Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
TEKNISK UGEBLAD.
3die april 189O
arbeider, M. Yves Guyot, foreslår at forelægge kammeret
en lov til opnåelse af gunstigere bestemmelser for lette lokale
jernbaner. Det siges i Frankrig, «at den nuværende lov
hindrer den foreslåede udvidelse af tilførselslinier i adskillige
agerdyrkende distrikter i Frankrig». Hvad vil man sige om
Board of Trådes regler om den samme sag, der praktisk
forbyder ethvert foretagende i denne retning og berøver tusinde
af farmere fordelene ved et system af lette tilførselslinier,
der er i heldig virksomhed i kun tre af dette lands distrikter.
Der er i Frankrig mange af dem i drift.
Elektrisering ved solstrålerne. A. Nodon har
iagttaget, at metalliske ledere (og kul) bliver elektriske ved at
udsættes for sollyset. Han sammenfatter sine iagttagelser i
følgende to sætninger: Solstrålerne meddeler en leder, som
de træffer, en positiv elektrisk ladning.
Ladningens størrelse voxer med lysets styrke og aftager,
når luftens fugtighed voxer. I Paris når fænomenet sit
maximum omtrent kl. l efterm, når atmosfæren er ren og tør.
Går en sky for solen, forsvinder fænomenet.
Forsøgene blev udførte ved at anbringe en omhyggeligt
isoleret metalplade midt i en metalkasse, der beskyttede
pladen mod uvedkommende elektriske virkninger. Pladen var
sat i forbindelse med et elektrometer; dettes hylster, midten
af det batteri, der benyttedes til elektrometrets ladning
og den ovennævnte metalkasse var afledede til et og samme
punkt af jorden. Gjennem et hul i kassens låg kunde
sollyset sendes ind mod den i kassen anbragte plade. Forsøget
udførtes således, at man lod strålerne træffe pladen; denne
blev afledet til jorden og derpå isoleret; herved fremkom et
udslag, svarende til en positiv ladning; denne potential blev
fundet ved sammenligning med et Daniell-elements
elektromotoriske kraft.
Man havde i forveien undersøgt de forstyrrende
v^rk-ninger, der kunde gjøre sig gjældende; således havde det vist
sig, at pladen modtog en elektrisk ladning ved at stilles i
skygge i fri luft, udsat for vinden; mod denne virkning var
pladen beskyttet ved kassens vægge.
Nodon antyder muligheden af, at sollyset kan være en
af årsagerne til skyernes elektricitet.
(f Det elektriske lys i kirurgiens tjeneste. Man har
ofte taget det elektriske lys tilhjælp for at lette
undersøgelser af indvendige hulheder såsom næsens osv.; og der er
bleven sammenstillet apparater, som oftest bestående af en
glødelampe, der befæstes på operatørens pande. De anvendte
systemer medfører imidlertid i større eller mindre grad den
ulempe, at operatøren udsættes for et ubehageligt pres på
panden og, at han må gjøre sine iagttagelser i en
fuldstændig ubevegelig stilling. For at råde bod på disse mangler
har dr. Stein kombineret et lidet apparat, væsentlig bestående
af en glødelampe og et slags briller. Brilleglassene er
indfattede i alluminium, og bøilen, der forener begge glas, bærer
også en elektrisk lampe. Foran på glasindfatningerne er
anbragt to cylindriske rør af karton, som holder ly s systemets
stråler borte fra lægens øine, medens strålerne på den anden
side ved hjælp af en lindse koncentreres mod det sted, der
skal undersøges. Det hele apparat, alluminiumbrillerne og
lysapparatet, veier ikke mere end omtrent tredive gram og
skal efter flere tyske lægers påstand ikke være til mærkbar
gene under benyttelsen.
(f Elektrisk kraftoverføring. Oerlikonkompaniet
undersøger for alvor vandfaldene ved Barlach, 12 kilometer fra
Zurich for at nyttiggjøre dem; man tænker på at bygge en
station deroppe for fordeling af elektrisk kraft ved hjælp af
en vexelstrøm på 25000 volt.
