Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 15.
TEKNISK UGEBLAD.
69
herrerne til at overskride, og hvor der alene kan
appelleres til disses frivillighed og erkjendelse af
deres egen velforståede interesse. Derfor ter dog
betydningen af den officielle reglementering og den
officielle kontrol, så langt de efter sagens natur
formå at række, ikke undervurderes. Der blev
under diskussion i den anden sektion fremlagt data,
som tyde på, at der, hvor en sådan kontrol øves,
har antallet af ulykkestilfælde langtfra tiltaget i
samme forhold som arbeidsstokken. Det er blandt
andet tilfældet i de belgiske kulgruber, og det
uagtet bedriftens farlighed her nødvendigvis har tiltaget,
efter hvert som man kom længere under dagen.
Det er som bekjendt, et ofte omtvistet spørgsmål,
hvorvidt vore dages industri kræver forholdsvis
større ofre af liv og sundhed, end tilfældet var for
en halvhundrede år siden, i storindustriens
begyndelse. Alting, der fremkom ved Pariserkongressen,
gik i retning af at dette spørgsmål - lykkeligvis
- måtte besvares bekræftende, og at kampen mod
arbeiders farer var bleven ført med tiltagende held.
Det er vel så, at vor tid har seet enkelte nye
industrier af en ganske særegen og akut farlighed
fremstå. Også ved dem har den tekniske videnskab
skyndt sig med at tilbyde torebyggelsesmidler, der
reducere faren til noget nær det normale, og som
det alene gjælder at få arbeidsherrerne - og
arbeiderne, thi det er ikke hos dem, at ligegladheden
i så henseende synes mindst fremtrædende - til at
adoptere. Her påkræves derfor i dobbelt grad, at
den præventive reglementeren og den repressive
kontrol, som oprindelig hovedsagelig er bleven øvet
i den omgivende befolknings interesse, også tager
øiemærke på den sysselsatte arbeidsstoks tarv og
stadig holdes å jour med de fremtrædende nye
industrier og den af dem fødte resiko. Et vigtigt
moment er det jo derhos, at bevare arbeidsstokkens
modstandsevne mod den forhastede opslidning, der
kanske danner den dybest indgribende af alle
fabrik-arbeidets farer, og herved er man da henvist til
lovreguleringen af børns, unge menneskers og
kvinders arieide samt til fyldestgjørelse af den
almindelige Jiygienes krav. Ved Pariserkongressen som
næsten overalt, hvor arbeidslovgivningsspørgsmålet
i de senere år har været på tale, betonedes den
kapitale vigtighed af et stærkt og vidt forgrenet
officielt inspektionsapparat til lovforskrifternes
gjennemførelse i livet, og var man enig om at lokale
tilsynskommissioner herved umulig kunde erstatte
et korps af opøvede og til denne gjerning
udelukkende viede inspektører.
III.
Hvor sikkert det end, efter hvad der fremkom
under forhandlingerne i Pariserkongressens første
og anden sektion, synes at være, såvel at den med
arbeidet i storindustriens tjeneste forbundne resiko
er bleven forholdsvis mindre, som at en yderligere
formindskelse af denne resiko kan imødesees, takket
være den forenede virkning af nye tekniske
betryg-gelsesmidler, af det private, i associationen samlede
initiativ, og af lovgivningens og den officielle
kontrols præventive indgriben, er det jo klart, at
industriens uhyre udvikling absolut taget har forøget
resikoens udstrækning efter en overordentlig
målestok, og at antallet af ofrene for denne resikos
udslag har nået en høide, der påkalder samfundets
opmærksomhed og berettiger - eller endog
nød-vendiggjør - dets indgriben til ydelse af
erstatning. Spørgsmålet er alene om hvorledes; men at
det, også indskrænket hertil, er alt andet end let
at løse, har man netop i Frankrig det bedste bevis
på deri, at et decennium nu er gået hen, siden her
det første forslag til en ny lovordning våren 1880
indbragtes for kamret, at sagen senere stadig har
været holdt oppe på dagsordenen, og at man
fremdeles venter på en afgjørelse. Det gamle franske
system - romerrettens system, det samme der
endnu er gjældende også i de nordiske lande - er
at arbeidsherren alene da har en erstatningspligt,
når han kan påvises ved pligtforsømmelse eller på
anden måde, at have været direkte skyld i den
ulykke, der har rammet en af hans arbeidere. Den
tilskadekomne arbeider skal præstere beviset for
domstolen og må løbe de med et privat søgsmål
forbundne udgifter. I praxis er systemet mindre
hårdt, end det efter bogstaven ser ud. Den
tilskadekomne arbeider får som oftest fri sagførsel
(den såkaldte assistance judiciaire) og domstolene er
i regelen ganske villige til at tilkjende ham en
erstatning, hvis bedriften ikke synes at have været
ordnet på den bedste måde, selv om det skorter på
udtrykkeligt bevis for, at arbeidsherren har gjort
sig skyldig i en ligefrem pligtforsømmelse. Man
har mod denne anvendelse af systemet indvendt
dets vilkårlighed - en domstol havde et skjøn, en
anden et helt forskjelligt. Til afløsning af det har
man hovedsagelig opstillet tvende andre. Det ene
bestod i bevisbyrdens fuldstændige omlægning: at
ikke arbeider en skulde godtgjøre, at hans
arbeids-herre var skyldig, men at denne sidste skulde føre
beviset for, at han var ansvarsfri, idet han i
modsat fald vilde blive at kjende for erstatningspligtig.
Det andet var, at arbeidsherren skulde dømmes til
erstatning, hvor han erkjendtes at være ligefrem
skyldig, medens den arbeider, der selvforskyldt var
kommen til skade, aldeles ingen erstatning fik, og
erstatningen i den flerhed af tilfælde, hvor
skyldforholdet ikke med sikkerhed lod sig konstatere,
blev at udrede af det offentlige på en eller anden
måde. Endelig havde man det tyske system, der
skjød det individuelle ansvarsspørgsmål helt i
baggrunden, fastsatte en erstatning for alle tilfælde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
