Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 15.
TEKNISK U (J E BLÅ D.
71
Fortegnelse over de ved kongressen fremlagte
specialrapporter.
1. Numa Droz. Etat de la question des accidents
du travail en France et å l’étranger.
2. A. Toqué. Apergu general sur les dispositifs
techniques propos å prévenir les accidents.
3. Emile Muller, H. Mamy & H. Damer. Rapport
sur l’exposition générale allemande pour la
pro-tection contre les accidents (1889).
4. H. Marestaing. Definition des accidents du
travail dans les divers pays.
5. O. Keller. Statistique des accidents du travail
(chemins de fer, mines, carriéres, appareils å
vapeur.) Elements du prix de revient de
l’assurance contre les accidents. Classement des risques.
6. Emile Cheysson. La definition Statistique des
accidents et le recensement des professions.
1. Emile Cacheuf. Statistique des accidents du
travail dans les industries diverses.
8. A. Olry. Béglementation et inspection officielle
des mines, miniéres, carriéres, chemins de fer
et appareils å vapeur.
9. Laporte. Réglementation et inspection officielle
du travail des femmes et des enfants dans les
usines et manufactures des divers pays.
10. Livaehe. Réglementation et inspection officielle
des etablissements dangereux et insalubres dans
les divers pays.
11. Ch. Compére. Les associations de propriétaires
d’appareils å vapeur.
12. Henrie Mamy e. Les associations d’industriels
organisées en France et å l’étranger pour
prévenir les accidents.
13. Charles Dejace. Le responsabilité des
accidents du travail et le risque professionnel.
14. R. Jourdain. De l’intervention des tribunaux
pour la fixation des indemnités en cas
d’acci-dents du travail.
15. Luigi Luzzatti. Physiologie eiférimentale de
l’assurance obligatoire et d’etat et de F assurance
libre et facultative.
16. Emile Cheysson. Organisation de l’assurance
contre les accidents.
17. E. Beziat d’Audibert. Eparen des mesures
financiéres å prendre pour garantir efficacement
le service des pensions. Constitution de
capi-taux de reserve ou reparation annuelle des
charges.
18. Constant Sodenheimer. Differences å apporter
dans l’organisation de Fassurance saivant que
les incapacités sont de courte ou de longue durés.
Af en artikel om det frivillige fabriktilsyn, i
Hamars Stiftstidende for Ude juni 1888.
–––––-Til lykke er der knuder af den slags,
med hvilke lovgivningen vanskelig kan gjøre andet
end enten at lade dem ligge eller at overhugge
dem, som privat foretagsomhed og privat Samvirken
kan bidrage sit til at få løste - eller ialfald måske
at få gjort mindre stramme. Et sådant forsøg skal
her nævnes. Det var i høsten 1883, at der i den
franske hovedstad stiftedes en forening med det
noget vidtløftige navn «Den parisiske Forening af
industridrivende til Forebyggelse af Ulykkestilfælde
ved Arbeidernes Sysselsættelse i de forskjellige
Industrigrene*. Det middel, hvorved den søgte at opnå
det tilsigtede mål, bestod især i, at den tog i sin
tjeneste nogle fuldt uddannede og praktisk erfarne
teknikere - de dygtigste, man kunde opnå - der
fik det hverv, at aflægge regelmæssige besøg i
foreningsmedlemmernes fabiiker, værksteder og
arbeids-pladse, og i henhold til sine herunder indsamlede
iagttagelser gjøre fabrikherren opmærksom på alt
det, der efter deres skjøn kunde medføre en fare
eller være modtageligt for en forbedring, samt
meddele ham sine råd om, hvorledes hin skulde
formindskes eller denne på bedste og billigste sæt
skulde kunne opnåes. Man ser, at det er noget
beslægtet med den officielle fabrik- eller
industri-inspektørinstitution, som enkelte stater har oprettet,
og til hvilken man erkjender, at man står i en ikke
ringe taknemmelighedsgæld. Ligesom de officielle
inspektører skal disse den private forenings
funktionærer ikke blot have sin opmærksomhed henvendt
på vedkommende anlægs mekaniske forhold,
maskinernes og dampkjedlernes vedligeholdelse, de ydre
foranstaltninger til afvendelse af fare, indbygningen
af enkelte maskindele osv., men tillige lægge mærke
til de hygieniske vilkår, luftvexlingen, rengjøreisen,
arbeidsreglementerne - kortsagt alt det, der kan
bidrage til en for alle parter, for arbeidsherrer som
for arbeiderne, tilfredsstillende drift, hvilket jo igjen
som oftest vil sige det samme som en for anlæggets
eier indbringende forretning. Inspektørerne skal
helt ofre sig til sit hverv; de får ikke lov til at
have nogen bisyssel. Fabrikherrerne er skyldige
at give dem den frieste adgang til at anstille
iagttagelser, medens inspektørerne på sin side forpligter
sig til, ikke overfor nogen anden vedkommende
enkelte fabrikherre at røbe hvad de herunder har
iagttaget angående forholdene i hans anlæg.
Det varede ikke længe, før der viste sig et
håndgribeligt resultat af den nye ordning, idet
nemlig flere selskaber for ulykkesforsikring gik ind på at
nedsætte assurancepræmien ved de anlæg, hvis eiere
var medlemmer af den i 1883 stiftede forening, og
om hvilke forsikringsselskaberne således vidste, at
resikoen, takket være den stadige og kyndige kou-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