(f Mellem Paris og Lyon experimenterer man for tiden
med Muniers telegraf for mangedobbelt telegrafering.
(f Et russisk selskab forsøger i denne tid at drive vogne
frem på is ved hjælp af elektricitet; forsøgene foregår på
Dnieper.
<p La Société frangaise d’éclairage electrique arbeider
for tiden med et system til oplysning i fri luft ved glødelys.
(f Edison Electric Illuminating Company har besluttet
at nedsætte prisen på elektrisk lys fra dets station. For
fremtiden vil de gamle priser reduceres med l pct. pr. time for
hver lampe på 16 lys, og reduktionen bliver for andre
lampetyper tilsvarende, idet man tager 16 lyslampen som enhed.
(f Amerikanernes mening om elektrisk lys. Hr.
Loomis, ingeniør i New-York, specialist i elektroteknik, skriver
en artikel i Sun, hvori han viser de ved glødelysanlæg i de
forenede stater nødvendige anlægsomkostninger. Lad os
tænke os, siger han, et magasin eller et kontor, der behøver
300 lamper, så må motoren afgive 30 hestekræfter, da man i
almindelighed regner 10 almindelige lamper pr. hk. og da
selv de bedste djaiamomaskiner blot føder 11 lamper pr. hk.
En god dampmaskine, fuldt monteret vil da koste 3 750 franks.
Dynamo, ledninger, shaltbret og lamper antages at blive
leveret af et elektricitetskompani. For 300 lamper må man
i kontor eller hotel regne en monteringsudgift af 50 francs
pr. lampe, medens man i en fabrik ikke behøver at regne
mere end 40 francs. Denne prisforskjel beror på, at man i
sidste tilfælde anvender grovere materiel og ikke behøver at
lægge så meget arbeide på en smuk og nøiagtig udførelse af
ledningsarbeiderne etc.; i et privathus f. ex. må man med
ganske særegen omhu lægge ledningerne ind i dertil
indrettede lister og kanaler. Monteringen af 300 glødelamper i en
fabrik bør derfor ikke koste over 12000 francs. Vi har her
ikke beregnet noget særskilt til dampkjedel, idet vi går ud
fra, at etablissementer, der behøver så mange lamper, i
almindelighed også disponerer over den fornødne damp. Lamperne
koster 4 francs med en garanteret varighed af 600 timer;
hvis man nu anvender et godt fordelingssystem og gode
lamper, kan man undgå besigtigelsesomkostninger. Til betjening
af anlægget behøves to mand, en til dampmaskinen og en,
der sørger for lamperne. Driftsudgifterne afhænger væsentlig
af kulprisen, i almindelighed regner man vel at en
dampmaskine bruger 2 kilogram kul pr. hestekraft og time samt,
at en kondensationsmaskine bruget meget mindre; således
skulde 13A ton svare til oplysning med 300 lamper i 24 timer.
For små anlæg på 25-50 lamper vil monteringsudgifterne
stille sig meget høiere og kan gå op til 62,50 ja endog 65
francs pr. lampe. Men, tilføier Loomis, til gjengjæld
frembyder anvendelsen af elektrisk lys meget mindre fare for
brand end gas og petroleum.
Personalia.
25-års jubilæum feiredes tirsdag den 1ste april af
hr. ingeniør S. Svendsen, 1ste assistent ved Kristiania
Gasværk. Jubilanten modtog flere beviser på den agtelse og
hengivenhed, hvormed han omfattedes af Gasværkets funktionærer
og arbeidere. Således overraktes der ham fra funktionærerne
en lykønsknings- og taknemmelighedsadresse og 2 vakre
lænestole, samt fra Gasværkets arbeidere guldkjede og et kostbart
gulduhr med indskription. En deputation fra de authoriserede
rørlæggere overrakte ham om eftermiddagen en sukkerskål, der
indeholdt 500 kr. i guldmynt. Om aftenen holdt Gasværkets
funktionærer og nogle herrer af rørlæggerdeputationen souper
for jubilaren i Gravesens (Enevolds) restauration.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
