Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
TEKNISK UGEBLAD
24de Oktbr. 1889
]8 Nicaragua-kanalen. Der er nylig af kanalselskabet
udgivet et skrift, der indeholder en udførlig beretning om
dette projekt, og hvoraf det fremgår, at den vil komme til
at overskjære landtuugen på det laveste sted, idet indsøen
Nicaragua, der sammen med sit afløb, floden San Juan, vil
danne en del af kanalen, kun ligger 35 meter over det Stille
Hav, hvorfra det ikke er mere end 19 km. til indsøens
vestlige bred. Arbeidet vil omfatte anlægget af en havn ved
Greytown ved den Karaibiske Sø, hvorfra udgravning må
finde sted i en længde af 16 km. indtil det første sluseanlæg,
der får en høide af 9,5 meter. 3,2 meter længere frem
kommer nok en sluse, delt i to afdelinger, med en samlet høide
.af 23 meter, hvorefter følger en fjeldskjæring 4,4 km. lang,
hvorpå haves fri seilads i 19 km. længde på de to små floder
San Francisko og Machado. San Juan-floden vil ligeledes
olive opdæmmet, så at Nicaragua indsøen kan beseiles på en
Strækning af 194 km. På den anden side af søen vil en 14,5
km. skjæring føre ind i Tola-basinet, hvor henimod 9 km.
seilads kan erholdes ved at dæmme op Rio Grande, hvorefter
.en række sluseanlæg vil komplettere forbindelsen .med det
Stille Ocean. Kanalens totale længde bliver 272 km. og
passagen gjennem den vil medtage 22 timer, heri medregnet
IVa time til mulige ophold underveis.
<p Prisopgaver fra den tyske forening for
maskiningeniører. De fleste tekniske foreninger i Tyskland opstiller
hvert år prisopgaver til temmelig betydelige beløb. Iår har
maskiningeniørernes forening valgt følgende to emner:
1. «Udarbeid et projekt for de mekaniske indretninger,
der er nødvendige til elektrisk oplysning og drift af en
transportlinie, der begynder ved elevatoren på en stor
jernbanestation og ender ved hotellets elevator».
«Elevatorerne skal benyttes til de reisende samt bagage
og andet både på jernbanestationen og i hotellet, og skinnerne
skal ligge 5 meter over det nivå, som giver adgang til disse
bygninger. Belysningen forudsættes at skulle udføres med
,150 bue- og 1500 glødelamper«.
2. «Beskriv de midler, der benyttes for at sikre fartøiers
trafik på floder og kanaler».
De tyske ingeniører, som vil deltage i denne konkurrance,
vil udentvivl finde de nødvendige elementer for sit arbeide.
Det være os dog tilladt at tilføie, at et par arbeider, der
nylig er udført i Frankrig og som findes beskrevne i «Le
Génie Civil >, nemlig ombygningen af banegården St. Lazare,
hr. Maurice Levy s system for transport ved kabler, samt
elevatoren ved Tontinette, muligens turde skaffe endel gode
oplysninger.
<p Uheld ved elektriske kabler. En meget sjelden
ulykke, som hændte i New-York, og om hvilken vi har
berettet tidligere, er nylig bleven efterfulgt af en lignende i Paris
på hjørnet af rue Louis-le-Grand og de store boulevarder.
En feil i isoleringen på kablerne til et af de elektriske
belys-ningsselskaber dersteds, har medført at elektriciteten udbredte
sig i jordbunden, hvoraf fulgte, at brolægningen var bieven
en virkelig leydnerflaske. Hestene blev aldeles uregjerlige
under indflydelsen af elektriske stød, og myndighederne måtte
af stænge denne del af boulevarden.
<f Telefon på lang afstand. Den regelmæssige drift af
telefonlinien mellem Prag og Wien begyndte den 10de
september. Linien går ikke langs jernbanen - for at undgå
al induktion - men følger veiene fra Prag over Sobieslau,
Neuhauss, Neubistritz til Wien. Samtalens tydelighed skal
ikke lade noget tilbage at ønske.
<p International kongres for beskyttelse af
kunstværker og monumenter. Efter forslag af
generalsekretæren, hr. Charles Nordmand, har det’ parisiske samfund af
monumenternes venner, som allerede har udstrakt sin
virksomhed til hele Frankrig og gjennem alle tidsaldre, nu søgt
at organisere en international kongres for beskyttelsen af
kunstskatte og mindesmærker. Kongressens møder fandt sted
24de til 29de juni i Trocaderosalen og i skolen for skjønne
kunster. Med hensyn til det praktiske udbytte af møderne,
så er det fremkommet i en række af formulerede ønsker, af
hvilke vi vil omtale de vigtigste. Man har besluttet at
afholde årlige internationale kongresser; den foreløbige valgte
komité vil smelte sammen med ovenomtalte parisiske
samfunds internationale udvalg. Et ønske eller opfordring, der
angår <monumenternes røde kors» er foreslået af hr. Normand
og vedtaget af kongressen i følgende form: «Kongressen
ønsker at slå fast nødvendigheden af at bevare sådanne
kunst-værker, som på en måde tilhører hele menneskeheden og
opfordrer derfor de forskjellige regjeringer til at enes om at
udnævne repræsentanter, der skal have i opdrag at opspore
og angive de værdifulde monumenter i hvert land; disse
skulde da ved en international overenskomst søges beskyttede
i krigstid«. Hr. Eavaisson har fremsat et ønske, der er
bleven bekræftet af kongressen - nemlig, at
tegneundervisningen ikke blot må udvikle de mere matematiske studier
men tillige væsentlig søge at udbrede evnen til med troskab
at efterligne og gjengive kunstens mesterverker. Kongressen
slutter sig ligeledes til hr. Muntz, der opfordrer de
forskjellige lande til at revidere sin lovgivning med hensyn på
udførsel af kunstværker og lignende spørgsmål. En meget
vigtig og praktisk tanke har været den herskende gjennem
kongressens bestræbelser: nemlig, at beskyttelse og
vedligehold af værdifulde mindesmærker må søges sikret gjennem
selve den offentlige mening, som man derfor særlig må
bearbeide for at oplyse folk om sagens store interesse. Følgelig
bør man overalt og særlig i alle skoler søge at udbrede de
rette begreber om kunsthistorie, om miudesmærkers og
oltids-levningers kulturhistoriske betydning, deres virkelige værd etc.
Bog- og bladnyt.
Edison, hans liv og hans arbeider, af Emile Durer.
V. Marcheson, editeur, Paris, 1889.
Forfatteren, hr. Emilie Durer, er en udenlandsk
journalist, der forinden værkets udgivelse har tilsendt redaktionen
af Génie civil enkelte blade af bogen, der skildres som
tiltrækkende.
Med tilladelse af Edison, som har bemyndiget ham til
at offenliggjøre endel hidtil ikke udgivne sager, lader hr.
Durer os betragte de fleste opfindelser af den berømte fysiker
i Menlo Park, hvis liv han fremstiller i en let form gjennem
anekdoter; forfatteren indvier læseren i de moderne
opfindelsers tilblivelseshistorie: fonografen, telefonen på lang afstand,
den magnetiske sortermaskine, etc.; han berører endog
detaljerne i det endnu nye spørgsmål om henrettelse ved
elektricitet. Noget af det interessanteste ved dette verk er et
faksimile af den avis, som Edison, dengang 12 år gammel,
udgav i brekvognen på toget, linien Canada and central
Michigan; en original af dette blad er nu absolut umulig at
opdrive. (Génie civil).
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
