Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 36.
TEKNISK UGEBLAD.
141
Indhold: Om fremskridtene i konstruktionen af de elektriske
glødelamper. (Forts.). -Tekniske nyheder: Konkurranceindbydelse.
- Reisestipendier.- M ed d eie l s er vedrørende jernbanevæsen:
Verdensudstillingen i Paris. - Planche XXXVII-XXXXIV. -
Patentbesk ri velser: Apparater for tilvirkning af gaser og dampe i
belysnings- og opvarmningsøiemed af W. Arthur. - Lagere med pergament
-papirforing af F. W. Ulffers. - Mikrofoner af K. S. Dembinski. -
En-axlet boggi af L. S. Zachariasen. - Afskjæringsapparat for
murstens-maskiner af C. Chambers junior. - Fremfødningsapparat med
sikker-hedstauDer af C Blom. - Tørreapparat af L. Hammeren og N. Arnkvern.
- Lagerkieldere af P. Schaar. - Registerapparat af W. F. Nedler. -
Maskine for klipning af hesteskosøm af F. Meyrs. - Lydløs lukning af
døre af W. Bahre. - Apparat til destillation af torv af F. C. Glaser. -
Hydropneumatisk maltgjøreri af A. Schnell. - Forbedrede glødelamper
af A. Swan. - Græsfrø- eller slæbeharve af F. K. Hagen. - Skruestikke
af J. Giraud. - Slåmaskine af H. Ulriksen. - Metode for tilberedelse
af polplader for sekundære batterier af C. F. Brush. - Fremstilling af
ferrocyanforbindelser af H. Kunheim og H. Zimmermann. - Metode til
rensning af gjær og brygning af øl af E. Jonassen. - Norsk
Patentblad no. 58 med planche CXXVII-CXXXVII. -__________________
Om fremskridtene i konstruktionen af de elektriske glødelamper.
(Foredrag i Den polytekniske forening af ingeniør Knud Bryn}. (Forts, fra no. 30).
Hvad angår den i sidste rubrik - om levetiden
- meddelte talopgave, så er det selvfølgelig kun
rene gjennemsnitstal - det er naturligvis ikke så
at forstå, at en 16 lys’s lampe, der har brændt med
sin normale spænding - i dette tilfælde 105 volt,
vil springe istykker om nøiagtig 600 timer, det er
kun meningen at for et stort antal lamper vil den
gjennemsnitlige levetid blive ca. 600 - en del vil
springe allerede efter 50 eller 100 timer, men så
vil en anden del holde ud så meget længere, f. ex.
l 500 å 2 000, der er altså kun tale om
gjennemsnitlig levetid.
Forøvrigt vil man lettest kritisere disse tal af
de grafiske fremstillinger.
I flg. l
fremstiller den helt optrukne
kurve forholdet
mellem levetiden og
spændingen ved de
gamle lamper. Når
vi ser på kurvens
form, vil man snart
se, af hvilken stor
betydning det er for
lampens varighed,
at der ikke gåes
for høit med
spændingen. Ved 100
volt spænding varer
den 4000 timer og
allerede ved 103 volt
varer den ikke mere
end 2000. Altså
ved 3 volt forhøiet spænding, er levetiden
indskrænket til det halve. Denne kurve illustrerer derfor
tydelig vigtigheden af, at et elektrisk
belysnings-anlæg er således konstrueret, at det enten holder
nøiagtig den spænding, det er beregnet for, eller at
spændingen i hvert fald aldrig kommer over denne.
Ellers går det ud over lampernes varighed. Det
har ikke så sjelden hændt, at nybegyndere i anlæg
af elektrisk belysning har fornøiet sig selv og
eie-ren af anlægget med at lade driftsmaskinen løbe
grasat i begyndelsen. Man har derved fået en
brillant strålende belysning, rigtig elektrisk
belysning tilgavns; men skaden har man først opdaget
de næste dage, når lamperne er begyndt at slukke
den ene efter den anden, fordi man har gået mfcd
10 volt eller mere for høi spænding, hvorved det
80CO
7COO
6000
5000
4000
3000
2000
1000
30 lys.
vil sees at levetiden fra 1200 timer indskrænkes
til 50 timer eller mindre. Ja, der har nok også
været exempler på, at man har ladet belysningen
stråle i et sådant lys, at lamperne har slukket
samme aften midt under den strålende fornøielse.
Vigtigheden af, at der holdes en nøiagtig
spænding, har ført til, at Edisonkompaniet i de forenede
Stater ikke sælger lamper til andre lysanlæg end
de, der kunne påvise, at deres driftsmaskiner er
forsynede med regulatorer, som ikke tillader mere end
2 pct. differense mellem største og mindste
omdrei-ningstal - en fordring så Stræng, at der neppe
findes eller i hvert fald kun findes yderst få så
gode dampmaskiner her i landet. - Man vil også
heraf indse det
urimelige i at
disputere om
glødelampers varighed, -
ved en fabrik kan
man finde, at
lamperne har en
gjennemsnitlig varighed
af 2 000 timer, ved
en anden, at
lamper af samme
fabrikat har en varighed
af kun 500 timer,
altså kun på grund
af at man stadig
har havt en for
høi spænding, eller
fordi maskinerne
går ujævnt.
Der er foruden for varigheden også indtegnet
kurver for lysstyrken og for kraftforbruget ved
forskjellige spændinger.
Den med–––– indtegnede kurve viser
tilvæxten i lysstyrken og kurven med - . - . -
betyder kraftforbruget. Det vil heraf sees, at om
man lader en normalt for 16 lys og 105 volt
konstrueret lampe brænde ved 98 volt, så vil jeg kun
få ca. 10 lys’s lysstyrke af den, vil bruge ca. 60
watts og den vil være omtrent uslidelig, idet den
vil holde ud i ca. 7 000 timer. Øger jeg
spændingen til 102 volt, så er lysstyrken steget til ca. 13
lys, kraftforbruget til ca. 68 watts, og varigheden
er kommet ned til ca. 2 500 timer. Øger jeg
spændingen udover det normale, f. ex. til 110 volt, så
stiger lysstyrken til ca. gl1/* lys, kraftforbruget
v. 100 v. 102 v. 104 v. 106 v. 108 v. 110 v. 112 v. 114 v. 116 volt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
