Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
TEKNISK UGEBLAD.
9de januar 189O
heller ikke vil komme til at måtte påtvinge
udlændingen. - Tvertimod! derigjennem vil der
udentvivl opnåes langt bedre resultater, både i
økonomisk og national henseende, end ved det smagløse
og stilløse Ntirnbergerkram, som under navn af
«norske» og «svenske» huse for tiden fremstilles
på udlandets markeder.
Jeg har her væsentlig heftet mig ved en enkelt
påstand i hr. S.s artikel. Dermed vil jeg
ingenlunde have erklæret mig enig i adskilligt andet,
som denne beretning - der forøvrigt mere ligner
en reklame - indeholder. Men dels besørger forf.
selv dette ihjelslået på en så grundig måde, at det
neppe kan gjøres bedre, og dels er. det af den art,
at det ingen interesse har for et større publikum.
Skulde hr. S. ville optage en saglig diskussion
om «disse evige s taburer», og hvad vi kunne bringe
ud af dem, til ophjælp både af vor nationalfølelse
og af en vigtig næringskilde, ønsker jeg intet
hellere end dette.
Vandføringen i Mesna, Moelven og Brumunelven.
Til
Redaktionen af «Teknisk Ugeblad», Kristiania.
Nedenstående skrivelse til komitéen for
jernbaneanlægget Hamar-Lillehammer, bedes optaget
i Ugebladet, såsnart anledning gives.
Som den ærede komité måske allerede
bekjendt, er rigtigheden af de i min indberetning
til komitéen af Ilte februar d. år i Mesna-,
Mo-og Brumundelven udførte vandmassemålinger af hr.
ingeniør Lysgaard i «Tekn. Ugebl.» no. 19 og 25
for iår, gjort til gjenstand for en, som det ved første
øiekast synes, sagkyndig kritik, og da denne, hvis
den forbliver uimodsagt, muligens kan virke
forstyrrende ligeoverfor komitéens trykte fremstilling
angående denne banes berettigelse, vil jeg ikke
undlade at suplere min indberetning af Ilte februar
med følgende nærmere oplysninger angående disse
vasdrags vandføringsforholde m, m.
Da hr. Lysgaard kom med sit angreb på de
af mig udførte vandmålinger (kfr. «Tekn. Dgebl.»)
no. 19) forelå der, såvidt mig bekjendt, ingen andre,
når jeg undtager en af hr. Lysgaard anført anonym;
jeg var derfor henvist til at imødegå ham på hans
eget teoretiske felt (kfr. «Tekn. Ugebl.» no. 23) og
har jeg, som det deraf vil sees, påvist
uefterrette-ligheden af hans påstande.
I afvigte vinter og indeværende høst er
imidlertid vandføringen i to af disse vasdrag, nemlig
Mesna- og Moelven, bleven målt af hr. ingeniør
Salvesen af Kr.a maskinværksted, og har denne i
skrivelse af 24de oktober d. år velvilligen meddelt
mig resultaterne heraf, hvilke jeg nedenstående
tillader mig at anføre i forbindelse med de af mig
fundne, samt hr. Lysgaards teoretisk beregnede
vandmængder:
Mesna.
Salvesens måling ultimo febr. 2,63 å 2,78 m3 i sek.
Anonym do. (opgivet af
Lysgaard) i novbr. 1888 . . . 0,93 «––-
Lysgaards teoretiske
vintervandføring ....... 0,69 « - -
Min måling ultimo januar. . 3,0 « - -
Moelven.
Salvesens måling oktbr. d. år 2,47*)å2,97 m3 i sek.
Lysgaards teoretiske
vintervandføring ....... 0,475 « - -
Min måling ultimo februar . 2,2 « - -
Brumundelven.
Lysgaards teoretiske
vintervandføring ....... 0,42 « - -.
Min måling ultimo, februar . 2,0 « - -
Sammenholder man disse resultater med
hverandre, bliver det strax iøinefaldende, at de af hr.
Lysgaard beregnede vandmængder i meget
væsentlig grad afviger fra de af hr. Salvesen og mig
ved direkte målinger fundne vandmængder; for
Mesnaelvens vedkommende blev målingerne udført
omtrent på samme tidspunkt; hr. Salvesens ca. l
måned senere på vinteren; deraf formentlig hans
noget mindre vandmængde. Hans måling af
Moelven, blev som ovenfor oplyst, foretagen i oktober
d. år; altså efter et stadigt regn; i den henseende
meddeler hr. Salvesen i sin skrivelse, at
vandstanden i elven da visselig var stor; men samtidig
var dammen ved Garn set fuld, men uden
overløb. Da jeg foretog mine målinger var
damlugerne netop åbnede; det er forøvrigt tilfælde i
alle 3 vasdrag, at damme afstænges om høsten i
oktober og åbnes i januar; derved reguleres
vandføringen, om end ikke i den udstrækning, som
det ved hensigtsmæssige regulerings- og
sænknings-arbeider kunde lade sig gjøre; en omstændighed,
hvorom hr. Lysgaard formentlig har været uvidende.
Til støtte for mine målingers rigtighed skal
jeg endvidere tillade mig at citere af en skrivelse
af 19de oktober d. år fra lensmanden i Ringsaker:
«Salvesen antog, at Deres måling var korrekt, og
ialfald ikke for stor; han vilde lægge Deres måling
til grund for beregningerne (for anlæg af
Lundfossen træmassefabrik)».
*) 2,97 er vandføringen nedenfor Lundfossen.
2,47 « do. ovenfor do.
Anm. Som bekjendt var der usædvanlig liden vandføring i
sågodtsom alle søndenfjeldske vasdrag forrige vinter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
