Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1O2
TEKNISK UGEBLAD
27de juni 1839
maskinen, l «Jordan refiner», 3 stk. damp-rør-kjedler
og l 4-hestes dampmaskine for papirmaskinen.
I kjælderen var placeret de såkaldte drainers
for halvstoffet, en del omrørerkar for papirmassen,
de nødvendige pumper samt turbinerne og
hovedtransmissionerne. Den hertil nødvendige betjening
for 24 timer bestod af, siger og skriver, l formand
og 14 eller 15 arbeidere, noget der høres utroligt
for en europæisk fabrikant. Af maskineriet i disse
fabriker interesserede mig mest de såkaldte Jordan
og M ar shall perfecting eller refining engines, som
nu anvendes overalt i America, medens de først for
nylig er adopterede af enkelte fabriker i England.
De træder istedetfor helstofhollænderne og har mange
fordele fremfor disse; især egner de sig fortrinlig
til maling af cellulose og træmassepapirer og gjør
her brugen af hollændere aldeles overflødig. De
har med et lidet kraftforbrug (50-60 hestekræfter)
den mangedobbelte productionsevne, idet en sådan
maskine er tilstrækkelig for en fabrik på 10-12
tons i døgnet. Der påstodes, al forflltringsevnen
hos papirstoffet blev større ved disse maskiner end
ved de vanlige hollændere, idet de samtidig med at
gjøre det smidigere ikke malte det så kort som disse.
Apparaterne bestod af en ydre støbejerns conus,
indvendig forsynet med stålknive i lighed med
hollændernes. Inde i denne conus løber en anden
ligeledes udvendig forsynet med stålknive, som
forstilles mod de første ved at skrue den indre conus
mer eller mindre tilbage, eftersom malningen skal
være mer eller mindre kraftig. Derved bliver de
også meget lettere at passe end hollænderne. I en
af sine fabriker for tryk- og omslagspapirer anvendte
Orocker, Burbank & Co. en masse gammelt papir
- som bøger fra Frankrige og håndskrifter fra
Ægypten. - Papirerne blev først sorterede og alle
tråde fjernede, derpå gik de gjennem en cutter og
passerede så en støvemaskine med efterfølgende
støvebelte; herfra faldt de ned i et stort kar, hvor
de kogtes en tid med en svag alkalisk vædske forat
få limen opløst. Derfra blev de ført til hollændere,
hvor lim og sværte blev vadsket ud og hvor stoffet
blev behandlet med lidt chlorvand forat få fjernet
den sidste grålige farve. I Europa bruger man nu
mest kollergang til opmaling af papir, men mig
forekommer den amerikanske methode heldigere, idet
den neppe angriber fibrerne så voldsomt som tilfældet
ved kollergangen. Indretningen i denne fabrik var
forresten den samme som i den for avispapir
beskrevne; productionsevnen var 5-6 tons i døgnet
på en 84" bred maskine og med samme ringe
betjening som nævnt for den første fabrik.
Fra Fitchburg reiste jeg til Turner Falls,
hvor jeg beså en fabrik med 4 maskiner for 25 tons
avispapir i døgnet. Den producerede selv sin
cellulose af poppel og spruce i de såkaldte Marshall’s
kjedler, der er stående med dampkogning og som
adskiller sig fra andre ved, at den egentlige koger
er omgivet af en ydre cylinder. Denne er anbragt
væsentligt for at bevare kjedlerne tætte og desuden
for isolationens skyld. Der produceredes desuden
16 ton tørt slibestof på 7 stene. Amerikanerne i
det hele taget foretrak det indenlandske meget gule
slibestof for det hvidere norske, fordi, som de påstod,
normændene forcerte sine stene og stoffet derved
blev malet alt for kort, medens deres eget ligesom
havde fibrer, gav et stærkere papir og kunde optage
en større procent mineralske fyldestoffe. I denne
fabrik så jeg på tørrecylinderne anbragt et apparat,
som jeg ikke erindrer at have hørt omtalt eller seet
andetsteds. Damptilstrømningen reguleredes nemlig
automatisk ved hjælp af tørhedsgraden i selve
papirbanen, idet denne, efterhvert som spændingen på
grund af variationer i tørhedsgraden blev mer eller
mindre stærk, strammede eller slappede en
spiral-fjær. Denne bevægelse overførtes derpå igjen til
cylindernes dampkraner. Bestyreren påstod, at
denne anordning betydeligt reducerede antallet af
de ellers så hyppige og tidsspildende brud af
papirbanen.
Mit næste besøg gjaldt Penobscat chemical Fibre
Co. natroncellulosefabrik West Great Works i
nærheden af Baugor, Maine. Der produceredes
daglig 20 tons fornemmelig poppelcellulose. Fraseet
at der, som overalt i America, alt var anlagt på at
gå uden arbeidere, fandt jeg intet i denne fabrik af
særlig interesse, når undtages et Gaunt’s
ludind-dampningsapparat. Dette dreves også under vacuum
med surface condensing. Resultater forelå ikke endnu,
da apparatet netop var opsat.
Derimod fandt jeg så meget desto mere nyt i
S. D. Warrens.cellulosefabrik, Fores t Paper Mill
i Yarmouthville, hvor jeg opholdt mig et par
dage og hvor Mr. Hammond, kompagnon i firmaet,
på det elskværdigste satte mig ind i alt. Der
produceredes også her 20 ton daglig. Anordningen af
huggeriet i denne fabrik var den bedste, jeg har
seet; veden, der var barket i skoven, gik på traller
ligefra jernbanelinien til huggemaskinen, der kun
betjentes af l mand pr. 12 timer. Flisen blev derpå
sorteret på plansolde og førtes derfra ved en vifte
til øverste etage, hvor den efterat have passeret en
støvemaskine ved hjælp af transportbelter førtes ud
over det betydelige rum, der lå over de 8 kogere.
Betjeningen deroppe var også blot l mand pr. 12
tim’er; for at hugge veden for 20 tons brugtes altså
her 4 mand, medens vi til exempel ved herværende
fabrik på 8 ton har 5 mand. Kogerne var liggende
roterende med indirecte Ophedning. Dampen
strømmede imidlertid ikke her som vanligt directe ind i
kogeren, men ind i en masse 3" rør, der var fæstede
til pereferien af den; den afgav således sin varme
til kogerens indhold, uden at der fandt nogen
fortynding af luden sted. Udvaskningen foregik, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
