Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
TEKNISK UGEBLAD.
Ilte Septbr. 189O
skjæres på en hakkelsemaskine i 10-15 cm. lange stykker,
der blandes med lidt jord, ler og så meget vand, at det hele
danner en tyk, grødagtig masse, der påsmøres med en spade
i tykkelse af omtr. 2,5 cm. Et par uger senere begynder
gjerne bladene at spire, og såfremt der ikke kommer et stærkt
styrtregn, vil skråningen dermed i regelen være bundet.
(Norsk Havet.).
n. John Ericsons jordiske levninger er nu på den
amerikanske krydser «Baltimore» kommen til Sverige og
bisættelsen vil derefter foregå under megen høitidelighed og under
tilslutning fra alle stænder og korporationer,
n. Elektrisk sporvei. Den gamle ca. 2 km. lange
træpier i Southend ved London er nu ombygget af jern og den
tidligere hestebane på den er samtidig bleven ombyttet med
?n elektrisk, anlagt af Crompton & Co. i Chelmsford. Den
kjører med en hastighed af 19 til 23 km. i timen og gjør
altså reisen på 3 å 4 minuter. Den blev fuldstændig bygget
på sex uger. Driften besørges ved en Davey-Paxman
dampmaskine og ved en Crompton kompound dynamo på 150
ampere og 200 volt, der forsyner motoren på vognen.
Ledningen, der er lagt mellem skinnerne i det 3’ 3" spor, består af
en flad kobberstang 25 mm. X 3,4 mm. der hviler på
isolatorer i 77 m. indbyrdes afstand. Vognen er bygget hos herrer,
Stuart & Co.
n. Elektriske omnibusser. London Road Car Company
har hos Brushkompaniet bestilt 60 omnibusser, der skal
forsynes med elektrisk drivkraft.
n. Rørelsen synes i England atter at øges.
Foreningen af dampmaskinfabrikanter oplyser, at der er god
beskjæftigede om end ikke som for et år siden, fra Cleveland
meddeles der, at det er livligere i forretningerne og fra Sheffield
og Rotherham heder det, at forretningerne er gode i de fleste
brancher.
(p Pripers buelampe for vexelstrøm. Efter en rækkke
sammenlignende forsøg, som er foretagne ved kommunens
elektriske centralstationer, har administrationen i
Belle-Jardinieré bestemt sig for Pripers buelampe. Som man
erindrer skal dette etablissement oplyses fra stationen ved les
Halles, og på grund af den store afstand mellem stederne
har man troet at burde bruge vexelstrøm. På Pripers
buelampe er lyspunktet fast og reguleringen udføres ved to
særskilte mekanismer, der efter behov trækker hullene fra
hinanden eller nærmer dem til hinanden. Teoretisk er lysbuens
længde konstant.
De to kulholdere er formede med en metalkjæde, som
begynder ved den nedre ramme, går over en kjættingskive,
der udgjør endel af den regulerende mekanisme, passerer
derfra en skive på den øvre ramme, videre over en anden
kjættingskive analog med den første og vender tilbage til den
nedre ramme. Ifølge denne anordning vil kjædens bevægelse
i den ene retning nærme kullene til hinanden, medens de vil
trækkes fra hinanden, når kjæden går til den modsatte kant.
Disse to modsatte bevægelser opnåes på følgende måde. To
paralelle elektromagneter, hvoraf den ene har tråd, der er
tyk og er indskudt i hovedledningen, medens den anden har
en tynd bevikling, der er shuntet, er forsynede med et fælles
anker; dette er af meget langstrakt form arbeidet af blødt
jern og holdes i sin stilling af to fjære. Når der ingen strøm
går gjennem lampen er begge ankerets ender lige langt fra
magneterne og holder regulationssystemet i fast stilling; når
derimod den magnetiske virkning fra den ene snelle bliver
større end fra den anden, vil ankeret indtage en skrå stilling
på samme sid som det nærmer sig magneterne og bøier
fjæ-rene. Denne ankerets skrå bevægelse udløser i det ene
tilfælde den mekanisme, der trækker kullene fra hinanden -
nemlig når strømmen i den tykke tråd bliver for stærk -
i det andet modsatte tilfælde udløses den modsatte
reguleringsmekanisme. Når begge elektromagneter tiltrækker ankeret
lige meget, forbliver dette og dermed det hele apparat i hvile.
