Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 31.
TEKNISK UGEBLAD.
141
Indhold: Jernbaneundersøgelserne. - De nye jernbaneanlæg. -
Tekniske nyheder: Kontraktørvæsenet. - Særlig livlig bestilling
af dampskibe. - Ny keisejyacht. - Ny isbryder. - Fotografiske
meddelelser. - Bog- og bladnyt. -Gamle patenter med planche
XXXIV-XXXV. -
[-Jernbaneundersøgelserne-Rapport-]
{+Jernbaneundersøgelserne-
Rapport+} om undersøgelser af høifjeldsovergangene for en JBergensbane, foretagne til og med 1889; i april 1890 afgivne af
chefen for jernbaneundersøgelserne. (85 sider text og 101 sider anhang, et oversigtskart og 8 plancher).
|e undersøgelser om hvilke denne rapport giver
underretning har til formål at tilveiebringe
erforderlige oplysninger som grundlag for
løsningen af det spørgsmål: hvor man har at søge og
kan vente at finde den rimeligste overgang over
højfjeldet ved anlæg af en vestre stambane> hvis
endepunkter man har valgt i Kristiania og Bergen.
Det sees at man ved disse undersøgelser har
havt opmærksomheden henvendt på hele den
fjeldstrækning, der befinder sig mellem de fra gammel
tid kjendte f j ei d overgange mellem Valdres og Sogn
i nord til overgangen mellem Numedal og
Hardanger i syd, en strækning af ca. 75 km. eller ca.
11 norske mile.
I denne fjeldstrækning har man ved befaring
udvalgt fire hovedretninger for nøiere undersøgelse:
1. Over fjeldet mellem Valdres og Lærdal. 2.
Mellem Hol i Hallingdal og Aurland. 3. Fra Aal
i Hallingdal til Memorge, hvilken linie deler sig
videre vestover til Ulvik og til Gravhalsen (de
såkaldte Ulviks- og Taugevandslinier). 4. Mellem
Numedal og Eidfjord i Hardanger.
Idet man er gåen ud fra Vossevangen som det
faste punkt vestenfjelds, der i hvert fald skal nåes,
har man i disse fire hovedretninger søgt at finde
de rimeligste linier for at nå Vossevangen.
1. Lærdalslinien er herunder ført langs fjorden
ind til Aurland, hvor den ved Fretheim (Flomsdalen)
falder sammen med
2. Hol-Aurlandslinien, hvilke begge har fælles
fortsættelse langs Aurlandsfjordens vestre bred, om
Styve, langs Nærøfjorden til Gudvangen og videre
over Stalheim til Vossevangen.
3. For linien Aal-Memorge har man (som
allerede nævnt) fra sidstnævnte punkt fundet tvende
nedstigninger. Den ene over Ulvik i Hardanger,
derfra over Skjervet til Vossevangen. Den anden,
den såkaldte Taugevandslinie, over Gravehalsen og
gjennem Eunddalen direkte til Vossevangen.
4. Numedal-Eidfj ordlinien er ført langs
Bid-fjordens nordre bred om Rolstad ind til bunden af
Ulviksfj orden og derfra til Espeland, hvorfra den
vestover falder sammen med TJlvikslinien til
Vossevangen.
Disse linier er det der sees at have været
gjenstand for speciel undersøgelse, idet man tillige har
medtaget enkelte kombinationer oppe på fjeldet,
overgange til den ene side fra Hol-Aurlandslinien
til Aal-Taugevands-Ulvikslinien og til den anden
side mellem sidstnævnte linie og Numedalslinien
(Ustadalslinien, Seltuftlinien, Såtalinien og
Kvanjol-linien*).
Af disse linier sees hidindtil, overensstemmende
med Storthingets beslutning, at være udvalgt for
detaljeret udstikning (centerlinie) og beregning på
grundlag af disse udstikninger: Taugevandslinien,
Ulvikslinien og Aurlandslinien.
Det påpeges af forfatteren, at vil man, i
tilslutning til de forskjellige udlagfe østenfjeldske
alternativlinier østover søge et fælles samlingspunkt for
de forskjellige høifjeldslinier, således som man
vestover har det i Vossevangen, da er det første mulige
østenfjeldske samlingspunkt Lejra i Valdres.
Herfra undtages dog Numedalslinien der løber ned til
Kongsberg.
Forfatteren påpeger videre, at under denne
eventualitet, med Vossevangen som vestre og Lejra
som østre knudepunkt får man, når man tager
hensyn til de ovennævnte kombinationer oppe på fjeldet
og de østenfjelds udstukne linier, følgende sex
alternativretninger (Numedalslinien sat ud af betragtning).
1. Voss-Fretheim-Lærdal-Lejra.
2. Voss-Fretheim-Gjeiteryggen-Sirebro–Lejra.
3. Voss- Gravehalsen- Stumdal- Gjeiteryggen-
Sirebro-Lejra.
4. Voss - -Gravehalsen - -Taugevand - - Sirebro - -Lejra.
5. Voss-Skjervet-Taugevand-Sirebro-Leira.
6.
Voss-Skjervet-Taugevand-Eidfjord-Maur-sæt-Sirebro-Lejra, hvilket sidste alternativ
tilsigter en tilslutning til Numedal.
Det bør bemærkes, at der ved
linieudlægningerne er taget det hensyn, at der ved de linier der
berører Sognefjorden er tillagt grenlinier ned til
Hardangerfjorden og omvendt, hvorhos der ved
Gråvehalslinien er skudt sidelinier ned til begge
fjorde **).
Herunder fremkommer ialt 9 alternativer, som
her anføres med angivelse af den største høide
hvortil de må føres op i fjeldet, samt deres længde fra
Voss til Lejra, inkl. grenlinierne henholdsvis til
Sognefjorden og Hardangerfjorden.
*) Disse linier er på oversigtskartet indlagt punkterede.
**) Indskudte tabeller giver derhos oplysning om afstanden
mellem alle hovedpunkter vesten- og østenfjelds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
