Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
TEKNISK UGEBLAD.
10de april 1890
Med forbehold af nedenfor at komme tilbage til den
af denne forening og de efter dens forbillede
dannede lignende foreninger øvede præventive kontrol,
skal her alene henvises til dens album, der, hvad
de nyeste og hensigtsmæssigste sikkerhedsapparater
angår, efter alle sagkyndiges dom danner en
virkelig encyklopædi.
Under diskussionen blev det i sin almindelighed
fremholdt, at den ved småmotorernes mere udstrakte
anvendelse påbegyndte «decentralisation af
storindustrien» også havde sin betydning i retning af at
indskrænke resikoen for de hovedsagelig jo af de
store anlægs komplicerede maskinerier foranledigede
ulykkestilfælde. I Faris har brugen af disse
småmotorer, med kanaliseret damp, komprimeret luft,
fortyndet luft, gas, elektricitet og vand under
høi-tryk som drivkraft i de sidste tre-fire år fundet en
stigende udbredelse. Tvivlsomt turde det dog, efter
erfaringerne her, være, hvorvidt dette vil resultere
i nogen mærkbar decentralisation af storindustrien,
idet småmotorerne snarere synes at adopteres af det
egentlige håndværk, hvor før den menneskelige
kraft anvendtes som drivmiddel. Det bør også
bemærkes, at meningerne er delte om, hvorvidt den
ved småmotorerne muliggjorte forøgelse af
hjemme-værkstedernes antal i hygienisk henseende virkelig
vilde være nogen fordel. Dette ved andre
leilig-heder undertiden berørte spørgsmål kom man dog
ved Pariserkongressen ikke ind på.
II.
Spørgsmålet om en pålidelig statistik over de i
de forskjellige industrigrene indtræffende
ulykkestilfælde var det første, med hvilket man i kongressens
anden sektion fik at beskjæftige sig. Den er det
nødvendige udgangspunkt for enhver lovgivning om
obligatorisk ulykkesforsikring, og i de lande, hvor
en sådan er bleven sat i værk eller forberedt, har
man derfor tilvejebragt den, medens den i de fleste
andre lande savnes. Selv der, hvor de statistiske
undersøgelser er blevne foranstaltede med den
ønskelige nøiagtighed, og hvor de strække sig over et
noget længere tidsrum, lide de imidlertid under
fremtrædende uligheder i planlægningen, der gjør
enhver brugbar sammenligning umulig. På den
ene-side hvilke bedrifter af industriel art der skal
medtages, hvorledes de indbyrdes grænser mellem dem
skulle optrækkes, og efter hvilket system den i hver
af dem sysselsatte arbeiderstoks effektive styrke
skal beregnes, på den anden side
ulykkestilfælder-nes klassifikation efter deres mere eller mindre
alvorlige karakter samt efter de omstændigheder, der
have hidført dem, burde overalt være fastslået på
en ensartet måde, og der herskede ingen
menings-forskjel om, at bestræbelserne i så henseende -
for hvilke man håbede at finde virksom tilslutning
hos «det internationale statistiske institut» - måtte
blive et hovedformål for den af Pariserkongressen
opnævnte permanente komités virksomhed. Det er
et unifikationsarbeide, der må optages helt fra nyt
af, og for hvilket en egen international konferance
neppe vilde være for meget.
Sektionens øvrige overlægninger samlede sig
om spørgsmålet om hvad der enten ved privat
association eller ad den administrative reglementerings
og ad lovgivningens vei har kunnet udrettes til
forebyggelse af ulykkestilfælde eller i det hele taget
til veer n om arbeidernes liv og helse. På dette sidste
punkt berørte man altså det vidstrakte felt for den
hygieniske arbejdslovgivning, der forresten nogle
uger i forveien også var bleven behandlet af 4de
sektion (for den industrielle og professionelle
hy-giene) ved den internationale kongres for hygiene
og demografi. Den private associations virksomhed
er begyndt i England ved grundlæggelsen i 1855
af «The Manchester Steam Users Association» og
har, med denne begrænsede opgave at organisere et
tilfredsstillende regelmæssigt tilsyn med dampkjedler,
efterhånden udbredt sig til de aller fleste lande.
Til ordningen med et videregående tilsyn, med det
formål i det hele taget at henlede arbeidsherrernes
opmærksomhed på hvad der i deres installation er
bleven nødvendigt eller overhovedet kan foretages
til betryggelse af arbeidernes liv og helse, er det
første exempel bleven givet af den ovennævnte, i
1867 i Mulhouse stiftede forening, hvorefter det i
Frankrig er bleven fulgt ved grundlæggelsen i 1883
af en forening, der nu omspænder en større del af
dette lands industrielle distrikter, og hvis praktiske
nytte allerede har vist sig deri, at medlemmerne
uden vanskelighed har kunnet opnå nedsættelse hos
de private assurancekompagnier af præmien for sin
ulykkesforsikring. Ganske nylig er i Belgien en
lignende forening bleven stiftet. Ellers vides denne
art af association alene at være bleven forsøgt i
Østerrig, ved en af spinderieiere dannet forening,
samt ved en lignende forening i Miinchen-Gladbach,
der frembyder den ejendommelighed, at foreningens
bestyrelse kan gjøre de af dens inspektører påviste
forbedringer, enten af speciel teknisk eller af almen
hygienisk art, obligatorisk for samtlige medlemmer
eller for en del af dem. Det synes hævet over al
tvivl, efter de indvundne erfaringer, at en
efterligning af det elsasiske initiativ - om hvis
gjenopta-gelse på fransk grund henvises til en for nogle år
siden af nærværende liniers nedskriver
offentliggjort og som bilag vedlagt artikel - vilde være
noget af det heldigste og mest effektive, der
overhovedet lod sig gjøre i arbeidernes interesse.
Det er nemlig indlysende, at der selv for de
bedste administrative og legislative forskrifter og for
den omhyggeligste officielle inspektion er stillet en
grænse, som det falder vanskeligt at tvinge arbeids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
