Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
TEKNISK UGEBLAD.
IOde april 189O
trol, her var bleven mindre. Også i andre
henseender mærkede man de gode følger af inspektionen,
og snart strakte foreningen sin virksomhed videre
end til det først anvendte middel, de fortrolige
meddelelser fra til vedkommende fabrikherre. I
fællesmøder af inspektørerne og foreningens
bestyrelse samlede man de mere almene iagttagelser,
der var blevne indvundne, og redigerede man dem
i form af plakater med og greie anvisninger, som
derefter bragtes til opslag i samtlige fabrikers
arbeidsrum. Det forsikres, at arbeiderne og
arbeids-formændene, der i begyndelsen studsede over denne
nye literatur med alle dens gode råd, hurtigt har
vænnet sig til den, nu vier den en levende
opmærksomhed og med erkjendtlighed modtager ethvert nyt
bidrag til den. Da der var adskilligt, som ikke
lod sig forklare ved en kortfattet plakat, gik man
et skridt videre og begyndte at trykke små bøger,
dels bestemte for arbeiderne, dels for arbeidsherrerne,
undertiden for begge i forening. Det er allerede
en hel række sådanne bøger - udelukkende
berørende praktiske forhold med hensyn til arbeidets
bedste og tryggeste ordning - som nu foreligger,
og man har netop i disse dage samlet dem i et
første bind.
Men det stansede ikke hermed. I løbet af
sidste vinter indtraf der kort efter hinanden til
bestyrelsen for den parisiske forening skrivelser fra
flere industridrivende i Nordfrankrig med
forespørgsel, om de ikke kunde få være med. Der indlede-
des underhandlinger, og nu er det oprindelige navn
«den parisiske forening» ombyttet med «den franske
forening». Den tæller for Øieblikket 500 medlemmer,
der tilsammen sysselsætter 60000 arbeidere*). Den
gjæld, som foreningen i begyndelsen havde måttet
stifte, for at kunne lønne sine inspektører godt, er
den nu ifærd med at afbetale. Den har voxet sig
frem, uden at behøve at ty til nogen støiende
reklame. Det har været tilstrækkeligt, at den hvilede
på en god og let forståelig tanke, og at denne
tanke fra første stund af var bleven gjennemført
med forretningsmæssig dygtighed.
Kan det være at tænke på, andetsteds at
efterligne dette heldige forsøg? Spørgsmålet synes nok
at måtte besvares med et ja, når det gjælder strøg
med ansamlinger af en betydeligere mængde
bedrifter, som f. ex. hos os tilfældet er i Kristiania.
Den frivillige ulykkesforsikring lader jo til i Norge
at have slået godt an. Den frivilligt ordnede
inspektion, efter det ovenfor skildrede franske
mønster, er på en måde et supplement hertil. Begge
er de gode ting - ligesom det da for den sags
skyld altid tør være så meget bedre, jo færre
vexler man behøver at trække på staten og
lovgivningen, og jo mere man i dets sted kan opnå
gjennem frivilligheden og selvhjælpen.
_________ F. S.
*) I 1889: 80000.
Lette lokalbaner.
(Af ingeniør Th. Lekve}.
Af et par i Ugebladet indtagne opsatser om
lette lokalbaner kunde man fristes til at tro, at der
ved indførelsen af det nye jernbanesystem - Kosta
eller Decauville’s systemet - skulde være gjort en
epokegjørende opdagelse i jernbanetekniken. Dette
beror dog visseligen på en misforståelse. Bortseet
fra anvendelsen af kompoundlokomotiver, som er
konstruerede af franskmanden Mallet, findes der
intet principielt nyt ved Decauville’s jernbaner eller
ved den efter samme system byggede Kostabane.
Som eiendomrneligheder ved Decauville’s system
er fremholdt:
1. Svorvidden er reduceret til 0,6 m.
2. Lokomotiverne hviler på to firhjulede boggier
med hver sine cylindre og med anvendelse af
kompoundsystemet. Herved opnåes, at den hele
lokomotivvægt bliver adhæsionsvægt, og at man
får et drivhjultryk af kun 1,6 tons
(lokomotivvægten = 12,0 tons).
3. Vognene er let konstruerede og har en så liden
fast axelstand (med eller uden anvendelse af
boggie), at de kan passere skarpe kurver.
4. Liden skinnevægt (ved Kostabanen kun 9 kg.
pr. 1. m.)
Ved Kostabanen hviler skinnerne på træsviller,
medens Decauville mest benytter korte
jern-sviller, der klinkes fast til skinnerne; ved i
værkstedet at gjøre færdig sporstykker, som
kan bæres af en å to mand, kan sporet hurtigt
udlægges og flyttes.
5. Anvendelse af skarpe kurver. Ved Kostabanen
benyttes 100 m. radie på den åbne linie og 50
på stationerne. Lokomotiverne angives at kunne
passere kurver med indtil 20 m. radie.
6. Anvendelse af stærke stigninger. Ved
Kostabanen er maximumstigningen l: 35.
En af de først byggede smalsporede jernbaner -
Eestiniogbanen i England - har en sporvidde af
24 eng. tommer eller 0,6 m. Ved de senere udførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
