Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 1.
TEKNISK UGEBLAD.
2 meter som den minimumsdybde, Seinen skulde have
ved lavvand. Der udførtes da i tidsrummet 1859-
1878 foruden oprensningsarbeider en del nye damme
samt forhøielse af en del ældre. Omkostningerne
kom op i 14 millioner francs. I 1878 var der
således på strækningen Paris-Oise en
minimums-dybde af 2 meter medens på resten mellem Oise
og Eouen varierede dybden mellem 1,50 m. og 2 m.
Endelig ved lov af 6te april 1878 og af 21de
juli samme år bestemtes det, at Seinen skulde såle-
des kanaliseres, at fartøier stikkende 3,20 m. dybt
kunde hele året igjennem passere strækningen Paris
- (gjennem hele byen) Eouen.
Alle i dette Øiemed nødvendige arbeider er nu
sågodtsom tilendebragte og har kostet staten ialt
61 millioner francs minus 9 millioner francs, som
er ydet af 3 departementer og af byen Rouen.
De samlede omkostninger til Seinens
farbar-gjørelse fra 1834-1888 bliver således 89 millioner
francs. . (Forts.).
Fra Pariserudstillingen.
(Indberetning af ingeniør Halfdan Gleditsch. Slutn.)
Sikkerhedskjedlerne består i reglen af en
overliggende cylindrisk dampsamler og vandbeholder,
hvis bagerste ende (fra risten) ved en pladejerns
kasse eller enkelte rør er sat i forbindelse med den
laveste del af et rørsystem. Dette rørsystem, hvori
altså den egentlige fordampning foregår, ligger i
almindelighed med en stigning af ca. 15° mod
fyreller ristrummet (den omvendte anordning findes
også), og er i den høiestliggende ende sat i
forbindelse med den overliggende cylinders damprum på
lignende måde som bagpartiet. Under rørsystemets
laveste parti er anbragt en slamsamler, der er
forsynet med håndhul og udblæsningsrør for rengjøring.
Fødevandet ledes ind i overliggende cylinders
vandrum, passerer derpå rørsystemets lavere parti hvorpå
det, hovedsagelig i dampform, gjennem rørsystemets
frontparti, stiger op i dampsamleren. For at
erholde tør damp forsynes denne enten med et - i
alm. patenteret - vandudskilningsapparat eller med
en almindelig damphat. Ved enkelte kjedler er
dampsamleren aldeles isoleret fra varmegaserne, ved
andre bestryges den af samme, men i intet tilfælde
er den udsat for ildens direkte påvirkning. Ved
de fleste kjedler er der undgået al kunstig pakning
i fyrrummet, idet tætningen såvel af håndluger som
af rørsammenføininger sker ved sammenslebne
metalliske flader. Eørenes forbindelse med beholderne
udføres dels ved nøiagtig indslebne konuser, dels -
hvad jeg anser billigst og hensigtsmæssigt - ved
simpelthen at almindelige kjedelrør udvides i enderne
ved rørvalse.
For at lette dampdannelsen, og derved øge
kjedlens effektivitet er de fleste nyere kjedler
anordnet således, at vandet må passere høist 2de
rør før det kan undvige til dampsamleren. På f. ex.
Eoot’s kjedler må vandet passere en hel række af rør.
Der fandtes, som før berørt, et betydeligt antal
udstillere af disse kjedler, mere eller mindre
komplicerede, men da det vilde blive for vidtløftig her
at gjennemgå hver enkelt af disse, skal jeg kun
vedføie nogle tegninger af en kjedle - af d’hrr.
Babcock & Wilcox’s fabrik, New-York - som jeg
fandt at være blandt de enkleste og
hensigtsmæs-sigste. Det store antal kjedler dette firma har
leveret taler også derfor. Således har det leveret til
New-York Steam Company i årene 1880-87 56
Stkr. kjedler på tilsammen 13482 hestekræfter, til
L. Fontaine, Lille, Frankrige 61 kjedler, 9064
hestekræfter osv. Fig. l længdesnit af en kjedle
færdig monteret og indmuret, flg. 2 rørforbindelse
i en større målestok, flg. 3 viser kjedlen befæstet i
et komplet ramværk af støbejern, således at kjedlen
kan monteres fuldt færdig før murvæggene opføres.
Det må være særdeles vigtigt såvel for kjedlens
stabilitet, som for senere reparationer.
Slutteligen skal jeg vedføie en sammenstilling
af forsøg over fordampningsevne og kulforbrug for
forskjellige dampkjedler:
Vand fordampet pr. time og m2 hedeflade.
Vand fordampet pr. time og kg. kul brutto.
Vand fordampet pr. time og kg. kul netto.
Fødevandets temperatur C°.
Sikkerhedskjedle fra Ch. Pognon, Sedan, Frankrige .........
16-18 kg.
8,8 kg.
10 kg.
Do. fra Bourgois & Lencanchez, Arras, Frankrige
20 c
8,7 «
10 c
40°
Do. fra De Nayer & Gie, Lille, Frankrige .....
14 «
8,5 c
9,5 c
36°
Do. fra Babcock & Wilcox, New-York og Glasgow
\ 18,5 «
8,12 c
9,83 «
30°
( __
9,49 «
11,48 «
100°
Lokomotivkjedler - efter forsøg med 6 kjedler ............
17 «
6,4 «
7,5 c
50°
Kornwallkjedle med tværrør og fyrgang af bølgede plader med automatisk fyring ................................
\ 13,72 «
7,65 c
8,74 «
10°
/ -
-
10,17 «
100°
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
