Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2OO
TEKNISK UGEBLAD
12te decbr. 1889
sig; han lagde derfor heller ikke så stor vægt på om den
ikke med en gang blev indført på så mange steder.
§ 4 var indført i loven ligeså meget for at spare
skov-skjønnet for bryderi som for at lette skoveierne.
Krag fremkom med følgende forslag til resolution:
«Tilstedeværende medlemmer af «Den polytekniske
forening* slutter sig til tanken om nødvendigheden af, at noget
til en begyndelse foretages som foreslået i forstmester Scheens
udkast, og at der arbeides for at få vakt sansen for at be-
skytte vor skov mod skadelig udhugst. Bestyrelsen anmodes
om at indgå til Indredepartementet med forestilling om
ønskeligheden af, at der snarest mulig fremlægges lovforslag i den
omhandlede retning*.
Dette forslag vedtoges enstemmig.
Derefter opstod en kort replikvexel, om hvorvidt andre
love, som f. ex. loven om forholdet ved naboeiendomme,
vas-dragsloven og bergværkslovgivniugen gjorde lignende indgreb
i den private eiendoinsret som denne lov.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitekt-foreningen Fredag den 6te decbr.
Månedsforsamling. Tilstede 24 medlemmer og l gjæst. Som
medlemmer indvoteredes d’hrr, ingeniør Gustav Hartmann,
ingeniør dr. H. Sioltz og arkitekt Henning Kloumann. Hr.
ingeniør F. Størmer fremviste sine inhalatører, forklarede
principet for dem samt berettede om de medicinske resultater.
Den polytekniske forening, l møde den 10de decbr.
tilstede 51 medlemmer. Hr. dr. Olav Johan-Olsen holdt
foredrag om «mikrobernes tekniske anvendelsen Efter foredraget
diskussion. Foredraget vil senere blive fortsat.
Tekniske nyheder.
n. Nedstyrtet bro. På et sidespor, der tilhører brugene i
Strømmen ved Hovedbanen, var den 10de d. m. nogle
jernbanevogne komne i drift udover en stigning, ved hvis fod der
fandtes en ældre i lange tider ikke benyttet træbro. Da de
kom ud på denne, svigtede broen, så vognene 4 i tallet faldt
i elven og blev istykkerslåede.
n. Ølbrygning. Fremstillingen af øl har siden
videnskabsmændene tog sagen i sin hånd og studerede de virkende
kræfter - specielt vorterets gjæring - antaget en betydelig
foraudret karakter. Det påvistes nemlig snart, at det gjaldt
ved gjæringen at holde alle andre gjær soppe end den bestemte
ø l gjær sop borte, og man kom på denne måde til den
såkaldte renkultur af gjærsoppen, hvored hovedsagen er, at
al den til et bryggeri benyttede gjær er fremkommen ved
formering af en eneste rigtigt valgt modersopcelle. Hr. dr.
O lav Johan-Olsen fremstillede dette meget klart i sit
foredrag i Polyt, forening i tirsdags. Imidlertid er det ikke
nok at fremstille rent gjær. Også vorteret må, når gjæret
tilsættes og senere både under gjæringen og afkjølingen,
holdes frit for fremmede tilfældige gjærsoppe, som kan blive
det tilført af luftens støv. Til dette Øiemed er der
konstrueret apparater, hvorved det kun tilstedes steriliseret, eller
rettere filtreret luft at komme til vørteret, medens afkjølingen
også foregår i lukket kar ved kjølespiral. Af disse apparater,
der først er konstruerede af franskmanden Vel te n er der i
Norge indført et, i Sverige et par og flere i Danmark, medens
de endnu ikke har formast at vinde stor udbredelse
andensteds. Apparatet her til hr. Ringnæs & Co. og ligeledes de
tij Sverige bestilte er udført af hr. A. L. T h u n e her i
Kristiania, et glædeligt tegn på den evne, vi har til at
udføre endog lidet kjendte arbeider, når der blot gives vore
værksteder anledning. Vi har lært bayerølbrygningen fra
fra Tyskland. Måske vi kunde komme til at lære noget fra
os vi også Hr. kemiker Schmelck antog, at man kunde
komme til at brygge øl, der ikke gjæredes mere efterat være
færdigt på flasker. For det første måtte da al ægte
ølgjær-sop i det være steriliseret. Men videre måtte også alle til-
fældige kilder til forurensning med vilde gjærsoppe være
fjernede - hvilket sidste også. allerede ved vort nuværende
øl bør være tilfældet. For at opnå dette, må der indføres
nye metoder for flaskernes rensning, således at de
ved tapningen er fuldstændig sterile. Endvidere må der
indføres mere passende lukkeindretninger end de nuværende
korke. I denne henseende er der allerede flere steder som
f. ex. i England opnået meget. Men for vore konstruktører
ligger her et vidt felt åbent, som vi anbefaler at bearbeide,
n. Bedre tider. I vinter har der ikke som sædvanlig
meldt sig noget antal stenpukkere ved Kr.ania ingeniørvæsen,
hvorfor årets pukstensbehov nu anskaffes på den billigere
måde ved kommunens stenpukmaskine, der efterhvert vil blive
opstillet på de forskjellige oplagspladse.
n. Nyt vareskur. På havnekassens budget for 1890 er
der bevilget kr. 26 800 til opførelsen af et 104 ra. langt og
13,5 m. bredt vareskur af jern. Samtidig vil
Fæstningsbryggen nordenfor svingkranen blive ombygget og det
indenfor liggende terræn brolægges, så hele dette parti kommer i
tidsmæssig stand.
n. Udvidelse af Revierbryggens ydre del. Bryggens
nuværende bredde er i middel kun 15,2 m., medens det
antages passende at gjøre den 34 m. bred, hvoraf 17,8 m.
udvidelse på ydersiden og l m. på indersiden. Til arbeidet på
ydersiden er der på havnekassens budget for 1890 opført en
trediedel af overslagssummen kr. 172890.
n. Af gasværkets budget for 1890 ses det, at indtægterne
af de solgte biprodukter koks, tjære og ammoniak på det
nærmeste dækker udgiften til kul, idet det første beløb
an-slåes til kr. 241 000 og kuludgiften til kr. 247 000. Det er
klart, at dette forhold altid vil være tilstede, selv om
kulpriserne stiger.
n. Oplysningen af byens kirkeure. Medens kirkeurene
hidtil (med undtagelse af Vor Frelsers kirkes) kun har været
oplyst til kl. 10 aften, vil de herefter være oplyst i samme
tid som gaslygterne i gaderne brænder. Gasforbruget til
urskivernes belysning (73 blus) beregnes at ville gå op til
27 774 m3, årlig.
n. Nævneværdig forstærkning af gadebelysningen
vil i 1890 kun finde sted i Pilestrædet mellem
Teatergaden og Nordals Bruns’s gade - med fem lygter.
|8 Apatit i Sverige. I de sidste måneder er ved en
kommission store strækninger af staten tilhørende land bleven
undersøgt i Sverige, særlig Norbottens Lån og egnene om
G-ellivara, i den hensigt at forvisse sig om de derværende
apatitleiers udstrækning og tilstand. De foreløbige resultater
viser, at der findes umådelige mængder af apatit, og der
fortsættes nu med experimenter for at bringe på det rene,
hvormange procent fosforsyre den indeholder, og om det
tilstedeværende jern med lethed vil kunne fjernes.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
