Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
’No. 36.
.
TEKNISK UGEBLAD.
161
Indhold: Håkonshallen. - Offentlige kvægtorve og slagterier.
(Forts.). - Tekniske nyheder: Nogle mærkværdige experimen-
ter. - Elektriciteten i Tyskland. -
Håkonshallen.
Fra hr. arkitekt Schirmer har vi modtaget
til offentliggjørelse følgende gjenpart af en skrivelse
til Kirkedepartementet.
Til
Den kongl. Norske Regjerings
Kirke- og Undervisningsdepartement.
Lige overfor den fornyede udtalelse af 22de marts f. år,
vedrørende Håkonshallen i Bergen, fra d’herrer Bull, Christie,
>og Nicolaysen, hvilken samme med min skrivelse af 15de
februar f. år til det kongl. departement findes aftrykt i
«Teknisk Ugeblad* for 7de ds., hvor dens indhold først er
bleven mig bekjendt, finder jeg sagligt og personligt ingen
opfordring til videre argumentation.
I nævnte dokument har jeg forgjæves søgt efter noget
moment, der muligvis kunde kaste et nyt lys over de tvende
hovedpunkter ved hallen, der har været gjenstand for de
bemærkninger, som jeg oprindelig tillod mig at afgive og
min dertil knyttede senere begrundelse, men alene fundet en
gjentagelse af de undskyldninger - anderledes kan de vel
neppe nu betegnes - der allerede findes fremførte i d’herrers
-erklæring af oktober 1888.
Hertil er føiet endel polemiske bemærkninger til mig
personlig, hvilke selvfølgeligt er uden sagligt værd.
Der findes dog i skrivelsen tvende punkter, som jeg
tillader mig at berøre.
D’herrer klager først over, at mine bemærkninger
fremkom så sent.
Herved må bringes i erindring, at de dokumenter, hvortil
mine bemærkninger knytter sig, som i disse anført, fremkom i
3die hefte af «Teknisk Tidsskrift* f. 1888, altså vel omtrent
ved midtsommerstid (heftet er ikke dateret), og min
forestilling er af 25de august samme år. Desuden fremgår det
af min begrundelse, at de samme bemærkninger i deres
realitet allerede har været fremsatte i 1884 af juryen for
bedøm-.melse af den udskrevne konkurrance.
Der foreligger altså ingen adgang for d’herrer til at
skyde sig ind under manglende betimeligt varsel, hvorhos vel
det hverv, de har overtaget, må forudsættes at forbinde dem
til at vide eller søge fornøden besked uden påtryk fra
udenforstående mænd.
Dernæst fremkommer d’herrer med den udtalelse, at jeg
i et punkt har fremsat en usand påstand.
Hvori usandheden består, har de forsømt at oplyse,
og jeg har forgjæves bestræbt mig for at udfinde den.
D’herrer får derfor være af den godhed selv at påpege den,
hvis de vil opretholde dette anbringende.
Som det af min begrundelse, formentlig med
tilstrækkelig tydelighed, vil være fremgået, hviler d’herrers
dispositioner i denne sag på en så overmåde svigtende grund, at de
vistnok burde skåne de stærke ord, endsige de insulterende,
når deres forføininger objektivt belyses og undergives prøvelse.
I modsætning til denne d’herrers tarvelige behandling af
anliggendet har hr. arkitekt H. Thorsen velvilligt henledet
min opmærksomhed på et moment, eller rettere tvende
momenter, der er af stor vægt ved vurdering af hallens
oprindelige opførelsesmåde og skikkelse. En beslægtet antydning
blev for flere år siden velvilligt given mig af hr. arkitekt
Blix, som dengang ledede arbeidet ved hallen, i en samtale i
Bergen.
Jeg anser mig uberettiget til offentlig at drøfte private
meddelelser, men såvidt mig bekjendt, har hr. Thorsen herom
afgivet nogen oplysning til det kongl. departement, hvilken
det utvivlsomt vilde være af megen interesse at se offentligt
fremlagt.
Kristiania d. 21de august 1890.
Ærbødigst
Herm. M. Schirmer.
Offentlige kvægtorve og slagterier.
(Reiseberetning fra fabrikbestyrer Olaf L. Schmidt-Nielsen.) (Forts.).
Dresdens «centralslagteri* med kvægtorv tilhører
byens «slagterlaug». Dette er over 400 år gammelt, og havde
allerede fra begyndelsen af det 15de århundrede sit eget
slagtehus «Kuttelhof», men det viste sig i midten af dette
århundrede, at det ikke formåede at tilfredsstille behovet for
slagterlauget med den tilvæxt, som byen imidlertid havde
^ået, og endnu mindre at tilfredsstille de da skjærpede
sundheds- og politivedtægter. I ti år pågik forhandlinger mellem
slagtelauget og kommunen angående ordningen, hvilket i
1865 førte til, at kommunen bestemte sig til foregen regning
at bygge et eget slagteri, og indkjøbte til dette Øiemed en
betydelig tomteplads, men allerede det påfølgende år blev
<let af staten stillet i udsigt at anvende den erhvervede plads
til bygning af skandser. Hermed kunde atter slagtelauget
-optage planen om et nyt byggearbeide, og i 1868 indkjøbtes
ved «Leipziger Strasse» i den østre bydel ved Leipzig-
Dresdner Bahn et areal på 4 hektar 63,1 ar., og betaltes med
210 000 mark. Byggearbeidet begyndtes i 1870. Til de første
bygningsarbejder behøvedes 814003 mark, og til senere
arbeider 340 725 mark, medens der til det indre udstyr, o. s. v.
maskiner, gas og vandledning, inventar m. m. medgik 109 513
mark. For at kunne få tilveiebragt den nødvendige kapital
erholdt slagterlauget tilladelse af ministeriet til at udstede
3600 prioritetsobligationer å 300 mark på den betingelse
årlig at indløse 36 af disse obligationer, efter at de
nødvendige udgifter var dækket. Af disse obligationer betaltes indtil
1885 i rente 5 pct., men nedsattes denne da ifølge
laugbe-slutning til 4 pct.
Forretningen ved kvægtorvet som til denne tid var
afholdt på «Konigsbriicker» i hotel «Kammerdieners», samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