Kullenes nærmelse til hinanden opnåes ved at begge holdere
udfører en bevægelse på grund af sin egen vægt; for at få
denne bevægelse jevn og langsom er kjæden forbunden med
et Uhrværk forsynet med bremsevinger, som den sætter igang.
Fjernelsen af kullene fra hinanden udføres af et Uhrværk, der
drives af en fjær og er forsynet med bremseapparat.
Bremse-vingerne bærer yderst små vægter, som centrifugalkraften
bringer til at drive udover. Deres rolle er at forkorte eller
forlænge varigheden af lampens antændelse og at regulere
kullenes hastighed. Hensigten opnåes ved, at man lader
vægterne for hver Omdreining støde mod en fjær, der
reguleres for svagere eller stærkere stød. Lampen funktionerer
på en måde, som intet lader tilbage at ønske i retning af
et roligt lys. Det eneste, man kan have udsætte på den er
efter vor formening anvendelsen af Uhrværk, hvoraf det ene
må trækkes op med en nøggel, når f j æren er løbet ud. Hvis
denne optrækning kunde undgåes, vilde lampen i enhver
henseende være at anbefale.
(f Den elektriske strøms indflydelse på
friktionskoefficienten. Professor Levy ved universitetet i Carnell
har gjort en række experimenter over friktionskoefficientens
variation, når friktionsfladenie gjennemstrømmes af
elektricitet. Det apparat, han anvendte, bestod af fire skiver der
tangerede hinanden og som alle blev satte i bevægelse af den
ene, der dreiedes rundt. Først bestemte professor Levy
friktionskoefficienten, når ingen strøm var forhånden, dernæst
fandt han den for de tilfælde at tangeringspunkterne
gjennem-strømmedes af en elektrisk strøm fra O til 50 ampere. Han
fandt følgende resultater:
Strømstyrke i Det medium i hvilket
Friktionskoeffici-ampére. apparatet befandt sig. entens tilvæxt.
45 Luft HO pct.
40 Olje 108 «
Heraf fremgår, at strømmens overgang bevirker en ganske
betydelig forøget friktion; man må vel lægge mærke til at
de 50 ampere der gjennemstrømmede apparatet i
tangerings-fladerne havde en tæthed af 2 000 ampere cm2.
(f St. Elms ild (veirlys) og veirspådomme. Man
kjender endnu lidet til de atmosfæriske betingelser, som ledsager
dannelsen af St. Elms ild; af dette fænomen er der nogle
som spår godt veir, andre dårligt.
Nu har en tysk marineofficer foretaget en række af
observationer med den hensigt at søge den existerende forbindelse
mellem Veirforandringer og St. Elms ild, hvorved han har
fundet, at dette fænomen er en forløber for pludselige uveir.
Blandt 163 tilsynekomster af St. Elms ild fandt han 27
ledsagede af meteorfald og 136 ledsagede af tordenveir eller i
det mindste af svagere lyn. Heraf skulde altså følge, at
uveir og St. Elms ild har omtrent samme grundårsag.
Bog- og blad ny t
Bråuer, A., Vorlegeblatter fur den Zeichen-Unterricht in
"Volks-, Mittel-, Real- und G-ewerbeschulen und Gymnasien.
Mit Unterstiitzung des Konigl. Preuss. Ministeriums der
Geistlicheu, Unterrichts- und Medizinal-Angelegenheiten. 40
Tafeln im Format von 63/87 cm. 1878. Preis in Mappe
M. 20,-
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
