- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 8de Årgang. 1890 /
98

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

TEKNISK UGEBLAD.

22de mai 189O

kommende budgettermin vil blive udarbeidet nye
arbeidsoverslag, som vil blive at forelægge for næste
års Storthing. Man ønsker dog, at have adgang
til påbegyndelse af forberedende arbeider, anskaffelse
af materialier m. m. og foreslår derfor en
bevilgning af kr. 250 000 for den kommende budgettermin.

Banedirektøren har opgjort planer for arbeidets
gjennemførelse såvel for en sexårig som en otteårig
byggeperiode.

Under førstnævnte forudsætning vilde den
midlere arbejdsstyrke ved de tre nævnte anlæg
tilsammen blive ca. l 700 mand.

Departementet foreslår fortsættelse af
under-søgelsesarbeiderne fornemmelig på Bergensbanens og
Nordbanens alternativer og foreslår følgende budget
for jernbaneundersøgelserne:

Andel i styrelsens udgifter.....kr. 3 000

nedbørsobservationer.......« 500

Bergensbanen.......... « 20000

Kristiania-Bjørnsjø-Grua . . . . « 4000

Eina-Gjøvik og Toten......« 4000

Kristiania-Sørkedal-Stubdal-Bølgen
-Randsfjord samt
Bjørnsøen-Ko-myr .......... . . « 8500

Tilsammen kr. 40000

Foredragsholderen fremholdt, at man måtte
være enig med Arbejdsdepartementet i, at der ikke
kunde opstilles nogen plan, uden at der var truffet
afgjørelse om Bergensbanen. Spørgsmålet om
Bergensbanens og Nordbanens alternativer var dog
fremstillet i en altfor broget belysning i
Arbejdsdepartementets indstilling. Det måtte gå an ved
en kritisk bedømmelse og med støtte af de allerede
udførte undersøgelser at forenkle spørgsmålet.

Foredragsholderen antog således, at man
allerede nu kunde fastslå:

1. At Gudbrandsdalsbanen sættes i forbindelse med
vort bestående jernbanenet ved linien Hamar-
Lillehammer.

2. At Bergensbanen østenfjelds føres efter et af
mest direkte gående alternativer over Eingerike
Sognedalen til Hallingdal.

3. At Nordbanen føres frem til Gjøvik som
lokalbane eventuelt i kombination med Bergensbanen
over Eingerike.

Man burde ikke skabe en ny stambane på
vestsiden af Mjøsen til Lillehammer, når man
allerede har nu stambane på østsiden sålangt som til
Hamar. Forkortelsen af reiselængden fra
Lillehammer til Kristiania ved at gå på vestsiden vilde
kun blive 7 å 20 km., alteftersom om man gik over
østre Toten eller langs Hunselven. Sidstnævnte
linie vilde blive uheldig for lokaltraflken. Linien
på vestsiden har større op- og nedstigninger end på
østsiden. Det turde også være almindelig anerkjendt,

at linien Hamar-Lillehammer måtte bygges, selv
om man førte Nordbanen frem til Lillehammer.
Den giver en lettere forbindelse mellem
Gudbrandsdalen og det østlige Norge samt Sverige, hvilket
fornemmelig vilde blive af betydning, når
Gudbrands-dalsbanen blev forlænget til Romsdalen. Den har
også stor betydning i militær henseende.

Som ulempe ved at forlænge
Gudbrandsdals-banen sydover på østsiden af Mjøsen har man
fremholdt de høie taxter på Hovedbanen, men denne
ulempe vil nu forsvinde, da en ny overenskomst
mellem Hovedbanen og statsbanerne herom er nær
forestående.

En Bergensbane gjennem Hallingdal kunde
kombineres med de forskjellige alternativer såvel
østenfjelds som vestenfjelds undtagen med linierne
over Lærdal og gjennem Numedal.

Da det ved sommerens undersøgelser har vist
sig, at det ikke er forbundet med så store
vanskeligheder som tidligere antaget at få en linie over
Lærdal og over Eidfjord kontinuerlig, antager
departementet at Lærdalslinien og Numedalslinien
bør gjøres til gjenstand for nærmere undersøgelser.
Foredragsholderen antog dog, at Hallingdalslinien
under alle omstændigheder måtte blive at foretrække
såvel for en linie over Lærdalsøren som for en
linie gjennem Numedal.

En kontinuerlig linie over Lærdal vil blive
135 km. længere end en linie over Ringerike og
Rundalen. Den vilde få et mindre vestenfjelds
trafikområde, og den kunde heller ikke antages at
blive billigere at bygge end de sydligere liggende
alternativer.

Numedalslinien er væsentlig gunstigere end
Lærdalslinien, hvad reiselængden vestover angår,
og den frembyder hverken østenfjelds eller på
fjeldovergangen store tekniske vanskeligheder. En linie
over Ringerike og gjennem Hallingdal er dog
kortere end linien over Numedal, selv om man vælger
Eidfjordsalternativet. Hvad der mest talte mod
Numedalslinien var, at den havde et så begrænset
østenfjelds trafikområde, og at den var væsentlig
ugunstigere for trafiken vestover såvel fra
vestoplandene som fra Valders, end en linie gjennem
Hallingdal. Numedal har 7 000, medens Hallingdal
har 14300 indbyggere. Desforuden vil en linie
gjennem Hallingdal kunne trække trafik til sig fra
de øvre bygder i Numedal og fra Valders.

Fra Randsfjord station er reiselængden til
Vossevangen 52 km. kortere over Ask og
Hallingdal end over Numedal.

Valdersdalføret kan knyttes til vort
jernbanenet på tre forskjellige måder nemlig enten i
tilslutning til Nordbanen ved en linie fra Eina over
Odnæs til Leira (100 km.) eller ved en linie fra
Heen til Leira (116 km.) eller i tilslutning til
Bergensbane gjennem Hallingdal ved en linie fra Gol

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1890/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free