Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 49.
TEKNISK UGEBLAD.
195
seende er i andre lande; man finder da, at flere
sydtyske stater t. ex. Østerrig, Wtirtemberg, Bayern
og Båden har love for privatskovenes behandling,
omend disse kun slapt overholdes. Granden hertil
må dels søges i disse landes store statsskove (40-
70 pct. af skovarealet) dels deri, at privatskovene
for en stor del er samlede på større eiendomsbesid
-deres hænder, hvorved deres drift bliver beregnet
på vedvarende vedligeholdelse og således ligeså sikret
som statens egne skove, og dels endelig deri, at
disse landes klimat og vextforhold er langt gunstigere
for skovforyngelsen, end mangesteds i vort
høitlig-gende og veirhårde land, så at lovforanstaltninger
i så henseende er mindre påtrængende end hos os.
Går vi til nabolandet Sverige, så har deri
begyndelsen af 70-årene været en stærk bevægelse i dette
Øiemed. Skovstyrelsen lod indhente erklæringer og
forslag om spørgsmålet fra samtlige forstmænd,
hvorved der fremkom en mængde forskjelligartede
forslag. Efterat skovstyrelsen i forening med
skovinspektørerne senere havde overveiet og drøftet
disse, blev dog det endelige resultat, at der for
tiden intet yderligere skridt fra statsstyreisens side
burde gjøres til indskrænkning af den private
skovdrift, men at man ved andre midler burde søge at
hindre skovødelæggelser. Forholdene i Sverige er
imidlertid noget forskjellige fra vore, idet landet
har 40 pct. skov, medens vi blot har 24 pct. og
og af disse 40 pct. er 18 å 20 pct. (nu måske endda
mere) statsskov, hvoraf der hos os blot er 10 å 12
pct. Desuden er de svenske skove i regelen bedre
bestokkede og indeholder anderledes store
tømmerdimensioner end vore, så at trangen til almen
indskrænkning der ikke kan antages så stor, som
hos os. Som bekjendt, har Sverige tvende
lokal-love for dette Øiemed nemlig JSTorbottenloven og
Gotlandsloven.
Der har hos os allerede tidligere været arbeidet
i denne retning, idet det Mejdell’ske «bygdeskjøn»,
der i slutningen af 60-årene vakte en stor
opmærksomhed og en levende diskussion, var bygget på
indskrænkningsprincipet. Grundtanken i samme er,
at den private skovbruger ikke må lægge sin
skovbevoxede flade øde, så at den ikke kommer
efterslægten tilgode, samt at bygdens egne mænd skal
hjælpe til at føre kontrol hermed. De påbudte
indskrænkninger kan gå ud på hel eller delvis
fredning, fastsættelse af et vist hugstkvantum, påbud
om .hugst alene efter udvisving om indgjærdning af
snaue flader til ungskovens bevarelse og endelig
om kunstig skovforyngelse, hvor ikke naturlig
be-såning ansees tilstrækkelig.
Indvendingerne mod lovudkastet er fornemmelig,
at der var tillagt skjønnet et for stort råderum
uden tilstrækkelige garantier mod vilkårlighed.
Skoveierne gjorde gjældende, at de ikke på forhånd
kunde vide, hvad der var dem tilladt, ligesålidt
som, hvor stort ansvar der kunde ramme dem.
Disse indvendinger har den sidste skovkommissions
udkast søgt at afsvække ved at indføre et måle- og
tællesystem, for derved nærmere at betegne, når
skoveieren udsætter sig for skjønnets indgriben.
Jeg skal forøvrigt ikke gå nærmere ind på dette
vidtløftige og omfangsrige arbeide, hvis
uanvendelighed hos os sandsynligvis er godtgjort derved, at
en meget overveiende del af landets herredsstyrelser
har erklæret sig mod samme.
Under disse forhold tør det formentlig være
overveielse værd, om man ikke til en begyndelse
bør nøie sig med noget ufuldkomment, altså med
en lov, der blot rammer de værste misbrug på dette
felt, uden forøvrigt at træde de skoveiere for nær,
der ikke netop lægger an på en ryggesløs udhugst af
sine skove. Gjennem det her foreslåede lovudkast
er alene tænkt på at spare den væxtørlige Ungskov,
hvortil vore efterkommere synes at have en
ubestridelig ret, og kan dette nåes, vil allerede noget
være vundet ligeoverfor den nuværende tilstand.
Lovudkastet er bygget på efterstående
grundprinciper :
1. Statens berettigelse til at indskrænke
privatmand i brugen af sin eiendom.
Herom synes der ikke at burde herske tvivl,
da principet forlængst er bragt i anvendelse i
i tidligere vedtagne love.
2. Dimensionsbestemmelsen som grundlag
for en skovlov. Denne udvei er vistnok
ikke meget tiltalende, men nøden byder at
vælge den, hvis man ikke ved tvang vil
pålægge skoveieren at skabe ny skov i den
bort-huggedes sted.
3. Komunalt selvstyre, repræsenteret ved
et ulønnet skovskjøn, opnævnt af
herredstyrelsen.’ Intet tidligere lovforslag om
dette emne har kunnet undgå at benytte
komu-nal bistand, og sådant kan heller ikke i dette
tilfælde tænkes muligt, da en for øiemedet
tilstrækkelig udvidelse af forstetaten vilde kræve
altfor store pekuniære ofre. Kunde
Skov-skjønnet derimod af offentlige eller kommunale
midler erholde en rimelig godtgjørelse, vilde
sådant være særdeles ønskeligt og vistnok
bidrage til at formindske uviljen mod loven.,
4. Frivillighedsprincipet for lovens
vedtagelse inden det specielle distrikt
Efter mange udtalelser må det antages, at det
på flere steder i landet er trang til en sådan
lov. Er loven given med adgang til Sammes
benyttelse efter ønske, vil den nære fremtid
vise trangens betydning. Skulde en; sådan
ikke fremtræde i handling, vil der senere være
anledning til at gjøre loven obligatorisk.
Loven er gjort muligst enkel og kortfattet
og bestræbelserne er gået ud på at sammensætte;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
