- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889 /
95

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 24.

TEKNISK UGEBLAD.

95

disse brancher absolut iværksættes, måtte derfor
landet deles i 2 distrikter med en havne- og
fyrdirektør for det søndenfjeldske og en for det norden
fjeldske; men herved skjønnes lidet at være vundet,
hvorimod som gage- og pension skomiteen i førnævnte
indstilling bemærker, en sådan ordning bl. a. har
den mangel, at ikke begge disse direktører kan få
bopæl i Kristiania, hviJkel vilde forvolde flere besvær
i administrationen, vanskeliggjør e de respektive
studier og tillige, da kun den i Kristiania boende
direktør kan være fast medlem af
iugeniørkommis-sionen, stille den ene af dem under den andens
bedømmelse.

Derhos er der som antydet alligevel en så stor
forskjellighed mellem begge administrationers
forretninger ; enhver af dem kræver i så mange retninger
et forskjelligt studium og særegen dygtighed, at
under vore forholde en forening af begge under ét
embede må ansees uhensigtsmæssigt. Fyrdirektøren
har desuden en så betydelig personel og ekonomisk
administration med omtr. 120 personer og et budget,
nybygninger fraregnet, af omtr. 65000 spd, årlig,
at alene dette måtte motivere en særegen
administration.

Den fordel, som navnlig synes at have stillet
sig for betragtningen ved en af de omhandlede
kombinationer, er den besparelse i skyds- og
diætudgifter som kunde vindes, når kun én direktør
årlig inspicerede de for de to arbeidsbrancher
udførende anlæg langs kysten. Lige over for
vigtigheden af, at der i spidsen for enhver af disse brancher
stedse haves den størst mulige kyndighed, hvilket
som anført ved den omhandlede forening af
funktionerne ikke kan ventes, fortjener hin besparelse
neppe at nævnes; og desuden bliver denne besparelse
under kommunikationsvæsenets stadige udvikling
stedse af mindre og mindre betydning. Et eneste
næsten umerkeligt misgreb i enkelt arbeides udførelse
kan lettelig mangedobbelt opveie samtlige skyds- og
diætudgifter.

Heller ikke vil besparelse i tid blive merkelig
isærdeleshed, når en jernbaneforbindelse mellem
Kristiania og Throndhjem gjør, at disse to
hovedudgangspunkter blot bliver adskilte ved et døgns
reise, og når havnedirektøren, som ovenfor antydet,
erholder fast assistent, bosat i de nordligste distrikter.

Kommissiojien skal derhos bemærke, at ligesom
kanaldirektørens reiser hovedsagelig må forudsættes
at falde inden landet, således må hans virksomhed
som regel også forudsættes at kunne indskrænkes
til de 5 sydlige stifter og Nordlands amt, idet de i
Tromsø ogEinmarkens amter .forefaldende
gjennem-skjæringer af eider efter sin natur nærmest er at
sammenligne med havnearbejder og derfor overalt
bør henlægges under havnedirektøren, ligesom de
der muligens forefaldende elverensningsarbeider
formentlig væsentlig vil forefalde i eller nær ved
elvemundingerne og således stå i nær forbindelse med
havnearbejder.

Idet kommissionen altså ganske må fraråde
enhver forening under én direktør af de enten til
havne-, kanal- eller fyrdirektørembedet hørende
forretninger, bemærkes sluttelig, at fyrdirektøren -
efter på opfordring at have deltaget i overvejelserne
angående denne sag for fyrvæsenets vedkommende
- også deltager i denne udtalelse.

Kristiania den 15de september 1873.
På kommissionens vegne

Dr. O. J. Broch.

Kr. Hagemann Brandt.

Til

den kongelige regjerings
indredepartement!

Arbeiderkommissionens forslag til lov om tilsyn med arbeide i fabriker m. v.

I § 38 stod i slutningen arbejdsgiveren «bør» give
arbeiderne anledning til at udtale sig om fabrikens reglement.
Knudsen havde fortolket dette med «udkræves*. Taleren
fandt denne sidste fortolkning meget strid og farlig. Den
østerriske lov havde ingen sådan bestemmelse. I
Schweizer-loven stod kun, at arbeiderne skulde opfordres til at ytre sig
om reglementet. Taleren fandt, at denne sidste del af §
burde stryges.

Ved § 40 om fortegnelse over arbeidsstokken havde
Knudsen og Gjerdrum fundet ulemperne større end fordelene
og derfor foreslået den sløifet, hvori taleren var enig.

§§ 42 og 43, om tilsynsorganer, havde været gjenstand
for megen dissens i kommissionen. Man vilde strax lægge
mærke til, at loven ikke kræver inspektører, om den end var

skrevet under forudsætning af, at disse vilde komme. Det
var vanskeligt at skjønne, hvorledes man skulde få et eifektivt
tilsyn uden inspektører. I begyndelsen måtte disse råde og
hjælpe fabrikanterne. Sundhedskommissionerne vilde vanskelig
overkomme at gjøre loven effektiv. Den ene
sundhedskommission vilde desuden tage det så, en anden så. -Det
kunde også være ubehageligt at få hele sundhedskommissionen
ind i sin bedrift. Der kunne inden denne være konkurrenter,
som måske så mere, end de skulde og burde se. Der stod
nok, at de skulde være tause og ikke efterligne, men hvem
kontrollerer det uden en inspektør?

Sparre havde dissenteret og vilde have som tilsyn både
sundhedskommissionen, politiet og desuden inspektører.

Knudsen vilde have inspektører omtrent alene, dog således,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1889/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free