- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889 /
174

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

TEKNISK UGEBLAD.

31te Oktbr. 1889

brydes og derfra gjennem motorens armatur og
magnetbeviklinger til vognhjulene og skinnerne
gjennem disse og jorden til generatorens anden
polskrue. Banens hele længde var 6300 eng. fod,
kj ørehastigheden var ca. 6 eng. mil pr. time med
18 ftildlastede vogne, hvis samlede vegt beløb sig
til ca. 105 ton. Skarpeste kurve har kun 18 fods
radius og 90° bue. Sporbredden er 3’-3" eng.
Største antal vogne udtrukne på en gang af det
elektriske lokomotiv var 31, med en samlet vegt af
150 ton. Dette togs længde var 380 fod.
Generatorens elektromotoriske kraft er 400 volt, dens største
strømstyrke 80 ampere og omdreiningshastigheden
lig 1000 pr. minut. Den har trommelarmatur med
to særskilte strømsamlere med hver sin bevikling,
den ene for den ydre strøm, der går til motoren
og den anden for fødning af feltmagneterne.

Den sidstnævnte bevikling består af forholdsvis
kort tråd og udvikler kun elektromotorisk kraft nok
til at drive tilstrækkelig strøm gjennem
feltmagneternes bevikling. I denne strømcirkel er indskudt
en automatisk strømbryder, der funktionerer, hvis
strømstyrken i den ydre strømcirkel overskrider den
fastsatte grænse. Beviklingen for den ydre strøm
består af forholdsvis lang tråd og udvikler som før
nævnt en elektromotorisk kraft af ca. 400 volt.
En nævneværdig fordel ved ovenbeskrevne generator
er, at der skal kræves mindre forsigtighed ved
motorens (lokomotivets) igangsætning end ved de mest
brugelige dynamoer, både serie-, shunt- og
kompound-maskiner.

Seriemaskinens spænding ved polskruerne
varierer formeget med den ydre strømstyrke og ved så
stor strømstyrke som maskinens ledninger kun kan
tåle en så kort tid, som ved igangsætningen af et
tog, vil spændingen falde under den nødvendige.
Fremfor seriedynamoen har shuntdynamoen den
fordel, at den ved afbrudt ydre strømcirkel har fuld
spænding ved polskruerne og således let vil kunne
overvinde tilfældig modstand, hidrørende fra
ufuldkommen berøring et eller andet sted i strømcirkelen.

En kompoundmaskine vil være bedre skikket
til generator end både serie- og shuntmaskinen, men
den har seriemaskinens mindre gode egenskab at
den ved liden ydre modstand giver for stærk strøm.

Motoren er en almindelig seriemaskine med
dobbelt sæt børster til lokomotivets bevegelse
forover og bagover. Den er anbragt på en
stærkbygget vogn passende for sporet og står i
forbindelse med hjulaxlerne ved hjælp af
tandhjulsudvex-linger.

Den nye elektriske jernbane er lagt i en nær
horisontal grubegang ca. 500 yards under jordens

overflade og har til opgave at føre de lastede
kulvogne fra udvindingsstedet frem til det sted i
gruben, hvor de ved hjælp af dampheiseapparater blir
ført samme vei tilbage til udvindingsstedet.

Begge jernbaner havde hver kun et lokomotiv,
der tænktes drevet fra samme generator og derfor
blev der lagt ledninger fra denne ned igjennem en
ældre grubegang til både den isolerte skinne og
skinnegangen. Fra samme polskrue som til den
ældre jernbane førtes en godt isoleret ledning af
dobbelt 7 mm. kobbertråd, fæstet ved glasisolatorer
anbragte på propsen, ned til den isolerede skinne,
og fra generatorens anden polskrue ligeledes en
dobbelt 7 mm. ledning til skinnegangen. Denne
jernbane fik jeg ikke se i drift, da jeg ikke kunde
opsætte min afreise til den blev taget i brug.

Ved gruben blev der gjort forsøg med en
bormaskine for stenkul, dreven af en elektrisk motor
på ca. V2 hk. Maskinen borede meget hurtigt,
men den tidsspilde, hver flytning af den forvoldte,
gjorde at håndboring på mange steder blev billigere.
Kommen tilbage til Filadelfia, tog jeg en tur
til Washington, hvor jeg beså et Edisons
centralanlæg for både gløde- og buelys. På tilbageturen
til Filadelfia stoppede jeg så længe i Baltimore, at
jeg kunde bese Baltimore-Hampden Electric Rail
Road, bygget efter Dafts system. Hvert tog bestod
af et lokomotiv og en passagervogn. Tre sådanne
tog var i fart samtidig. På enkelte steder af banen
er ledningerne for elektriciteten anbragt i samme
høide som skinnerne og mellem disse, på andre
steder derimod er de ophængt på stolper i ca. 2
meters høide over vogntagene.

Forbindelsen mellem lokomotivet og ledningerne
sker her ved hjælp af en bevegelig arm, på hvis
øvre ende en bred kobberplade er fæstet.

Denne gang stoppede jeg i Filadelfia et par
dage, i hvilken tid jeg var over i Camden og gjorde
et mislykket forsøg på at komme ind ved Julien
Electric Co.’s fabrik for accumulatorer, dernæst
besøgte jeg Brush Companiets centralstation for
buelys og glødelys. Dette kompanis
dynamomaskiner er vei kjendt i Amerika på grund af sin store
udbredelse der.

Det egne ved disse maskiner er strømsamlerens,
og armaturens konstruktion. Som maskiner foi:
buelys egner de sig godt, da deres spænding
forholdsvis let kan drives op til 3 000 å 4 000 volt
og således yde spænding til ca. 60 å 70
buelampen-anbragte i serie. Ved dette arrangement
formindskes ledningernes kostende betydeligt og giver
således dette system et stort fortrin.

(Fortsættelse).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1889/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free