Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
TEKNISK UGEBLAD
19de juni 189O
indtryk, som er frembragt ved den skrevne
beskrivelse og som den havde til hensigt at illustrere;
i så tilfælde er det klogt at lægge tilside udkastet,
at gjentage beskrivelsen og bede sin klient atter
at forklare opgaven. I ethvert tilfælde skulde
opmærksomheden under et arbeide, og hvror extra
arbeide vil undgåes, være henvendt på det faktum,
at forøgede udgifter lettelig pådrages derved, at
en nøiagtig beskrivelse ikke har været affattet på
forhånd.
Jeg behøver her ikke at referere til de
klienter, som kan udføre en let henkastet plan og klart
fremstille sine fordringer, men kun at sige, at det
er behageligt at arbeide for sådanne.
Alle bygninger, til hvilke en arkitekt er kaldet
for at udøve en funktion, fordrer i mer eller mindre
grad et særlig omhyggeligt studium af planens
hensigtsmæssighed. Dette kræver, at han gjør sig
bekjendt med bygningens formål, og at dette bliver
ydet en omhyggelig overveielse, så at hver enkelt
del af planen tildeles en heldigst mulig ordning.
Arkitekten må ikke alene have fuldstændig
kundskab til det sprog, han taler og skriver, men
han må - dersom han vil være heldig - have
en øvet tankegang, alle evner fuldt udviklede, hans |
betragtninger og omdømme må være modne, han
må have en klar opfattelse og endelig have så
mange hjælpekilder som muligt.
Megen kundskab uden klogskab er ikke nok,
der kræves evne og dygtighed til at anvende
kundskab til passende tid og på passende sted.
Dannelse og teknisk kundskab kan heller ikke fuldt
ud erstatte naturlige anlæg. Min mening er den, j
at aspiranter til vort fag, hvadenten de har natur- i
lig begavelse og talent eller ei, kræver en særegen j
god og udmærket opdragelse, d. e. en teknisk
dannelse for at udvikle hans evner til det yderste.
Der vil selvfølgelig altid alligevel blive en forskjel
imellem de forskjellige individer forsåvidt smag og
dygtighed angår og i forholdet til naturlig begavelse,
dygtighed og duelighed.
Den’ specielle opdragelse og uddannelse for den,
som er bestemt for arkitekturen, er af største
vigtighed og skulde begynde fra den tidligste ungdom.
Der er et bestemt grundlag for den
elementariske opdragelse, som er fælles for al stræben, men
når denne grænse er nået, skulde den specielle
tekniske uddannelse begynde og dette efter omhyggelig
at have prøvet og udfundet specielle anlæg. Det
er uheldigt for alle interesserede, når nogen bliver
drevne ind i en forretning eller beskjæftigede, for
hvilken han ikke besidder noget naturligt anlæg; hvor
forældre eller formyndere ikke er istand til at
opdage en drengs tilbøielighed, så de kan lede hans
studeringer med det formål at gjøre ham skikket
for det kald, som hans naturlige anlæg sporer ham
til, i sådanne tilfælde og disse er mangfoldige, må
vanskeligheden lettes ved lærere og inspektører,
som holder examinationen i den hensigt at opdage
enhver drengs lyst og evner og lede hans
studeringer i en retning, som giver løfte om de bedste
resultater i fremtiden. Denne fremgangsmåde vil
føre til elevens fremtidsdannelse og gjøre ham
skikket for sådan beskjæftigede, som giver løfte om et
heldigt resultat.
Samme fremgangsmåde er befulgt på andre
steder; den viser os et fuldstændigt
opdragelses-system, der omfatter hånden såvelsom hovedet og
som muligens, kan blive optaget af vor nidkjære
regjering, når den engang i fremtiden kan finde
anledning til at befatte sig med disse spørgsmål
om opdragelsen af vore børn. Indtil den tid må
vi stole på vor egen kraft til en. forbedring
iså-henseende.
Såvel for arkitekten som for enhver anden
stilling i livet, hvori der ønskes udviklet mest
muligt kraft, styrke og fuldkommenhed begynder vi
med disses udvikling hos ungdommen. Isåhenseende
respekterer vi bestemte interesser, udvikler det gode
og undgår det onde.
At vor stand lider under ufuldkomne og
udygtige professionister har været en kjendt sag i mange
år og behøver her kun at berøres af hensyn til mit
nuværende formål. Denne side af sagen har været
omhandlet i pressen, omtalt i denne sal og på andre
steder.
Jeg kan ikke tro andet, end at enkelte af de
udygtige mænd, der leder et eller andet af vore
byggeforetagender, selv føler mangel på kundskab
og evne til at røgte de arbeider, de har overtaget,
og at de må føle sig ubehagelig berørt ved synet
af deres egne feil og deres både mange gange
farlige såvelsom ofte uskjønne frembringelser. Hvis
de ikke gjør det, gjør andre det. Jeg kan føle
sympati for sådanne mænd, hvis der overhovedet
existerer nogen, der erkj ender sin svaghed, thi
sandsynligvis drev omstændighedernes strøm dem
håbløst ind i den falske stilling.
Jeg kan tænke mig, at der er mange andre
- thi forsynet er barmhjertigt - at der er mange,
som ikke forstår dette og ikke skjønner, at de
mangler evner. Enkelte er farveblinde, enkelte har
ingen smag, enkelte ingen sands for uformeligheden,
når det smagløse skriver sig fra dem selv; andre
har intet moralskt begreb, men har uvidenhedens
mod, bygger usikre mure farefulde for livet og
bereder langsom død ved den gift de indfører ved
usunde hjælpemidler og ved de usunde metoder, og
en mængde andre onder og bedrøveligheder, som
disse mænd byder publikum under en påtagen titel
af «arkitekt*, båret med rolig frækhed, fordi der
ikke findes noget middel til at forhindre en sådan
praxis.
Jeg ved ikke, om disse mennesker begår en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
