Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 22.
TEKNISK UGEBLAD.
1O5
Hanernes anvendelighed for militære Øiemed.
Foredragsholderen havde tidligere delt den
anskuelse, at de smalsporede baner stod meget tilbage
for de bredsporede med hensyn til anvendelighed
for militære Øiemed. Men efter for endel år siden
at have havt anledning til at sætte sig ind i
forholdene i så henseende ved Rørosbanen, havde han
delvis fået en anden opfatning. Årsagen til at
Rørosbanen var så lidet skikket for militærtransport
lå ikke i sporet men i den på grund af banens
isolerede beliggenhed fremkaldte mangel på
materiel. Under militære operationer vilde altid en
banes eget driftsmateriel være utilstrækkeligt. Det
kom derfor fornemmelig an på, at man havde større
sammenhængende net med samme sporvidde, således,
at den ene bane i tilfælde kunde få materiel fra de
andre tilstødende linier. Sammenlignet hermed vat
det af mindre betydning, om banerne havde
normalt eller smalt spor.
Sporbrud.
De direkte udgifter ved et sporbrud består i
udgifterne til omlæsning af gods. Ved sporbruddet
i Hamar har man betalt 18 øre pr. ton for
omlæsning af løst gods og 12 å 13 øre pr. ton for
vognladninger.
De samlede udgifter til omlæsning har et år
været kr. 8 800.
Ifølge tyske opgaver betales for omlæsning af:
malm, sten og lignende .... 10 pf. pr. time
stenkul..........15 «« -
almindeligt gods....... 25 « « -
skjørt gods.........50 «« -
Et sporbrud medfører imidlertid også andre
ulemper end udgifterne til omlæsning.
Transportens forsinkelse, vanskeligheder ved togordningens
fastsættelse, en mindre fuldkommen udnyttelse af
materiellet osv. hører herhen.
Disse ulempers betydning vil fornemmelig
afhænge af sporbruddets beliggenhed. Dette er også
tilfælde, når man tager hensyn til sporbruddets
ulemper for banernes anvendelse for militære
Øiemed.
Ved den videre udvikling af vort jernbanenet
kan man med hensyn til sporvidden tænke sig
følgende alternativer:
1. At benytte bredt spor til forbindelseslinierne
med Sverige og for resten smalt spor. Man
måtte i dette tilfælde få en smalsporet
jernbaneforbindelse mellem Hamar og Kristiania ved
at forandre sporvidden på strækningen Hamar
-Lillestrømmen og ved at anlægge et nyt smalt
spor mellem Lillestrømmen og Kristiania.
Omkostningerne ved ombygningen vilde ikke blive
høie, men da man fik to sporvidder i jernbane-
nettet på østsiden af Kristiania, kunde det ikke
være at anbefale.
2. At bygge alle nye linier med bredt spor og
sukcessivt at ombygge de udførte baner med
smalt spor til bredt spor. Den isolerede
liggende Jæderbane måtte dog kunne bibeholdes
smalsporet.
Bygger man Bergensbanen og Nordbanen
med bredt spor, så måtte ikke alene
Vossebanen, men også Randsfjordbanen ombygges,
og da vilde man formentlig også forandre
sporvidden til Kristiania-Drammen og Drammen
Skienbanen. Kunde man bortse fra de herved
forårsagedede udgifter, så kunde dette være
tiltalende, da man vilde få den mest ensartede
ordning af vort jernbanenet. Har man derimod
sagens økonomiske side for øie og. betænkes,
hvor store krav, der vil stedes til statskassen
for kommunikationernes udvikling, så kan det
ikke anbefales. Det måtte i væsentlig grad
komme til at hemme udviklingen af vore
kommunikationer.
3. Alle baner østenfor og nordenfor Kristiania
med bredt og alle baner vestenfor Kristiania
med smalt spor. Man vilde i dette tilfælde
få sporbruddet på det sted, hvor det var mindst
generende nemlig i Kristiania.
For at opnå denne ordning måtte imidlertid
Rørosbanen ombygges til bredt spor. Denne
ombygnings kostende er beregnet til kr. 8192 000,
men dette beløb måtte kunne reduceres væsentlig,
når ombygningen blev gjennemført sukcessivt i en
længere periode. Det var dog tvivlsomt, om
Rørosbanens almindelige trafik gjorde en ombygning
berettiget, og det måtte således blive de militære
hensyn som gjorde udslaget. En væsentfig del af
udlæggene til ombygningen måtte derfor også kunne
overføres til militærbudgettet.
Spørgsmålet om Gudbrandsdalsbanens sporvidde
blev nær berørt af spørgsmålet om Rørosbanens
ombygning. Kommunikationskomitéens tekniske
arbeidsudvalg havde anbefalet smalt spor for
jernbanen fra Hamar til Gudbrandsdalen og til støtte
herfor fremholdt, at Rørosbanen derved vilde blive
heldigere stillet i militær henseende ved i
påkommende tilfælde at kunne disponere over
Gudbrands-dalens materiel.
Hovedspørgsmålet er imidlertid, om man
derved definitivt kan opgive forandringen af
Rørosbanens sporvidde. Hvis dette ikke kan antages at
være tilfælde, hvis de militære hensyn før eller
senere kræve ombygningen, så turde det være bedst
strax at træffe forberedelse til dens sukcessive
gjennemførelse. Kan man derimod ved at bygge
Gud-brandsdalsbanen smalsporet definitivt opgive
Rørosbanens ombygning, så stiller sagen sig mere
tvivlsom. Det har været nævnt, at Gudbrandsdalsbanen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
