Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
TEKNISK UGEBLAD.
28de aug. 189O
Tekniske nyheder.
(f Gasforbrug og elektrisk belysning. I juni måned
holdtes en kongres af «la Société technique du gaz», i Lyon,
hvor hr. Le Roy søgte at gjøre rede for den indflydelse, som
indførelsen af elektrisk lys har på gasforbruget i de store
byer. For at kunne gjøre dette, må man holde fra hinanden
de tilfælde, hvori elektriciteten leveres af særegne selskaber
og de, hvor den leveres af gaskompagnierne selv; dette har
også Le Roy gjort, idet han udarbeidede nedenstående tabeller,
hvis data er leverede af direktører for gaskompanier i
Frankrig og andre lande.
Man har undersøgt forholdene i 23 byer, hvoraf 6 ikke
havde nogen elektrisk lysstation; 13 havde elektriske
lysstationer, der konkurrerede med gasen; 4 brugte elektricitet,
der leveredes af gasselskaberne.
For de førstes vedkommende har tilvæxten i
gasforbruget stillet sig således:
for 1886.........10 796 349 m3.
« 1887.........4295005 c
c’ 1888.........4118987 «
c 1889.........3549927 *
således at den midlere tilvæxt udgjør 24,11 pct. af
forbruget i 1885; men man bemærker, at den årlige tilvæxt i
forbruget temmelig hurtig synker. En analog beregning udført
for de byer, der har konkurrerende elektricitets- og
gasselskaber, viser følgende resultater:
Tilvæxt i 1886.........26 085 388 m3.
- - 1887.........36786460 «
- - 1888.........40049706 «
- - 1889.........47 369 222 «
eller en forøgelse af 13,85 pct. af forbruget i 1885.
Endelig får man for de byer, hvor gaskompanierne
samtidig driver elektrisk belysning følgende:
Tilvæxt i 1886.........l 085 388 m3.
- - 1887.........l 530 988 «
- - 1888.........1599508 «
- - 1889.........1454569 «
eller omtrent 16,52 pct. af forbruget i 1885.
Studiet af disse tabeller viser, at gasselskaberne i 1886
har gjort store anstrengelser for at udvide sin kundekreds,
og at de derved har opnået et betydeligt større -forbrug på
de steder, hvor gasen var alene. I de byer derimod, der har
særskilte elektricitetsselskaber har tilvæxten i forbrug neppe
været halvt så stor, idet den anden halvdel tydeligvis er
gået til elektriciteten; endelig viser der sig, når selskaberne
samtidig leverer gas og elektrisk lys, en tilvæxt, der er lidt
større end i foregående tilfælde.
Denne kjendsgjerning finder sin forklaring i selskabernes
ringe iver til at udvide den elektriske drift på
hovedforretningens bekostning.
Le Roy henstiller til gasselskaberne ubetinget at oprette
elektriske stationer der, hvor der er såmange abonnenter, at
den anvendte kapital vil forrentes.
Bulletin intern, de réctricité siger i denne anledning:
«Mener hr. Le Roy hermed, at det lønner sig ligeså godt for
selskaberne at levere elektrisk lys, som at sælge gas?
Isåfald begår han en stor f ell, og ethvert gasselskab, der vilde
følge hans råd, vilde få erfaring for, at et gasselskab må
sælge gas og ikke elektricitet, hvis det vil have så gode
renter af sine penge, som det nu har».
Hertil kan man selvfølgelig svare, at gaskompaniernes
glimrende fortjeneste har beroet på deres monopol, med
hvilket altså elektriciteten har at konkurrere.
(f Elektriske ledninger i tordenveir. Hillaeret har
nylig givet en fremstilling af nogle iagttagelser af uvei-
rets indflydelse på en 5 km. lang linie for elektrisk
kraftoverføring, der findes ved Douéne (Isére). Linien løber
gjennem en dal, hvor der hyppig raser voldsomme uveir. Man
har derfor måttet træffe ganske specielle forføininger for at
forhindre den ødelæggelse i maskinerne, som et lynnedslag på
linien kunde bevirke. For det første er maskinerne isolerede
fra jorden ved fundamenter af mindst 100 000 ohms modstand.
Endvidere er linien i begge ender forsynet med lynafledere
af samme slags, som bruges ved telegrafledninger, men hvis
spidser har en længde af 0,50 m. De to ledningstråde bæres
af 130 stolper på isolatorer anbragte symetrisk øverst på
stolpen på hver sin side; et stykke under disse findes
isolatorer, som bærer en telefonlinie.
Den 23de mai sidstleden ramtes linien af et voldsomt
lyn. Af de 130 stolper blev 19 umiddelbart efter hinanden
stående splintrede. Dette synes at hidrøre fra, at der på det
sted, hvor de 19 stolper stod, temmelig høit i jordskorpen
findes et lag af ler, der tillader vandet at stå stille og holde
jorden fugtig på dette sted. Man skulde have ventet at finde
stolperne rammet omtrent øverst; men dette var ikke
tilfældet; det findes nemlig omtrent .ved en af de nederste til
telefonlinien hørende isolatorer. Endvidere har lynets spor
på alle stolper fra først af taget en retning fra samme side
nemlig den, hvorfra regnveiret stod på. En eneste isolator
fandtes knust.
Y ed hvert lynslag så man en strøm af gnister på
børsterne, hvorimod maskinerne intet led under lynslagene; men
en omhyggelig undersøgelse viste, at deres spidser bagefter
var fuldkommen skarpe og ikke havde forandret sig. Hillaerit
slutter heraf, at det er muligt ved temmelig simple midler
at opnå en pålidelig beskyttelse for kraftoverføringslinier.
Han antydede derhos, at han havde gjort endel andre
iagttagelser vedrørende samme emne, som han vilde fremsætte,
når han fik dem kompletterede og bearbeidede.
(p Constant Rousseaus nye positive
akkumu-1 atorer. De indesluttes i ebonitkasser med to afdelinger,
som hver indeholder 3 plader, hvoraf den ene har to poler,
det hele veier blot l 200 gram og har en ydeevne af 4 volt
på 6 ampére-timer.
(p Prisen på piatina holder sig meget høi; det koster
nu pr. gr. 2 francs, medens det i de forløbne år har været
1,05 francs.
(f Nye isolationsmidler. Man er nu i New-York
begyndt at benytte to nye blandinger af isolationsstoffe. Den
ene går under navn af «isolatin* og er et klæbrigt stof, der
ikke angribes af syrer, gasarter eller urent vand og som
omtrent i det uendelige bevarer sine elastiske egenskaber. Den
anden heder «fibron» og sælges i plader af alle dimensioner;
den kan bearbeides og anvendes på samme måde som
vulkaniseret kautschuk. Begge blandingers sammensætning
hemmeligholdes af fabrikanterne.
(p Fabrikation af kulfibre for glødelamper, Hr.
Edmundson har søgt at tilberede kultrådene til glødelamper
på en måde, der skulde forhindre det nedslag af kul på
glasset, som ødelægger lampen, når den har brændt en tid. Den
fremgangsmåde, som han har taget patent på, består i at
bedække kultrådens overflade med et meget tyndt lag af
kromglasyr; efter at han derpå har monteret lampen og
udpumpet luften, dekomponerer han saltet ved at ophede tråden
til rødglødning ved hjælp af en elektrisk strøm. Der dannes
herved et lag af metallisk krom, som modsætter sig, at
kultråden «destillerer» over. Lignende forsøg er tidligere gjorte;
men vi kjender ikke varigheden af det metalliske nedslag.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
