Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
TEKNISK UGEBLAD.
15de mai 189O
at skulde kunne ballancere sine udgifter ved ca.
400 tilsluttede lamper.
Anbudssummen viser, at de i de foregående
exempler anførte anlægsomkostninger vil være fuldt
tilstrækkelige også for vore forhold.
Efter disse resultater ligger det nær at spørge:
hvorfor har de elektriske centralstationer seet sig
nødt til at holde de forholdsvis høie priser på
strømmen?
Grunden er naturligvis den, at en centralstation
for at kunne nå de forudsætninger, som her er lagte
til grund for beregningerne, må arbeide i en række
af år. I disse år er imidlertid ikke den naturlige
udviklings gang den, at stationen skal drives med
tab, men langt rimeligere, at stationen allerede fra
begyndelsen beregner sine priser således, at den
kan gjennemgå de første vanskeligheder uden at få
præg af et slet økonomisk foretagende.
Udviklingens love vilde da medføre en med
forbrugets forøgelse jevnt aftagende pris.
Uden at kunne meddele bestemte angivelser,
antager jeg at kunne påstå, at heller ikke gasen i
sin begyndelse har seet sig istand til at levere
konsumenterne lys til de nuværende priser. Har ikke
gasens egen prisnotering faldt synderlig, så har
ihvertfald dens økonomiske udnytning stadig gået
fremad. Den pris der nu er beregnet for 16 lys
vil derfor neppe svaret til virkeligheden i gasens
første dage.
Centralstationerne er endnu i sin udvikling.
Stadtische Electricitåtswerke i Berlin, har selv i
cirkulære til aktieeierne forklaret årsagen til de
første års økonomiske vanskeligheder og skuffelser
i manglende erfaringer. At disse imidlertid har
steget og kommet de efterfølgende tilgode, har vist
sig i den stærke tilbøielighed til at oprette
centralstationer, der hersker inden alle større byer
noget-nær uden undtagelse.
Jeg håber hermed at have overtydet om, at en
centralstation baseret på fuldstændige og forudgående
undersøgelser ikke længere kan siges at være et
hazardiøst foretagende, der fortjener at betragtes
med mistillid, tvertimod har den i sig egenskaberne
til at blive en for samfundet nyttig institution ikke
alene derved, at den byder økonomisk tilfredsstillende
resultater, men hovedsagelig derved, at alle de
fortrin, som selv de bitreste modstandere må indrømme
det elektriske lys fremfor andre belysningsmåder
kan blive tilgjængelige for enhver.
Til slutning skal i korthed anføres nogle
undersøgelser over omkostningerne ved de mindre
elektriske lysanlæg.
Som allerede nævnt stiller disse sig i en noget
egen stilling ligeoverfor centralstationerne, idet de
oftest kombinere sig til en eller anden industriel
virksomhed, med hvilken de deler udgifterne ved
kraftproduktionen og tilsyuet. Omkostningerne ved
anlæg og drift vil derfor i høi grad variere i
de forskjellige tilfælde. Nogen gjennemsnitsværdi
hvortil kraft for mindre anlæg kan beregnes, lader
sig ikke opstille, ligesålidt som
anlægsomkostningerne viser nogen udpræget gjennemsnitsværdi for
bestemt antal lamper. Anlægsomkostningerne ved
mindre anlæg kunne således for den elektriske dels
vedkommende variere mellem 25 og 65 kroner pr.
installeret lampe efter anlæggets art og udstrækning.
Spørgsmålets ubestemmelige art har derfor
bevirket, at nogen almindelig gjældende
rentabilitets-beregning ikke kan opstilles. For dog at kunne
gjøre en sammenligning mellem de små anlæg og
centralstationerne, er valgt et exempel, hentet fra
et virkeligt projekteret anlæg af en almindelig
udstrækning og almindelige driftsforholde.
I en større forretningsgård agtes installeret
elektrisk lys drevet sammen med centralopvarmning.
Der tiltrænges optil 300 Stkr. glødelamper å 16
normallys. Anlægsomkostningerne vil andrage til:
dynamomaskine, måleapparater etc. . . kr. 4 200
ledninger etc., excl. udstyr .... « 3000
kompound dampmaskine for 30 eff. hk.
ved 150 «.........« 4200
rem.............« 90
kjedel med rørforbindelser for 1501£ tryk « 4 000
sum kr. 15490
Driftsudgifter:
amortisation: kjedel 10 pct, . kr. 400
rem 30 « . c 30
øvrige 5 « . « 570
––––––- kr. 1000,oo
renter 4 pct..........« 619,60
maskinist (deles mellem opvarmning
og belysning)........« 600,oo
kulforbrug. Der antages at medgå 1,5
kg, kul pr. hk. pr. time. Efter l 000
timers gjennemsnitsbrændtid og 15
kr. pr. ton kul........« 675,00
olie og diverse........ « 205,40
sum kr. 3 100,oo
I flg. 9 er på vanlig vis driftsberegningen
ududført grafisk. Da her lampetallel er ’konstant vil
anlæggets større eller mindre rentabilitet afhænge
af den tid lyset benyttes. Langs den horisontale
axe opføres derfor i dette tilfælde de
gjennemsnitlige brændtimer varierende fra O til l 000 lystimer.
Linien a-b representerer de samlede udgifter.
Divideres disse ved de forskjellige gjennemsnitlige
lystimer med disses antal, multipliceret med
lampernes antal 300, erholdes en kurve c-d der viser
udgifterne pr. lampetime ved de forskjellige
gjennemsnitlige brændtimer. De stregede linier, der
viser noget forøgede omkostninger er beregnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
