Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 38.
TEKNISK UGEBLAD.
149
Indhold: Pasteurisering af gjærende drikke. - Om
murstens-dimensionerne for metermålet. - Tekniske nyheder: Anskaffelse
af telegrafapparater. - Den første skibsjernbane. - Den elektriske
belysning på de store boulevarder. - Elektrisk termometer. - Træ- eller
jernsviller. - Et nyt substitut for glas. - Meddelelser
vedrørende jernbanevæsen: På de franske baner. - Norsk
Patentblad no. 60 med planche CXXXXV- CXXXXVIX. -
Pasteurisering af gjærende drikke.
I året 1871 angav Pasteur et middel til at
tilberede fuldstændig holdbare Ølsorter, et middel,
der beroede på følgende resultater, hvortil han ved
sine udmærkede arbeider over gjæringsstoffene var
kommen:
1. De skadelige forandringer, som foregår med
øllet - færdigt eller under gjæringsprocessen -
beror på udvikling og formering af
mikroskopiske organismer.
2. Disse gjæringsspirer kommer oprindelig fra
.luften, fra råstofferne, fra de apparater, som
benyttes i bryggerierne etc.
3. Når som helst, når øllet ikke indeholder
sådanne levende spirer, som er årsag til
sygdomme, er det uforanderligt, hvilken
temperatur det end udsættes for under og efter
fabrikationen.
Vi vil ikke nu gjentage de forskjellige
manipulationer, som Pasteur foreskriver for øllets
fabrikation, når det skal være fuldstændig rent, og
som findes beskrevne med alle tekniske og praktiske
detaljer i hans udmærkede værk: la Biére.
Vi vil indskrænke os til specielt at gjøre
opmærksom paa den af den store kemikers opdagelser,
som lærer os, at øl, der opvarmes til 55° å 60°
derved bliver befriet fra de levende organismer,
som er årsag i dets sygdom.
Eor at udføres rigtig må dog denne operation
støttes af ganske bestemte betingelser.
Således må hele massen opvarmes absolut jevnt
og på en sådan måde, at end ikke den mindste del
deraf kan undgå temperaturen 60°. Hvis denne
betingelse ikke opfyldes, så vil de dele af øllet, der
ikke blev opvarmede, fremdeles indeholde levende
sygdomsspirer. Nu har Pasteur påvist med hvilken
hurtighed de formerer sig; er de blot tilstede -
om end i ganske ringe mængde - vil de dog snart
fordærve det hele.
Opvarmningen må udføres hurtigt og således,
at opvarmningskarret ikke overskrider den
maxi-mumstemperatur, til hvilken man kan bringe
færdigt øl; det hænder også, at der kan uddrives
endel kulsyre, som Vædsken ved afkjølingen ikke
atter formår at optage i sig. Disse forskjellige
uheld giver øllet en egen lugt og en ubehagelig
smag, som man ofte lægger pasteuriseringen tillast,
men som, efter hvad vi har seet, blot kommer deraf,
at operationen er bleven slet udført.
Endelig er det nødvendigt, når øllet engang er
opvarmet til den forønskede temperatur, at afkjø-
lingen da foregår meget hurtigt, næsten pludselig,
og uden luftens tilgang.
Alle disse betingelser er lette at opfylde, når
det gjælder at pasteurisere øl på flasker, og vi vil
kun omtale de mest elementære midler, hvormed
denne operation kan udføres.
I en jernkurv stiller man et vist antal flasker
fulde af øl, hvorefter det hele neddykkes i en stor
kjedel med vand ved 60°. For at være sikker på
temperaturen blandt flaskerne nedsætter man mellem
dem en, der er fyldt med vand og indeholder et
termometer. Efter den temperatur, som dette viser,
må man altså rette sig. Når opvarmningen er endt,
opløftes kurven ved hjælp af en heiseindretning;
flaskerne bliver nu korkede, derpå bragte ned i en
kjælder, i hvilken afkjølingen foregår hurtig og,
hvor øllet opbevares lige til det udleveres.
Dette - vi gjentager det - er en meget simpel
fremgangsmåde, men som allerede giver udmærkede
resultater og frembringer en drik, der holder sig
meget godt og kan exporteres endog til meget
varme klimater.
Imidlertid kan man ikke opvarme øllet på
flasker - så at det holder sig - uden en meget
stor ulempe; man ser nemlig her, at der handles
om en anseelig vægt, af hvilken den egentlige
nyttige del udgjør en ubetydelighed, hvoraf resulterer
et uhyre forbrug af varme, der forsvinder som rent
tab. Desuden, hvor fuldkomment dette middel end
kan være og hvormeget det end kan blive anvendt,
så kan det dog praktisk blot anvendes for en
forholdsvis ubetydelig vædskemængde og kan
kommercielt betragtet kun komme den mindste del af
konsumenterne tilgode.
Det mål, der skulde nåes, var dog, at operationen
kunde udstrækkes til øl på fade, ja endog store fade.
Problemet synes nu løst, særlig gjennem et
apparat af Kuhn, som vi skal beskrive.
Apparatet består af eri helt lukket cylinder,
der overalt er dobbelt, om hvilken ligger et bånd
af jernblik forsynet med tappe, der hviler på en
dobbelt støbejerns fod. Et tandhjul og en endeløs
skrue gjør det muligt ved hjælp af en sveiv at
dreie det hele om en horizontal axe.
I cylinderens indre er en slangeledning, i
hvilken antallet af spiraler varierer med apparatets
størrelse, og hvori spiralernes diameter er så stor,
at ledningen ligger ganske nær ved beholderens
sider. Ledningen er fæstet med den ene ende (D)
i cylinderens forreste ende ved hjælp af en rund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
