Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 25.
TEKNISK UGEBLAD.
117
Indhold: Teknisk Undervisning. - Yeibudgettet 1890-1891.
- Tekniske nyheder: Ildslukningsgranater. -
Teknisk undervisning.
(Præsident Robert Walker’s Indledningstale ved åbningen af sæsonen 1889-1890 den 12te novbiv i Society of Architects
i London.
Mine Herrer!
ii gjør fordring på at være en faginstitution, hvis
formål er at hæve vor stilling i samfundet;
dette håber vi at nå ved at opmuntre enhver til
at virke til samme gode formål. Vort håb knytter
sig derfor hovedsagelig til fremtiden, men vor
fremgang skabes væsentlig derved, at vi har det rette
syn på og skyldig agtelse for fortidens lærdomme.
Jeg agter kortelig at give en oversigt af vort
forhold til vore umiddelbare omgivelser og af vort
forhold og vore forpligtelser ligeoverfor
offentligheden, og idet jeg gjør dette, håber jeg at kunne
frembære en tanke, som jeg stoler på vil fæste
rod og videre kan udvikles af nogle af vore
medlemmer eller venner under vore møder. Jeg skal
forsøge at påpege nødvendigheden af et skridt, der
vil være af stor betydning for os, og som bør lægge
beslag på vor udelte opmærksomhed.
Selskaber og institutioner skulde have et klart
bestemt program og ofre dettes gjennemførelse et
regelmæssigt, stadigt og energisk arbeide.
Vore umiddelbare omgivelser må siges på den
ene side at være vore klienter, men på den anden
side kan også kontraktøren med sin hær af
arbeidere være vore klienter. De sidste er imidlertid
desuden altid vore medarbeidere, og dersom vi på
nogen måde undlader at anerkjende dette faktum
ved at forsømme at gjøre os dygtige til at forstå
deres sprog, dersom vi ikke selv kan tale et
korrekt teknisk sprog eller m. a. o* ikke kan
overføre vore almindelige tegninger i klare
detajtegnin-ger og nøiagtig beskriver og forklarer disse, vil
vore medarbeidere selvfølgelig heller ikke kunne
forlene bygningen den styrke, hensigtsmæssighed
og Skjønhed, som vi havde håbet skulde blevet
resultatet af vor plan.
For at kunne fremstille vore udkast med
nødvendig styrke, størst mulig hensigtsmæssighed og
tiltalende Skjønhed, er det nødvendigt at have
kundskab til de materialiers beskaffenhed og
brugbarhed, med hvilke vi bygger, og dette lærer vi bedst
ved at studere metoden og kunsten i ethvert
håndværk.
Chefen må stå i nær rapport med sine
medarbeidere, og hans udkast og tegninger må være
klare og teknisk nøiagtigt udførte.
Det siges, at der findes mænd, der under
nærværende forholde vil finde det umuligt at kunne gå
med på denne betingelse. Ja jeg tænker også netop
det samme! men lad opponenten overveie
spørgsmålet og se at udfinde midler til en forandring af
disse forholde m. a. o. om det kan være muligt at
gå ind på den betingelse, at vi ikke behøver at
kjende arkitekturens ABC.
Diskuterende dette spørgsmål med en
gentleman i City for ikke længe siden, sagde han: «Jeg
behøver ikke at fortælle Dem, at halvdelen af de
bygninger, som er bygget op i den senere tid, vilde
ramle ned lig korthuse, hvis ikke udførelsen lå i
praktiske kontraktørers hænder. De praktisk
tekniske konstruktioners forståelse går ud nedenfra
opover til hovedet, istedenfor at komme fra hovedet.
Den dygtige arbeider leder formanden, formanden
leder assistenten, imellem også kontraktøren, kanske
stundom endog arkitekt en».
Denne almindelige fremstilling indeholder,
om-endskjønt den ikke er nøiagtig i sin hele
udstrækning, mere sandhed, end det hverken er behageligt
eller ærefuldt for os at måtte indrømme.
Medens bygmesteren og hans arbeidere bør
være ligeså dygtige til at forstå et udkast som
arkitekten udfører det, bør arkitekten også omvendt
være bekjendt med et håndværks metode og
muligheden af at frembringe det forønskede resultat af
det materiale, som han vælger.
I sit forhold til klienten har den unge arkitekt
isærdeleshed sine største vanskeligheder med
ordningen af betingelserne og beskrivelserne for
byg-arbeidets udførelse og på forhånd at affatte en klar
og bestemt kontrakt. Deri ligger grunden til de
mange misforståelser, der ofte leder til disputer og
processer. Det er nødvendigt, at arkitekten
undersøger sin klients fordringer, ikke alene fra hvad
han selv siger, men også såvidt muligt fra hans
omgivelser; han må være istand til at benytte sig
af et nøiagtigt beskrivende sprog for at kunne
fremlokke i ord det billede, hvorom hans klient
netop agter at give instruktioner. Ved at
fremlægge prøveudkast, som menes at kunne
repræsentere den nøiagtige forståelse af instruktionerne, er
det nødvendigt at undersøge, i hvilken udstrækning
klienten forstår et udkast. Undertiden bliver det
ikke forstået, og da forkvakler det kun det klare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
