Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 5.
TEKNISK UGEBLAD.
17
Indhold: Stadsingeniørposten i Laurvig. - Reiseberetning. -
Vandbygningsarbeider på Pariserudstillingen. (Slutn.). -
Foreningsefterretninger. - Tekniskenyheder: En undersøisk telefonlinie.
- Det danske admiralitet. - City ot Paris. - På telefonlinien mellem
Wien og Budapest. - En telefonlinie mellem St. Petersburg og Moskau.
- Norsk Patentblad no. 76 med planche CCXXXX-CCXXXXIII. -
Stadsingeniørposten i Laurvig.
|om det vil ses af de andensteds i bladet idag
indtagne foreningsefterretninger, behandledes der i
Ingeniør- og arkitekt-foreningens møde den 17de
ds. en sag af en heldigvis sjelden natur -Laurvigs
formandskabs forslag til repræsentantskabet om
nedsættelse af stadsingeniørens løn fra kr. 3 600 til
3 000. Vistnok faldt forslaget i repræsentantskabet
med 23 mod 13 stemmer, men det forsøg, der blev
gjort på at chikanere en mand, der som hr.
stadsingeniør Wessel har været 17 år i komunens tjeneste
og både af magistrat og formandskab får det bedste
skudsmål for at have udført sin tjeneste med
dygtighed, bør ikke passere uden kollegers fulde
opmærksomhed. Det ses tydelig, hvad man tror at
kunne byde en tekniker, der gjør alt for at opfylde
sine pligter og det passerede opfordrer til
forsigtighed for ingeniører, der søger lignende beskjæftigede.
Af det referat af forhandlingerne, der findes
indtaget i «Jarlsbergs og Laurvigs Amtstidende»
fremgår det, at de herrer, der væsentlig kjæmpede
for gagenedsættelsen (sagførerne Singdahlsen og
Lund samt hr. L. Olsen og O. W. Halvorsen) ikke
kunde anføre nogen anden grund end at: «Nu var
.stadsingeniøren ikke populær. Han skulde ikke
komme ind på grundene herfor, men en grund
skulde han nævne, det at han (stadsingeniøren) fik
lov til at udføre såmeget privat arbeide både i og
udenfor byen». (Lund) «0ver hele byen var der
en gjennemgående uvilje mod ingeniøren».
«Mis-nøien med hr. stadsingeniør Wessel var så stor, at
det var så langt fra, at formandskabets forslag gik
for vidt, at han tvertimod var stærkt betænkt på
at fremsætte følgende førslag: «Magistrat og
formandskab anmodes om at opsige stadsingeniør
Wessel». «Der var nævnt grunde til overflod.
Der var jo gjennemgående utilfredshed og misnøie
med stadsingeniøren)). (Singdahlsen) I begyndelsen
af debatten sagde den samme herre, at han «skulde
ikke her ytre sig om stadsingeniørens dygtighed og
hans forhold til komunen, det kom ikke sagen ved».
På den modsatte side oplystes det af
stadsingeniørens overordnede, magistraten og-ordføreren,
at han på ingen måde har overtrådt sin instrux
eller påtaget sig privat arbeide uden tilladelse,
og af andre i forsamlingen udtales det: «at
.stadsingeniør Wessel havde tjent komunen i 17
år og i denne tid vist sig som en dygtig ingeniør;
der var blevet bevilget ham tillæg i 1874, for at
han skulde blive stående, og formandskabet havde
endog givet ham et glimrende vidnesbyrd». (Heggen).
«Han havde været længe i komunens tjeneste, og
det var en dygtig mand)). (Pettersen). «Grunden
til den misnøie, hvorom der havde været talt, kunde
vel også søges deri, at stadsingeniøren ved kraftig
at stå på komunens bedste havde kollideret med
de private interesser)). (Sagf. Abrahamsen). «Det
var jo muligt, at stadsingeniøren, ved at holde på
komunens bedste, havde fåt mange imod sig».
(Carlsen). «Hvad stadsingeniørens privatarbeide
angik, så lå det mærkelige deri, at klagerne tildels
kom fra folk, der havde benyttet stadsingeniøren)).
(Thorvik).
Ankepunkterne mod stadsingeniøren reducerer
sig altså til: 1) at han ikke er populær, og 2) at
han har fåt lov til at overtage privatarbeide.
Den første del turde nærmest intet svar fortjene
og den sidste bliver selvfølgelig at adressere til
stadsingeniørens foresatte og ikke til ham selv.
Men under disse forhold må det skete anfald på hr. W.,
der selv ikke kunde tage til gjenmæle, betegnes som
uforsvarligt og lavtliggende, og forsøget på at få ham
fjernet eller hans gage reduceret var så meget
for-kasteligere, som det oplyses, at Laurvigs komune i
1874 ved at øge hr. W.s løn til dens nuværende
beløb, bevegede ham til at blive stående og ikke
gå over i en anden stilling. Det er jo imidlertid
heldigt, at forslaget ikke vandt majoritet, og at
endel af forslagstillerne under behandlingen så sig
foranlediget til at forlade sit første, uheldige
standpunkt. Vi finder det derfor også naturligt, at
Ingeniør- og arkitekt-foreningen på grund heraf bestemte
sig til ikke at gjøre sagen til gjenstand for videre
behandling eller beslutning. Men vi påkalder
teknikernes opmærksomhed på, hvad der er skeet, idet
alene den omstændighed, at et sådant
forslag-har kunnet samle så mange som 13 stemmer om
sig, er skikket til at vække betænkelighed for
eventuelle ansøgere til den efter hr. W. ledige stilling.
Og vi kan fuldt forstå det mismod og den
indignation, som har foranlediget hr. W. til at indgive sin
afskedsansøgning, idet han, som han anfører, «anser
det under sin værdighed længer at tjene denne
komune)>.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
