Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 37.
TEKNISK UGEBLAD.
167
foldenes ydervægge støbte cementkrybber. Over disse på den
mod gangen vendende side dreiede sig om en horisontal axe
et gitter i form som en halv cylinder, ved hvilken fylding
og rengjøring af krybbene lettere foregik.
Her såes for betjeningen et på gulvet fritstående muret
kabinet forsynet med vinduer rundt om, gasovn til
opvarmning, jerndør osv.
I talgsmelteriet, hvortil adgangen forøvrigt var forbudt,
da det var forpagtet af slagterforeningen skede udsmeltningen
af talgen ved damp under et tryk af ca. 4 atm. Der
produceredes kun talg, dog leveredes denne i flere kvaliteter.
Kalunvadskeriet var stort, lyst og frit, 14 X 16 m. med
krydshvælv, forsynet med 3 dampkjedler, 40 vadske af støbt
cement, kold- og varmvandsledninger. Afløb gik til gulvet
bestående af riflede fliser på betonunderlag, og derfra videre
til kloaklugene.
Sanitets- eller observationsstalden havde et tarveligere
udstyr og benyttedes efter tilgang såvel for stor- som småfå,
dog var der en særskilt afdeling for heste med sit eget
slagteri for sunde dyr. I samme forbindelse var politislagteriet.
I dette var granitgulv. Man havde derhns et eget rum til
midlertidig opbevaring af konfiskeret kjød og affald, hvilket
overleveredes en kemisk fabrik til oparbeidelse af kunstig
gjødning.
I gjødselhuset er værd at lægge mærke til, at dettes
gulv ligger så høit over jernbanesporet, at gjødselen fra
bænke af stenheller kan lempes lige ned i vognkasserne.
Disse er helt op af jern, tætte med tagformede låg, en større
udtapningskran i bunden. De er specielt anskaffede for
gjøcl-seltransport ved denne anstalt. Det var også det eneste sted,
hvor jeg havde anledning til at se den slags vogne, og er
velskikket til efterligning hvorsomhelst. I huset foregik
tømning af tarme og mavesække. Til huset førte dobbelte
spor og udenfor huset var en dreieskive samt vognvægt.
Salget af gjødning foregik efter vægt, 15 pf. pr. 50 kilo.
Vognens vægt var 10 500 kilo, og oplæssedes ca. 7 600 kilo
gjødning.
I forbindelse med kvægtorvet findes en større smukt
udstyret børs og restaurationsbygning. Børssalen er 16 m. lang,
10 m. bred og 8 m. høi. Den opvarmes ved ventilationsovne
med regulering. Den bedærvede luft bortføres dels ved
regenerativbrænder og dels ved luftkanaler i væggene. Desuden
findes restaurationssal, flere mindre lokaler, ølhalle hoteLium
m. m. Til gulve er brugt dels fliser, dels egetræ.
Slagtehallen for storfæ er ved 28 jernsøiler delt i 45
folde. Hallen er overmuret med krydshvælv. Gulvet er
belagt med granitplader. Væggene er fra gulvet til
vindues-båndet (2 m.) beklædt med cementfliser.
Ventilationen foregår såvel gjennem jalousiordnede
vinduer som ved trækpiber, der fører op over taget ligesom ved
.ventiler i væggene langs gulvet. På skinnebjælker under
taghvælvet løber små traller for opheisning af slagtene. En
lignende forbindelse fører direkte til kjølehuset for at lette
overføringen til dette af de større dele af dyret. Ved en
speciel kjød vægt (leveret af Ludvig Vogt i Leipzig) kan
Veining af kjødet expederes idet overføringen skal foregå.
Vægge og tag er hvide.
Til hver slagteplads er beregnet 4,82 m. X 3 m. = 14
m2., og hører der til samme 6 m. skinne ophængsbjælker. Der
er beregnet en årlig nedslagtning af 17310 storfæ, eller
daglig 57 stkr. Man har imidlertid gået ud fra det dobbelte
antal ved anlægget.
