Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
150
TEKNISK UGEBLAD
14de aug. 139O
anstalter må findes en rigelig tilgang på rent vand,
beliggenheden give en bekvem anledning til god uddrænering af
grunden, et hurtigt funktionerende kloaknet, samt en
tilstrækkelig tomteplads.
Anderledes bliver forholdet i udlandet, hvor man i byerne
har indført slagtetvang, tvungen kjødkontrol, samt
trikinundersøgelse, hvilket da gjælder alt i byen nedslagtet som og
tilført kjød. Man har på bekvemme pladse anlagt rummelige
kvægtorve udstyret med tidsmæssige salgshaller og pladse for
dyrenes opstilling, stalde for opfodring, alt under fornøden
kontrol, og kun på disse steder i byen må kjøb og salg af
dyrene foregå. Kvægtransporten i gaderne vil ganske
ophøre.
Man har endvidere i forbindelse med kvægtorvene
oprettet slagtehuse, hvor der er opført smukke, tildels endog
elegant udstyrede bygninger, hvor den største renslighed
iagttages, hvor der øves den mest effektive kontrol i alle
retninger. Publikum erholder i handelen et stemplet, og kun
til føde tjenligt kjød. Er kjødet sygt eller mistænktligt
konfiskeres det uden videre som en kort og resolut affære. Et
kjølehus til kj ødets opbevaring vil fuldstændiggjøre
etablissementet. Oprettelsen af offentlige kvægtorve og slagtehuse er
ingen monopolisering eller brud på den frie
handels-nærings-principer; det vil kun virke regulerende, bringe en nødvendig
og sikker kontrol til fordel for alle parter, landmænd som
bybefolkning; hos de første skjærpes kappelysten til at levere
kraftige, sunde og friske slagtedyr, bybefolkningen vil få en
bedre vare, være tryggere, og betaler gjerne denne
forholdsvis lille ekstra udgift, som derved påføres kjødet - muligens
høiest en øre pr. kilo efter foreliggende erfaring. Det er
mange goder opnået for en øres betaling.
Det er utrolig hvor vel alle parter finder sig i den
ordning, som slagtetvang og kjødkontrol påfører, ja selv slagterne
som må vandre over fra sine egne så »kjære rum» til de
offentlige slagtehuse, vil meget snart lære at indse de fordele,
der opnåes; de vil opdrages til at øve gjensidig kontrol,
udvikles til dygtigere og noblere mænd i sit håndværk. Det
er, som det senere vil sees, overalt udmærket lønnende, godt
rentable indretninger for kommunerne.
Det bør også bemærkes, at der aldrig må gåesfrem med
kniberi i nogensomhelst retning ved sådanne anlægs oprettelse;
de må være solide, smukt udstyret, hellere lidt flotte, være
praktisk Og tidsmæssige i alle dele, samt må alle lønninger
være rundelig til betjeningen, skal denne ventes at stå
uafhængig. Publikum vil stadig - mod betaling - besøge disse
etablissementer, og der må overalt kun gives det indtrykket
af proberhed.
De tyske slagterlaug har i århundreder eiet fælles
slagtehuse for udøvelsen af sit håndværk. De var oprettet i
lau-genes egen interesse uden at byde tilsvarende fordele til
publikum. Et gammelt slagtehus i Leipzig, med trægulv,
med afløb til rendesten i gården o. s. v., viser noksom det
mangelfulde ved ordningen.
Det er først i begyndelsen af dette århundrede, idet
Napoleon I i 1807 beordrede indførelse af slagtetvang i Paris,
og ved bygningen af de offentlige slagtehuse i la VJlette i
1818, at opmærksomheden henlededes på fordelene ved disse
vigtige institutioner, der forholdsvis snart ledede til indførelse
af slagtetvang og bygning af offentlige slagterier i Belgien,
Holland, England, Schweitz, Italien, Østerrige, Ungarn,
Tyskland og Danmark, kort sagt, nu i vor tid bygges vistnok
offentlige slagtehuse sågodtsom i de fleste udenlandske byer.
hvor betingelserne nogenlunde er tilstede såvel for disse
anlægs nødvendighed som trivsel. Fordelene ved slagtetvang
og offentlige slagtehuse bliver altså:
a) Privatslagterierne med sine mangeartede ulemper fjernes.
b) Kreaturtransporten bringes over i bestemtere og mindre
generende former.
c) Kjødkontrollen sørger for, at syge dyr ikke slagtes til
føde, at kun et uskadeligt kjød bringes ud til publikum.
6 ........................................19290
7 ........................................22505
8........................................25720
9 ........................................28935
Gram til avoirdupois ounces.
Grammes. Avoirdupois ounces.
1 .............................. .03527
2.............................. .07054
3.............................. .10581
4.............................. .14108
5 .............................. .17635
6 .............................. .21162
7 .............................. .24689
8.............................. .28216
9 .............................. .31743
l gram veier næsten 151/2 eng. grains,
l kg. « 21/* Ibs avoirdupois,
l liter = næsten 35XA flydende ounces.
l kubikcentimeter (l flydende gram) = næsten 17 minims
(dråber),*
l ounce (Troy) = 31.1 gram,
l grain = 0.0647 «
Længdemål.
l yard ......................... = 91.44 centimeter,
l foot engelsk .................: = 30.4797 <
l tomme (Inch) ................. = 2.5399 «
l centimeter.................... = 0.39371 tomme (inch),
l meter........................ = 39.37079 c
l kvadrattomme (engelsk) = 6.45 kvadratcentimeter (cm2),
l kubiktomme.......... = 16.3861 kub.centimeter (cm3),
l gallon ............... == 4.5434 liter,
l kubikcentimeter (cm3).. = 0.061 kubiktomme,
l liter................. = 1.76 pint = 61.027 kubiktomme.
Tommer til millimeter.
norske eng.
Va 3.27 3.17
V* 6.54 6.35
3/s 9.80 9.52
Vs 13.07 12.69
5/s 16.34 15.87
3A 19.61 19.05
7/s 22.88 22.22
l" 26 25
2" 52 51
3" 78 76
norske eng.
4" 105 102
5" 131 127
6" 157 152
7" 183 178
8" 209 203
9" 235 229
10" 261 254
11" 288 279
12" 314 305
13 340 330
norske eng.
14" 366 356
15 392 381
16 418 406
17 444 432
18 471 457
19 497 483
20 523 508
21 549 533
22 575 559
23 601 584
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
