Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 19.
TEKNISK UGEBLAD.
Ved den første station er tomt ikke medtaget,
da stationen er tænkt udført for en kommunes
regning. Ved den anden station er tænkt anvendt
langsomt gående dampmaskiner, direkte kuplede
med dynamoerne. Driftsudgifterne ved fuld
belastning af disse stationer vil andrage til:
Fritsche.
Ruhlmann.
Pr.
time.
Pr.
time.
Renter 4 pct ..............................
28880
3,06
34000
3,88
Amortisation : Bygning (3 pct.) ............
3300
3000
Kjedler og motorer (71/« pct.) ...........
13622
13500
Dynamoer ...................
2595
9000
Apparater .............................
2010
3000
Kabelnet ........................
17450
9000
38977
4,45
37500
4,28
Reparationer ................. . . .
20000
2,28
Kulforbrug ..........................
127000
14,5
38000
4,34
Olie etc ......................
. 32500
3,7
8000
0914
Lønninger og kontorudgifter ......... ......
20400
2,34
43000
491
Kontorleie ..............
3500
0,4
Diverse ........................
16643
1,9
6000
0,68
Sum
262400
29,95
189 000
21,68
Ved beregningen af kulforbruget er gået ud
fra følgende data:
Fritsche: l hestekraft udfordrer 10 kg. damp,
l kg. koks udvikler 7 kg. damp, l 000 kg. koks
koster 12 Mk.
Euhlmann: 2,5 kg. kul pr. hestekraft pr. time
og 20 Mk. pr. l 000 kg. kul
Med disse talopgaver som grundlag er i flg. 5
og 7 udarbeidet en grafisk driftsberegning af begge
de nævnte centralstationer. Lampetallet eller det
til dette svarende strømkvantum er opført langs
den horisontale axe, medens de til dette svarende
driftsudgifter og indtægter er opført langs den
vertikale axe i Mark pr. time. Indtægterne er
beregnede efter den for hele Tyskland almindelige
pris af 4 pf. pr. 50 voltampére pr. time. Linien
a-b, flg. 5, vil repræsentere de for de forskjellige
belastningsforholde nødvendige driftsudgifter,
sam-mensættende sig af: renter, amortisation, lønninger,
koks, olie og diverse. De tre første af disse
udgiftsposter har klarligen en konstant værdi enten
stationen leverer meget eller lidet strøm, de sidste vil
tiltage nogetnær proportionalt med strømforbruget.
Indtægterne vil være O ved ingen tilsluttede
lamper, men stigende proportionalt strømforbruget
efter en ret linie O-d. Som let af tegningen
sees, vil afstanden mellem ret over hinanden liggende
punkter i disse to kurver betegne stationens udbytte
ved dzt til punkternes beliggenhed over den
horisontale axe svarende lampetal. Ligger denne afstand
under udgiftskurven vil dens talværdi repræsentere
et tal, ligger den over, vil den repræsentere en
gevinst. Linien e-f viser dette udbyttes størrelse i
procenter af anlægskapitalen. Den over den
horisontale axe værende del af linien repræsenterer
gevinst, den under samme værende et tab.
Af disse kurvers gjensidige forhold vil let
sees, hvilken uhyre indflydelse
gjennemsnitsbelastnin-gen har på centralstationernes rentabilitet. Linien,
g-h viser udbyttet ved en
gjennemsnitsbelast-ning af 15 pct. af maximum og findes dette at
skulle være Mk. 250 000 eller 37 pct., når stationen
er fuldt udnyttet. Kunde man drive
gjennemsnits-belastningen op til 20 pct., vilde udbyttet være ca.
55 pct. Skæringspunktet s mellem kurverne viser
den gjennemsnitsbelastning, der vil være nødvendig,
skal indtægter og udgifter ballancere. Som det af
kurven sees, vil en sådan ballance i det
foreliggende tilfælde indtræffe ved en
gjennemsnitsproduk-tion af 14000 voltampére, svarende til 90000
volt-ampéres maximumsproduktion eller ved 1800
tilsluttede glødelamper.
I flg. 6 er optegnet en kurve, der viser
produktionsprisen pr. 50 voltampére ved forskjellige
belastningsforholde. Kurven udviser ved fuld belastning
- 360000 voltampéres produktion - en
produktionspris af ca. 0,4 pf. Var altså stationen hele
året rundt fuldt belastet, vilde strømmen kunne
produceres til denne overordentlig lave pris. Den
optrukne rette linie viser gasens salgspris her i
byen til sammenligning. Af kurverne sees, at om
stationen var fuldt belastet med 15 pct.
gjennem-snitsproduktion og strømmen solgtes til samme pris
- i forhold til sin lysevne - vilde stationen kunne
påregne at give et udbytte pr. time svarende til
linien a-b eller pr. år Mk. 95000 svarende til
14,2 pct.
I flg. 7 og 8 vises tilsvarende beregninger
udførte for den anden centralstation efter
treledningssystemet. Resultaterne af disse beregninger
svarer meget godt til de for den første station
udførte, kun stiller de sig som følge af flottere udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
