Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
TEKNISK UGEBLAD.
6te juni 1889
vilde forvolde nogen omvæltning, da den gjennemsnitlige
arbeidstid allerede nu var l O1/* time. Hvilken guldalder
ventede man sig af disse 15 minuter? For at hindre
misbrug var der sagt, men der var ikke påvist noget misbrug.
Myndige mænd lod sig ikke nutildags misbruge.
Kommissionen havde sagt, at når en arbeider ikke gik
med på at arbeide på overtid, så blev han »naturligvis«
afskediget. Det var et stærkt udtryk. Arbeiderne vilde gjerne
arbeide på overtid eller med extraarbeide for at tjene lidt mere.
Siden kom kommissionen også til et andet resultat, nemlig
ved begrundelsen af § 33, hvor det stod, at arbeiderne i
regelen tilspurgtes, om de vilde arbeide på overtid, og da
ikke negtede.
Engang: havde taleren nedsat arbeidstiden med Va time
daglig. Da blev der misnøie. Den kvindelige besætning bad
om at få igjen den Va time; det fik de, og det står ved lag
endnu. Taleren var ikke tilhænger af lang arbeidstid, men
skulde vi stå os i konkurrencen, fik vi følge med. Taleren
kom tilbage til § 33 ifølge hvilken ingen kan tvinges til
overarbeide uden hvis arbeidet er afhængigt af enkelte
arbeidere, i hvilket tilfælde disse pligter at deltage, hvis flertallet
er villigt dertil; derved lægges der et voldsomt bånd på
arbeidsherrer Gik der således noget istykker på fabriken,
som f. ex« 7 mand kunde reparere i løbet af natten, så stemte
kanske de 3 imod at arbeide, og hele fabriken måtte stå næste
dag, så de øvrige arbeidere mistede en dagsløn.
(Forts.).
Tekniske nyheder.
g Statens myndighed lige over for landets
kirkebygninger. Prof. Fr. Brandt oplyser i sin «tingsret«, udgaven
af 1867 s. 223, hvorledes det er norsk ret: at
«lngen kirke kan bygges, lige så lidt som nogen kirke
må nedtages, ombygges eller underkastes større reparation,
uden kongelig tilladelse. Dette gjælder ikke mindre, hvor
kirken eies af private end hvor den tilhører menigheden*.
Han henviser i denne anledning til kane. skr. af 5te
october 1771, cirk. af 30te april 1840, res. af Ude juli 1843,
sk. af 22de april 1854, samt den mængde ved specielle
leilig-heder i denne forbindelse faldne resolutioner.
/? The Julien electric traction company i New-York
har givet følgende indberetning med hensyn til de på Fourth
Avenue Road opnåede resultater med det af companiet anvendte
system. De forsikrer, at en vogn kan løbe 92 km., før den
lades påny, og i de 40 dage den har været i brug, har hverken
batterier eller motorer fordret noget tilsyn eller udgift til
fornyelse eller reparation. Batterierne i en vogn som havde
været benyttet siden 4de september 1888 bleve undersøgte
den 8de april d. a. og fandtes at være i ligeså god stand,
som da de blev indsatte. Drivkraftens kostende ved dette
system skal være 3.io dollar pr. vogn pr. dag, regnet til
96 km.
/? Bro over Hudsonfloden. Den amerikanske kongres
har for tiden under betænkning et andragende om tilladelse
til at bygge en uhyre bro over Hudsonfloden mellem
New-York og New-Yersey. Den vil komme til at bestå af et
midtspand på 2 760 fod og to sidespand hver på 517 engelske
fods længde og vil blive bygget som en nedadvendt bue, hvoraf
hver gurt skal bestå af to stålkabler, 50 fod fra hinanden og
sammenbundne i vertikalplanet. Disse kabler bliver ca. 4 fod
i diameter og bæres af tårne, 400 fod høie; selve kjørebanen
bliver ophængt i buen. Broens kostende er af ansøgerne
anslået til 3.2 å 4 millioner pund sterling, men andre ingeniører
anser disse summer betydelig for lave og mener, at der vil
udkræves ca. 10 millioner pund for at gjøre broen færdig i
komplet stand.