Vinduerne skal udvendig forsynes med jernjalousier med
vertikale lameller, og ordnet gruppevis, således at de ved
hjælp af en snekke og skrue kan reguleres.
Nedslagtning foregår endnu på den ene langside af
hallen.
Slagtehallen for svin er 79 X 21 m., og er ved mursøiler
delt i 3 langskibe. Hallen er overmuret med krydshvælv,
dog er af hensyn til ventilation og vanddampe midtskibet
høiere end sideskibene. Efter gulvet er opstillet 3 skoldekar
(2 m. i tværmål) og med 35 cm. brede kanter; de er arbeidet
af kobber.
Til karrene slutter sig 85 cm. høie skrabningsborde af
lægter. I hvert af skoldekarrene kan skoides 6 svin, og da
der til dette arbeide medgår ca. 5 minutter, og når der
regnes, at et lignende tidsrum går ubenyttet til spilde så kan
der i hver kjedel i løbet af 4 timer skoides ca. 140 svin, eller
i alle 3 kar 420 stkr. Ved projekteringen er antaget en
gjennemsnitlig daglig nedslagtning af 173 svin. På den ene
langside er 3 afdelte asfalterede rum til indføring af svin
gjennem 1,2 m. høie skyveporte i væggene fra gitterfolde
udenfor væggen, hvilke er 6 m. lang og 1,9 m. bred. I disse
rum nedslåes dyrene med kølle før stikningen. Gulvet i
hallen består af stærkt riflede fliser. I det ene sideskib er
skinnebjælker med opheisningsapparater osv. Langs væggene
er der mindre vadske for det finere kalunvadskeri.
Varmt-som koldvandsledninger er der overalt. Anordningen i denne
halle syntes tiltalende.
Slagtehallen for småfæ, er i sin byggemåde og udstyr,
som med hensyn til ventilation lig hallen for storfæ. Her
mangler som overflødigt skinnebjælker med opheisning. Den
halve del af hallen benyttes til slagtningen, medens den
anden er inddelt ved ståltrådnet mellem jernsøiler i flere mindre
låsfærdige afdelinger, væsentligst til ophængning af kjødet.
På jernbjælkerne findes ca. 1700 kroge til ophængningen.
Gulvet er belagt med fliser, og ligeså væggene i 2 m. høide
over gulvet. Forøvrigt er hallen hvidtet.
I afdelingen for slagteriet findes en storfæ- og
småfæ-stald til at modtage de dyr, som skal slagtes i løbet af
dagen, og kun undtagelsesvis til fodring natten over. Staldenes
udstyr er som kvægtorvets. Storfæstalden kan optage ca. 80
dyr og småfæstalden ca. 360 dyr.
Et åbent skur af mur med bølgebliktag og ca. 300 m2.,
kan rumme ca. 80 større og mindre slagtevogne. I
remissestalden inddeles spiltaugene ved tykke runde egestokke, som
i forenden er huget fast til en jernring i væggen, medens
den bagre ende er ophængt i en kjætting fra taget. Alle
klosetter har afløb til kloaknettet.
For trikinundersøgelsen var en særskilt 1-etages bygning
med stor rummelig sal, hvor foreløbig 33 personer arbeidede.
Opvarmningen skede ved gasovne.
I denne bygning var et rum bortleiet til Veining og
ind-saltning af huder.
Det daglige vandforbrug er opgivet til 900-1000 m3,
med en daglig afgift af 90-100 mark.
(Forts.).
Tekniske nyheder.
n. Havedyrkningens venner. Dette selskab, der
fortjener almindelig tilslutning, kan enhver mand og kvinde
blive medlem af ved at melde sig til selskabets sekretær,
gartner P e te r Nøvik, Hausgaden og til ham at betale
årskontingenten kr. 4,00. Man får herfor bl. a. selskabets
smukke, vel redigerede blad «Norsk Havetidende», der
udkommer i 12 årlige hefter.
n. Jordskråningers befæstning. Kveken (Friticiim
repens L.} er godt skikket til at binde jordskråninger. Prof.
Schiibler skriver herom i Viridarium Norvegicum: »Rødderne>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
