Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. ié.
E K Ni S K
iEBLAD.
ét
Indhold: Pariserkongressen angående ulykkestilfælde i
arbeide. - Lette lokalbaner. - Foreningsefterretninger. -
Tekniske nyheder: En ny undersøisk kabel. -
Pariserkongressen angående ulykkestilfælde i arbeide.
(Indberetning til komitéen for Norges deltagelse i Pariserudstillingen).
landt de i forbindelse med verdensudstillingen
i Paris i 1889 officielt organiserede
internationale kongresser indtog deri, der i dagene mellem
den 9de og 14de september afholdtes til behandling
af spørgsmålet om ulykkestilfælde i arbeide en ganske
fremtrædende plads. Det skyldtes for en del
allerede den omstændighed, at det kun var få af de
øvrige kongresser, der havde frembudt anledning
til mere i enkelthederne at komme ind på
arbeids-lovgivnings-problemet, hvorfor leiligheden nu
benyttedes til at berøre forskjellige sider af dette, selv
om de ikke, strængt taget, lå indenfor den ved
kongressens navn betegnede ramme, Ved
kongressen om statens indgriben i arbejdsaftale var debatten
uundgåelig kommen til at få en væsentlig akademisk
karakter. Dels de til det industrielle arbeide
knyttede selvhjælpsinstitutioner, dels samfundets ligefrem
filantropiske virksomhed havde dannet emner for
kongressen som de om det offentlige
understøttelses-væsen, om arbeiderforeninger, om billige boliger, om
udbytteandelssystemet^ om forsorgsinstitutionerne og
om søndagshvilen. Ved kongressen for handel og
industri var spørgsmålet om muligheden af en
international arbeiderlovgivning bleven optaget på
programmet, og havde det fremkaldt en fortræffelig
rapport fra E. Cheysons hånd, men var det på
grund af tidens knaphed ikke kunnet komme under
diskussion. Mange felter lå altså endnu uberørte,
og der manglede ved kongressen i september ikke
på lyst til at drage dem ind under forhandling.
Det skede også delvis, som når man optog
spørgsmålene om kvinders og børns arbeide, om
værksteds-politi og om tilsyn. Takket være de holdepunkter,
som tilbød sig i en række sagkyndige, på forhånd
udarbeidede rapporter om hvert af programmets
punkter, samt den lige så energiske som dygtige
ledelse, undgik man dog at forvilde sig altfor langt
bort fra hovedspørgsmålet, det om storindustriens
ulykkestilfælde. I sig selv eier jo dette også en
særegen interesse derved, at det i løbet af den
sidste menneskealder er bleven gjenstand for en
overordentlig rigdom af forsøg, dels til forebyggelse,
dels til erstatning; fra privates, fra associationers
og fra det offentliges side og, hvad det offentliges
indgriben angår, igjen dels af administrativ, dels af
legislativ karakter. Udvexlingen og den gjensidige
kritik af de herunder vundne erfaringer samt af
hvad der på dem formentes at kunne bygges videre,
blev meget fyldig, idet navnlig de tyske, franske,
belgiske, italienske og schweiziske ordninger hver
fandt sine talsmænd, hvorhos oplysninger også
irette-lagdes fra enkelte andre lande. I overensstemmelse
med den på forhånd fastslåede regel, blev der ikke
voteret over bestemt formulerede konklusioner; man
lod debatten være svar på de opstillede spørgsmål,
og det var alene i nogle hovedtræk, at kongressens
præsident, den franske general-grubeinspektør Linder
(senere en af Frankrigs delegerede ved
arbeidslov-givningskonferencen i Berlin i marts 1890) i
slut-ningsmødet rekapitulerede, hvad der kunde antages
at være de hos majoriteten rådende synsmåder.
Kongressen havde delt sig i tre sektioner, den første
for de tekniske, den anden for de statistiske og
administrative, den tredie for de økonomiske og
legislative spørgsmål. Det er den samme deling, der
vil blive fulgt i nedenstående kortfattede oversigt.
I.
I sektionen for de tekniske spørgsmål blev tiden
hovedsagelig benyttet til fællesbesøg i
verdensudstillingen. I dets diskussionsmøder, til hvilke man
her indskrænkede sig, fremlagdes et antal
indberetninger, hvoriblandt en om den i Berlin den 30te
april 1889 åbnede almindelige tyske udstilling af de
nyeste opfindelser til forebyggelse af ulykkestilfælde
- en udstilling, hvis righoldighed de franske
rapportører var de første til at anerkjende, samtidig med
at de måtte beklage, at der ved organisationen af
Pariserudstillingen ikke var gjort noget til speciel
belysning af dette tekniske problem. Det var en
forsømmelse, der syntes så meget mere beklagelig,
som det jo var på fransk grund, at det første
initiativ var bleven taget til et systematisk og
praktisk arbeide på at forsyne storindustriens materiel
med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Som
så meget af det, der i arbeidersagen har vist sig
frugtbart, er også denne bestræbelse udgået fra
Elsas, hvor den i 1867 i Mulhouse stiftede «forening
til forebyggelse af ulykkestilfælde i fabriker*
uafbrudt har vedblevet at virke, og hvorfra den nu
gjenkaldte sig i kongresmedlemmernes erindring ved
oversendelsen til hver af dem af sin statelige, med
text i det franske, i det tyske og i det engelske
sprog forsynede «0ollection de dispositions et
d’ap-pareils destinés å éviter les accidents de machines»e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