P Undersøisk bro under Øresund. Under det paradoxe
navn af en undersøisk bro har en svensk ingeniør, Rudolf
Lilljequist, fremsat en plan til en permanent
jernbaneforbindelse mellem Sverige og Kjøbenhavn. Uagtet afstanden kun
er 4 km. er trafiken her i vintermånederne ofte afbrudt af is,
og færdselen i høi grad besværliggjort. Det foreslåede
byg-verk, som skulde forene Helsingør og Helsingborg, er en bro
bestående af spand på 100 fods længde, bærende en
enkeltsporet bane, og som skulde sænkes ned til en sådan dybde, at
alleslags fartøier kunne passere over. For at beskytte togene
mod vandet skulde hele broen indesluttes i et rør, sammensat
af en ydre mantel af jern og en indre af stål, og det
mellemliggende rum fyldt med konkret. Rørets vegt skulde afpasses
således at det næsten vilde flyde, og således ikke være udsat
for transversale spændinger. Det er forudseet, at den ydre
mantel i årenes løb vilde fortæres, men formentlig vilde
konkreten forblive uskadt og fuldstændig beskytte stålet.
Pilla-rerne skulde bestå af almindelige caissoner fyldt med konkret
og placerede 100 fod fra hinanden; på disse skulde rørene ligge, og
broens bærende dele vilde komme til at have sine optagere
lige over hver pillar. Røret var tænkt at bygges i længder
på 100 fod, der skulde flydes ud og sænkes, og over hver
skjød skulde til yderligere sikkerhed støbes en massiv muffe
af konkret. For at tillade udvidelse måtte konkretlaget gjøres
i adskilte længder, medens jern- og stålrørene skulde være
kontinuerlige. Det er meningen ved opførelsen at benytte
samme sort pontoner, som var anvendt ved Tay-broen; på disse
kunne placeres alle de ting, som er nødvendige ved opførelsen
al pillarerne og sænkning af rørene. Overslaget lyder på 6
å 700000 pund sterling for den undersøiske del uden de
tilstødende tunneler. De påberåbte fordele ved denne plan
fremfor en tunnel under sundet er konstruktionens sikkerhed
og hurtige udførelse samt undgåelsen af alle uforud seede
vanskeligheder.
Bog- og Blad nyt.
Post- u. Eisenbalmkarte d. Deutschen Reichs, bearb. im
Kursbureau d. Reichspostamts. (In 20 Blatt.) 1:450,000.
Seet. l, 2, 7, 8, 10, 12 u. 13, Chromolith. Imp.-Fol. Berlin,
Berliner Lithograph. Institut, å n. 2. 25; uncolorirt a n. 2.
Tettau, Lieut. Frhr. v., Beschreibung d. russischen
Ge-wehrs System Berdan No. 2. Nach russ. Quellen bearb. Mit.
l Taf. 8. (23 S.) Hannover, Helwing’s Verl. n. - 80
Koch, 1. Lehr. Jul., Aufgaben aus der Flachen- u.
Kor-perberechnung, der prakt. Berufsthatigkeit der Handwerker
entnommen. Fur Gewerbe-, Handwerker- u. gewerbl.
Fort-bildungsschulen hrsg. 1. Hft.: Fiir Klempner, bearb. v. Jul.
Hoch. 8. (26 S. m. l Taf.) Leipzig, Seemann. - 30
Musterblåtter, neue, f. Schlosser u. Schmiede. V. gr. 8,
Dresden, Bloem. (å) n. 2. 50 Inhalt: 50 Motive Treppen-
gelander u. Gitter. Entworfen u. gezeiclmet v. Max Gabler
(12 autogr. Taf.)
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
