Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f4o. 12.
TEKNISK UGEBLAD.
51
Indhold: Sporviddens indflydelse på en jernbanes
driftsomkostninger. - Fabriktilsynsloven. (Forts.). - Til juryen for det nye teater.
- Foreningsefterretninger. - Norsk Patentblad no. 80 med
planche CCLIV-CCLVI. - Gamle patenter med planche XIII-XVIIl.
Sporviddens indflydelse på en jernbanes driftsomkostninger.
liden den store strid i syvtiårene om sporviddens
indflydelse på en jernbanes anlægs- og
driftsomkostninger har der været forholdsvis stilt
om dette tema. Spørgsmålet må nærmest ansees
som uddebateret dengang, hvorvel det må erkjendes,
at de stridende parter ikke kom til enighed, idet
enhver hårdnakket holdt på sit. Diskussionen bragte
imidlertid så meget for en dag, at vort smalspor
ingenlunde længere kunde betragtes som en
epoke-gjørende opfindelse på kommunikationsvæsenets
område; erkjendelsen gik nærmest i den retning, at
vi vistnok havde begået en feil ved at bygge videre
på de daværende banestumper, såvel med hensyn
til linieretning som sporvidde og udstyr forøvrigt.
Man fastslog dengang, at vi var et isoleret folk
og land, der så alligevel ikke kunde komme i større
jernbaneforbindelse med andre; selv om enkelte
drømte om færgeforbindelser over belterne, slog man
sig tiltals med, at vi ikke havde råd til at bygge
jernbaner. Vi kunde derfor klare os med
smalsporet; thi det var jo ikke bredsporet så svært
underlegent, og noget billigere var det også at bygge.
Altså, vi rak dengang så langt, at vi holdt op
imed at gjøre reklame af sagen.
I de 12 å 15 år, der siden er forløben, har
som sagt striden i pressen været indstillet.
Sporviddespørgsmålet har imidlertid været oppe til mere
saglig behandling i kommunikationskomitéen i 1885
og med det resultat forsåvidt angår
anlægsomkostningerne, at bredsporet vil stille sig ca. 5 å 6 pct.
dyrere end smalsporet. Komitéen, der opstiller typer
for de forskjellige bygningsmåder erkjender, at der
ved selve sporvidden intet bestemmende er givet
for en banes større eller mindre soliditet i
bygnings-måde, man kan med andre ord bruge samme
udstikning og samme skinnevægt enten man så vælger
vort smalspor eller bredsporet.
I denne henseende er komitéens beslutning inden
vide grænser enstemmig. Dette er så meget mere
påfaldende, som komitéen, hvis fleste medlemmer
var smalsporister, her er kommen til omtrent det
selvsamme resultat, som bredsporets forkjæmpere i
syvtiårene.
Komitéens beregninger er således i alt
væsentligt stemmende med, hvad der i sin tid blev
for-fegtet af f. ex. Engelstad, Torp, Størmer m. fl., og
.af denne komité var også jernbanedirektør C. Pihl
medlem. Blot skade, at der gik så mange år hen,
før hr. Pihl kunde vinde frem til erkjendelse af sit
tidligere feilgreb; meget kunde have været ander-
ledes, hvis han itide havde nået til erkjendelse af
et så enkelt regnestykkes rigtighed.
Sporviddens indflydelse på
anlægsomkostningerne er således bragt på det rene derhen, at af
2 forøvrigt lige gode baner koster den bredsporede
5 å 6 pct. mere end den smalsporede.
Anderledes står sagen for driftsomkostningernes
vedkommende, idet denne side sees ikke at være
behandlet af komitéen uden forsåvidt, som enkelte
af dens medlemmer har streifet ind på spørgsmålet
i diskussionsmøderne. Fagmæssig behandling og
afgjørelse har ialfald ikke fundet sted; man ser
blot, at jernbanedirektør Pihl har forevist sine fra
sporstriden kjendte tabeller over driftsresultater fra
forskjellige baner med forskjelligt udstyr og
forskjellig trafik, tabeller altså, som giver liden
Veiledning til spørgsmålets løsning.
Vi havde tænkt at lade hr. Pihl beholde denne
sin mening uomtalt, da vi af en artikel af hr. Pihl
i «Morgenbladet» for nogle dage siden erfarer, at
han trods en lang tid til overveielse intet har
lært, ligesom han intet har glemt.
Når vi efter disse bemærkninger går over til
en nærmere påvisning af sporviddens indflydelse på
driftsomkostningerne, vil vi udelukkende holde os
til udgifterne til den egentlige trækkraft, idet man
vistnok vil være enig med os i, at
expeditionsudgif-ten ved stationerne, underbygningens og broernes
vedligehold ligesom også flere udgifter ved
vognparkens vedligehold i flere henseender er mere
afhængige af andre omstændigheder end af sporets
bredde.
Udgifterne til trækkraften er vistnok heller
ikke udelukkende afhængig af sporvidden, idet
stigningerne altid til øve nogen indflydelse, men, når
man ikke betragter de enkelte baner isoleret, men
derimod det samlede jernbanekomplex samlet for
smalt og for bredt spor, tør det antages, at
ulighederne i stigningsforhold nogenlunde udjævnes og
gjør en sammenligning berettiget. Som en anden
omstændighed, der kunde tænkes at øve nogen
indflydelse i en sådan sammenligning kan nævnes togenes
størrelse i forhold til lokomotivernes trækkraft, men
denne kan også sættes ud af betragtning, da det
af statistiken viser sig, at togene i regelen er
fuld-lastede, således at man såvel på samtlige
bredsporede som samtlige smalsporede baner har været
nødt til at bruge hjælpelokomotiv i meget nær
samme forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
