Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
TEKNISK UGEBLAD.
1Ode Oktbr. 1889
De makadamiserede gaders udstrækning er
formindsket i de sidste år, og repræsenterer nu ikke
mere end en flade af omtrent 1500 000
kvadratmeter.
De materialer, som næsten udelukkende bruges
er kisel eller flintesten (silex) og porfyre (rødlig
jaspis) fra Voutré (departementet Mayenne) for
gader med stor færdsel.
Brolægningen med træ udgjør nu en flade af
445000 kvadratmeter. Den nyder stor gunst hos
publikum, som glæder sig for hvert nyt stykke der
anlægges. Hvad omkostningerne dermed angår,
kan vi oplyse, at de kompanier der har på taget
sig udførelsen for det første anlæg har en betaling
af 2 frcs. 50 pr. kvadratmeter og for
vedligeholdelsen fra 2 frcs. til 2 frcs. 95 årlig, efter færdselens
art og størrelse.
Der findes tegninger af en fabrik i Javel (Paris)
for tilberedning af træklodsene. Denne er anlagt
af byens ingeniørvæsen og den skal til dato have
forfærdiget 34000 kvadratmeter.
Videre vil man bemærke to tegninger,
forestillende kommunens elektricitetsværk, der er under
bygning i les Sattes centrales kjælderetager. Dette
skal besørge oplysningen af hallerne, gaderne Pont
Neuf og Rivoli, Avenu de l’Opéra, boulevarderne
Capucines og Madeleine og vil til en begyndelse
kunne underholde 7 å 8 000 lamper.
Inspektionen for stenbruddene (carriéres de la
Seine) har udstillet planer over de underjordiske
stenbrud under Paris og Seinedepartementet, hvoraf
man ser, at mere end halvdelen af Paris er
undermineret, en kjendsgjerning, der vilde være lidet
beroligende, hvis man ikke fik vide, at der er en
stab af ingeniører og bergmænd der stadig udfører
omfattende arbeider til jordens sikring, og som fører
det nøiagtigste tilsyn med, at alle forskrifter og
forsigtighedsregler følges.
Høiesteretsdom om dampledningers afstand fra træværk.
Ved en under 21de Septbr, sidsti, afsagt dom
i politisag mod et af de her i byen existerende
høvlerier stadfæstede høiesteret byretsdommen,
hvorved det under løbende mulkt pålagdes høvleriet:
1. At omlægge damprørledningen til opvarmning
således, at damprørene på intet sted kommer
træværk nærmere end i bygningskommissionens
regler af 12te november 1885 bestemt*).
2. At isolere dampovnen i snedkerværkstedet fra
træværk overalt i en afstand af 5 cm., og
3. At ombytte en damppibe af træ med en
damppibe af ildfast materiel.
Under sagens forløb er der bleven afgivet
forskjellige erklæringer, hvoraf vi skal hidsætte:
Fra professor i fysik Schiøtt.
Med hensyn til det af Dem fremsatte
spørgsmål, hvorvidt en spilddamp-rørledning lagt
umiddelbart indtil træ kan antages at være ildsfarlig, skal
jeg bemærke følgende: En sådan rørledning vil
ikke kunne opnå høiere temperatur end den, der
svarer til vandets kogepunkt ved det tryk, som
finder sted inde i ledningen. Da denne åbner sig
frit i luften, kan trykket indvendig selv i
ledningens inderste ende ikke blive stort høiere end i
*) Ingen damprørledning må anbringes i mindre afstand
fra træværk end 5 centimeter, med mindre dette er
beskyttet ved metalplade, i hvilket tilfælde afstanden ikke
må være mindre end 2,5 centimeter.
Enhver overdækning eller dæksel over fordybninger i
væggen, hvori er anbragt damprør, skal være af jern, og
enhver trækasse eller lignende, hvori er indesluttet
damprør, skal være beklædt med jernplader.
luften udenfor. Følgen heraf er, at vanddampens
temperatur i ledningen i høiden kan blive et par
grader over 100° C.; selv om nemlig trykket
indvendig steg til 2 atmosfærer, så vilde dampen ikke
nå en høiere temperatur end lidt over 120° O. At
dampene ikke kan erholde en høiere temperatur
ved de omhandlede tryk kommer deraf, at dampen
altid vil være mættet i spilddampledningen.
Besvarelsen af Deres spørgsmål vil efter det
ovenstående afhænge af, hvad virkning en gjennem
længere tid værende opvarmning under luftens tilgang
til lidt over 100° C. vil have på træ. Denne
temperatur er langt under træets
antændelsestemperatur og ligeså under den, ved hvilken der kan
indtræde nogen egentlig forkulling; men da træet
ved en sådan langvarig opvarmning vil blive
særdeles porøst, kunde man frygte for, at det kunde
opnå at blive selvantændeligt. Man har nemlig
virkelig iagttaget, at om man i længere tid
opvarmer træ uden luftens tilgang - f. ex. i overhedet
vanddamp - til en temperatur, der ikke behøver
at være høiere end, at træet bliver lyst brunligt,
så vil det blive yderst porøst og vil da kunde
antænde af sig selv, når det bringes ud i luften.
Denne selvantændelighed betinges imidlertid ikke
deraf, at antændelsestemperaturen for træet i den
porøse tilstand er bleven så lav, at det kan begynde
at brænde ved almindelig temperatur; men det
skriver sig fra, at det porøse træ, idet det kommer
ud i luften, suger luft til sig og fortætter den på
sin overflade; herved udvikles varme, så at træets
temperatur stiger. Jo porøsere nu træet er, dets
mere luft kan det suge til sig, og desto mere varme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
