Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
TEKNISK UGEBLAD.
5te decbr. 1889
man at måtte henvise til, hvad der er udtalt om
projektet «Nihil nisi bene».
«Wer n i ch t liebt» Wein u. s. w. Ved
at overbygge hele bagtomten til salsbygning uden
anvendelse af lysgårde er der også ved dette
projekt fremkommet tagløsninger, der ikke kan ansees
tilrådelige.
Blandt de ved konkurrancen -fremkomne
projekter med lignende anordning af salsbygningen,
må dette betegnes som det i detaljløsningen bedst
gjennemarbeidede.
«01». Planen har i sit hovedanlæg et meget
godt motiv.
Løsningen af fagaderne og gjennemsnittene
ansees for mindre heldig i det foreliggende Øiemed.
«E t F r i m æ r k e ». Plandispositionen er i
sine hovedtræk såvelsom i detaljløsningerne mes’et
gode. Salsbygningen med tilstødende korridorer -
der tillige kunne tjene som garderober - indtager
hele .tomtens bredde. Gallerierne i salen er ført ud
over garderoberne og har derved faaet en vel stor
dybde. Vestibulen med tilstødende galleritrapper
samt kommunikationerne forøvrigt er meget godt
løst. Specielt må det fremhæves som en meget
heldig anordning, at konsertsalens gulv ligger i
flugt med gårdsrummet. Fagaden mod Torvgaden
må betegnes som uheldig og lidet karakteristisk.
«TJ 11 i m o». Gjennem forbygningen er der
anbragt to indkjørsler, hvorved anordningen af
butikkerne - med delvis indgange fra portrummene
er blevet mindre heldige. For salsbygningen er
der to alternativer, det ene med en sal af meget
små dimensioner bygget tvers over tomten, det
andet med en større sal, uden galleri, bygget op
til bagtomtens ene side.
Projektet viser en meget god arkitektonisk
behandling, men ved plandispositionen er der
gjen-nemgående taget for lidet hensyn til en rimelig
økonomisk udnyttelse af byggetomten.
«Merkur og Bacchus» har lagt
hovedvægten på forretningsbygningen mod Torvgaden og
konserthallen med tilliggende rum er blevet for
stedmoderligt behandlet.
«Gambrinus» i mappe. Plananordningen
er i sine hovedtræk ret god, men mindre økonomisk.
Konsertsalen er anlagt således, at der på den
ene side levnes et gårdsrum og den derved
fremkomne tagløsning er akceptabel.
Vestibulen er karakteristisk, hvorimod den store
gårdsplads er for opstykket. De i programmet
omhandlede tilliggender for konsertsalen er ikke godt løst.
«Brage». Planen er mindre godt
gjennem-arbeidet og i hovedpositionen er der taget for lidet
hensyn til en økonomisk udnyttelse af byggetomten.
Af ovenomhandlede 19 udkast finder vi at burde
udpege som de relativt bedste:
«Dixi» der viser klare hoveddispositioner såvel
af planer, snit og fagader.
«Et Frimærke» der viser en fremtrædende god
og tillige i detaljløsningerne vel gjennemarbeidet
plananordning.
«Natum 1889» der har angivet en løsning af
salsbygningen med 2 etager, et motiv, der antages
at kunne komme under overveielse ved
planlæggelsen af byggeforetagendet.
I henhold til ovenstående udtalelser samt de
programmæssige betingelser tilkjendes:
3ste præmie kr. 500 - udkastet «Dixi»,
2den - « 400 - - «Et Frimærke»,
3die - « 300 - - «Natum 1889»,
hvilke projekter ved navnesedlernes åbning viste
sig at være udarbeidet henholdsvis af arkitekterne :
Henrik Nissen.
Harald Olsen.
O. A. Aamand.
Kristiania 30te november 1889.
I bedømmelseskomiteen
F. G. Gundersen. H. Munthe. Ad. Schirmer.
Om indskrænkning af hugst i privatskove.
(Resumé af forstmester Scheens foredrag).
Ethvert lovforslag, der tilsigter indskrænkning
i privatmands rådighed over sin skov, vil altid
blive mødt med modstand både af skoveieren,
der selvfølgelig helst vil have uindskrænket
rådighed over sineiendom, og af bevillingsmyndigheden,
der for anledningen skal tilveiebringe de fornødne
penge. Alligevel synes det nærmest at måtte
påhvile forstmændene som fagkyndige at bringe dette’
spørgsmål på bane og at arbeide for Sammes
løsning, der dog vistnok endnu er langt borte, da
folkeopinionen først må bearbeides, eftersom
spørgsmålet så at sige berører næsten hver mands interesser.
Som bekjendt, gik lovbestemmelserne under
dansketiden jevnlig ud på indskrænkninger i den
private skovdrift, indtil der ved forordningen af
23de april 1795 heri skeede et fuldstændigt omslag,
idet al skovdrift da blev frigiven og siden har været
det lige til denne dag.
Ved betragtningen af dette spørgsmål, ligger
det nær at undersøge, hvordan forholdet i så hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
