som talte derfor.
Minoriteten i kommissionen havde dog anført, at der var
delte meninger om normalarbeidsdagen også i Schweiz.
Således skulde den i enkelte distrikter være «gerådet i for
glemmelse*.
Rigtignok siger kommissionen, at normalarbeidsdag ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
