- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 8de Årgang. 1890 /
106

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

TEKNISK UGEBLAD.

29de mai 189O

når den forlænges til Romsdalsfjordens bund, vil
blive benyttet til transport af fisk fra Romsdalen
til det sydlige af Norge og til Sverige. Skulde
denne transport blive af større betydning, så vilde
det være ønskeligt at undgå sporbrud altså at
anvende bredt spor med Hamar som udgangspunkt,

Det vilde være ønskeligt, om de militære
autoriteter nærmere vilde udtale sig om Rørosbanens
ombygning, når der tages hensyn til den
projekterede jernbanelinie gjennem Gudbrandsdalen. Også
spørgsmålet om omfanget af en eventuel
fisketransport fra Romsdalen sydover burde belyses af mænd,
som var fortrolige med fiskeribedriften og
lokal-kjendte i Romsdalen.

Regjeringens forslag til jernbane fra
Lillehammer til Sell går ud på anvendelse af smalt
spor og en skinnevægt af 20 kg. pr. 1. m. Vælges
bredt spor bør man også vælge en såvidt kraftig
skinnegang, at de bredsporede baners godsvogne
kan føres ind på den. Vælger man f. ex. under
denne forudsætning en skinnevægt af 25 kg. pr.
L m. skulde forøgelsen i anlægskapital efter de i
kommunikationskomitéens betænkning indtagne
overslag og med 10 pct. tillæg på grund af opadgående
priser blive ca. kr. 582000. Selvfølgelig vilde man
få tilsvarende forøgelser i anlægssummerne, når
linien forlænges sydover til Hamar og nordover til
Romsdalen.

Elektrisk sporvei efter Waller-Mauvilles system.

Efter Engineering meddeles følgende: Hvis
sporveisselskaberne her kunde nyde godt af lignende
priviligier, som de der er dem tilståede i Amerika,
og hvis det var tilladt at ophænge kabler langs
gaderne, havde ganske vist nettet af de elektriske
baner allerede været betydelig udviklet. Det er en
bekjendt sag, at et sporveislokomotiv mange steder
med held kan konkurrere med hestekraft, og en
elektrisk vogn, som hverken behøverat føre kjedel,
vand eller brænde, vilde visselig med endnu større
fordel kunne gjøre dette, forudsat at den ikke var
belemret med andre for den særegne mangler. Skal
imidlertid den æstetiske side af sagen tages i
betragtning, og man af den grund har villet forsøge
at skjule den elektriske leder, har det hidtil vist
sig, at meget betydelige vanskeligheder derved er
opståede. Adskillige planer for anbringelse af
ledningen under kjørebanen er bragte i forslag f. ex.
Holroyd Smith’s system, serie systemet og Mr.
Wynnes system, som forøvrigt såvidt vides endnu
ikke er kommen til udførelse. En ny metode,
hvorved vognens motor kan forbindes med ledningen
under banen, og som nylig er bleven udarbeidet
under navn af det Waller-Mauville’ske system for
elektrisk trækkraft, gjør indtryk af at være
omhyggeligt gjennemtænkt i alle enkeltheder.
Ledningen er lagt i en rende under kjørebanen, enten
i midten eller under den ene skinne, medens en
smal spalte strækker sig i dens hele længde,
aldeles som ved en kabelsporvei. Hvis kanalen ligger
under en af skinnerne, kan den almindelige hulning
i disse forandres således, at den også danner
åbningen oventil, og det hele vil da se ud som en
almindelig sporvei. Det nye ved systemet ligger
imidlertid i, at der inde i kanalen er anbragt en bøielig
ledning istedetfor som ellers en fast, hvorved man
opnår to msget betydelige fordele, for det første at
ledningen kan indlægges i eller udtages gjennem

åbningen oventil uden at forstyrre det hele
arrangement, og for det andet, at ledningen kan ophænges
i længere spand med få understøttelsespunkter, og
disse kan derfor gjøres som isolatorer af bedste
sort og istand til at virke kraftigt til trods for
fugtig luft og smuds. Liniens isolering bliver derfor
aldeles i lighed med en telegraflednings, og en kilde
til stort tab undgåes på denne måde.

Da der kun er få isolatorer, er det nødvendigt
ikke blot at gjøre disse af bedste sort, men også
at anbringe over hver en liden luge, så at man
hurtigt kan komme til dem; både ledningen og dens
ophængningspunkter, som således bliver let
tilgjængelige kan derfor letvindt renses eller repareres i
mellemtiden mellem trafiken fra den ene dag til den
anden. Med en sådan bøielig ledning behøves der
ingen bøielig kontaktforbindelse; denne kan gjøres
stærk nok til at kunne modstå de hindringer, som
måtte findes i åbningen, og kan fæstes således til
vognen, at den stedse vil føres i en nøiagtig stilling,
medens ledningen alligevel altid vil følge den.

Når kanalen ligger på den ene side, føres den
arm, der danner kontaktforbindelsen, ned gjennem
åbningen i skinnens hulning eller i mellemrummet
mellem to sådanne, og gjøres smal nok til at kunne
løbe frit; den er dannet af to stålplader, der
inde-slutter en kobberledning, og til dens nedre ende er
der fæstet en sko forsynet med en af blødt metal,
som løber i kontakt med den bøielige ledning.
Denne virker som en børste for at samle strømmen
og er forbundet med ledningen i armen. Hvis det
er nødvendig, kan skoen gjennem lugerne let løsnes
fra armen og denne derpå trækkes op gjennem
åbningen. Isolatorerne, som hver efter det såkaldte
oljesystem er forsynet med en liden skål med
mine-ralolje for at beskytte en del af overfladen mod
støv og smuds, er fæstede til stænger, hvis ender
passer ind i fordybningerne i de samme rammer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1890/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free