Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2O.
TEKNISK UGEBLAD.
95
under forudsætning af, at hele maskinistens løn
belaster det elektriske lys med kr. l 200.
Af kurve c-d sees, at prisen pr. lystime ved
1000 timers gjennemsnitlige brændtid vil synke ned
til ca. l øre. Gasens salgspris vil for samme lysstyrke
andrage til ca. 2 øre. Herved er dog at bemærke,
at der blandt udgifterne ikke er medtaget leie af
rum etc. Disse udgifter vil nemlig være meget
variable og ligeoverfor de øvrige som oftest ganske
ubetydelige.
At disse resultater stemmer med faktiske
driftsresultater, har vist sig ved anlæg, der i længere
tid har været i drift. Som exempel skal anføres
nogle af juveler Tostrup velvilligt overladte opgaver:
Der anvendes:
glødelamper å 16 lys.....70 glødelamper
2 buelamper å 500 lys svarende til 12 -«-
l - « 300 « - « 8 - «-
tilsammen 90 glødelamper
Årligt kulforbrug er 811 tønder, deraf for
værkstedernes drift 540 tønder, diff. 271 tønder.
Deles dette kulforbrug ligt mellem lys og
opvarmning falder på det første 135,5 tønder kul a
kr. 1,30............kr. 176,15
amortisation og renter 10 pct. af kr. 5 000 « 500,oo
maskinist: efter kulforbruget
1200........
135,5
811
X
200,00
sum kr. 876,15
Ved gjennemsnitlig brændtid af 750 timer (7
ft7fi i ^
morgen til 7 aften) giver dette ? ^^ = 1,3 ere
tillægges lampeforbrug bliver udgifterne ==1,8 øre.
Efter exemplet (flg. 9), var driftsudgifterne ved 750
timer 1,17 øre uden lampeforbrug eller ca. 1,7 øre
iberegnet dette.
Foreningsefterretninger.
I Ingeniør- og arkitekt-foreningens møde den 25de april
holdt ingeniør J. C. Roshauw foredrag om resultaterne af en
af ham foretagen stipendiereise for at undersøge indretningen
af udlandets undervisningskurser for dampskibsmaskinister.
Til mødet var indbudt magistraten foruden en flerhed af
mænd, der efter sin stilling eller forretning har befatning
med den foreliggende sag.
Foredragsholderen gav en beskrivelse af maskinistkursernes
ordning i Sverige, Danmark, Tyskland og England, ligesom
han gav en oversigt over, hvorledes selve maskinistexamen er
indrettet på de forskjellige steder. De fleste af skolerne er
5 å 6 måneders dagkurser i forbindelse med aftenkurser af
samme eller noget større varighed. Skolerne er dels
offentlige dels private, hvilke sidste i betydelig grad står under og
tilbage for de offentlige, hvorfor vedkommende lande
stræber-hen til at få det hele undervisningsvæsen offentligt. Lærerne
i skolernes vigtigste fag, maskinlære, er samtlige uden
undtagelse fagmænd, fuldt uddannede og helt beskjæftigede i det
mekaniske fag, Med hensyn til spørgsmålet om, hvor
maskinistskolerne bør ligge, da gik samtlige udtalelser ud på, at
undervisningen i enhver henseende var bedst tjent med, at
skolerne arbeidede som en selvstændig og fritstående
institution under speciel sagkyndig bestyrelse og uden at være
knyttede sammen med andre uensartede undervisninger.
Foredragsholderen meddelte således indholdet af de erklæringer han
efter sin reise havde modtaget fra bestyrere af maskinistkurser
udenlands - hvorefter de absolut frarådede en sådan
kombination som bragt paa bane her i Kristiania, nemlig at lægge
maskinistundervisningen sammen med navigationsskolerne.
I den efter foredraget følgende diskussion udtalte
ingeniør Stub sig om tegneundervisningen, hvorefter direktør
Sinding fremholdt, at han var ganske enig i de fra udlandet
indhentede udtalelser om at skolerne for at nå sit Øiemed bør
stå frit og alene, og at der må skaffes fagmænd, udelukkende
opofret for denne sag, til lærere. Kaptein i marinen Knap,
vilde som medlem af navigationskommissionen og som
forhenværende førstelærer ved den herværende sømandsskole
ligeledes slutte sig til de faldne udtalelser, og navnlig vilde han
fremholde, at der aldrig i kommissionen havde været tale
om, at maskinistundervisningen skulde slåes sammen med
navi-gationsundervisningen. Det havde derfor forundret ham
meget, da han af de kommunale dokumenter havde seet, at der
var spørgsmål om at henlægge maskinisternes dagkursus til
sømandsskolen her i byen; en sådan ordning vilde han beklage,
lige meget af hensyn til sømandsskolen, der selv har fuldt
op at varetage, som til maskinistskolen ; thi disse to
institutioner havde intet tilfælles med hinanden. Undervisningen
i maskinlære for styrmandseleverne var af en ganske
anden-art end maskinisternes. Og navnlig vilde han fremholde, at
der i spidsen for maskinistskolen måtte stå en fuldt uddannet
fagmand, til hvem eleverne til enhver tid kunde henvende
sig i alle sine anliggender. Taleren vilde idetheletaget anse
det høist ønskeligt, at Kristiania vilde gå i spidsen ved at
oprette en egen selvstændig maskinistskole.
I samme retning udtalte sig også disponent R. Andvord,
der var sikker på, at begge skoler vilde virke bedst som
selvstændige; han vilde dog tilføie, at han fandt, at den
overordnede bestyrelse for maskinistskolerne ikke udelukkende
burde bestå af teknikere, men at der også burde medtages
mænd, der var kjendt med dampskibsfart og rederi. Ingeniør
G. A. Sinding udtalte sig for en selvstændig maskinistskole
med en nøiagtigst mulig sammenslutning mellem dag- og
aftenkurset, så at begge under arbeidet supplerede hinanden
og havde en fælles og god apparatsamling. Han antog
desuden, at skolen senere vilde blive undervisningssted for
maskinister tillands og for mekanikere i det hele taget. Men
at dette med fordel kunde opnåes, var selvfølgelig i høi grad
afhængig af, hvorledes skolen fra begyndelsen af indrettedes
og udstyredes. Taleren troede, at hvis resultatet af ingeniør
Roshauw’s reise havde foreligget før maskinistsagens
behandling, vilde megen uklarhed derved været sparet. Formanden
i maskinistforeningen, ingeniør Wessel, havde konfereret med
maskinisterne om sagen, og samtlige havde de holdt på at
få en selvstændig skole, som kun arbeidede for dem, og en
fagmand som lærer. Han var sikker på, at det vilde være et
ganske unyttigt arbeide at placere maskinisterne ved en
sømandsskole i hensigt at lære dem disciplin eller andet
sømandskab. Løitnant Olsen, førstelærer ved sømandsskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
