Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 38.
TEKNISK UGEBLAD.
169
Indhold: Offentlige kvægtorve og slagterier. (Forts.). -
Fotografiske meddelelser. - Tekniske nyheder: Jern- og stålmarkedet.
- Broen over den engelske kanal. - Det svenske panserskib Gota.
Skibsjernbane. - Farveblindhed. -
Offentlige kvægtorve og slagterier.
(Reiseberetning fra fabrikbestyrer Olaf L. Schmidt-Nielsen.) (Forts.).
Ved alle kloakslug i stalde og haller var under den
almindelige jernrist en kapsel som gik ned i låget på et
galvaniseret hullet jernspand, 60 cm. høit og 30 cm. i tvermål.
Spandet stod direkte på et klokkeformet låg over kloakrøret.
I dette spand opsamledes alt det tykke såsom tarme,
kjød-aifald m. m.
Ved anstalten findes en badeindretning. Pladse og gader
var brolagt med presset slag.
I et særskilt hus foregik i gruber den endelige klaring
ved bundfælding inden vandet fra kloaknettet førtes videre
ud fra anstalten. I kloaknettet er med mellemrum af 40 til
50 meter opført cylindriske kloakbrønde (l m. i diameter) eller
revisionskummer. De er byggede af cement helt op til låget.
Bunden ligger i høide med rørledningen. Foran klarebassinet
er en samlekum fra hvilken fører to ledninger - den ene
til reserve - til klarebassinet. Fra dette fører ligeledes to
ledninger tilden afløbskum. Samtidig haves en
sikkerheds-ledning udenom huset mellem kummene. Denne kan altså
benyttes om noget går i ustand i huset. Den forreste del af
bassinet rengjøres daglig, medens i den bagre del rengjøring
foregår som regel en gang ugentlig. Ved mit nærvær i au-
gust anvendtes endnu ikke kemikalier for derved at
desinfektion eller bedre bundfælding. Man var foreløbig
tilfreds med det man havde.
Når formanden for slagterlauget i Wiesbaden har udtalt
i «Internationale Fleischerzeitung no. 43 »,. «at opførelsen af
kjølehus ved slagteriet i Wiesbaden væsentlig har bidraget
til at forsone slagterne med den ellers besværlige slagtetvang>,
så ligger visselig i disse udtalelser fra en fagmand en
frivillig dobbelt erkjendelse af de goder, som et velindrettet,
tidsmæssigt offentligt centralslagteri byder. Af disse grunde
bestemte man sig i Leipzig til samtidig med slagteriets
opførelse at indrede et kjølehus. Man fik i den anledning istand
en konkurrence mellem bestemte firmaer, som befattede sig
med leverance af kjølemaskiner, nemlig:
1. Gesellschaft fur Lindes Eismaschinen in Wiesbaden.
2. Hennicke & Goos, Hamburg.
3. Actiengesellschaft Germania in Chemnitz.
4. Oskar Kropf in Nordhausen.
Kesultatet blev, at man bestemte sig for professor Lindes
system.
Skal et rum holdes afkjølet med tør luft, må den ved
Fotografiske meddelelser.
Billedernes forstørrelee.
Et positivt billede, der er let gjennemskinneligt, altså
et sådant på glas eller gelatin, kan benyttes i lanterna
m ag i k a, det er et apparat, som gjengiver billedet i
forstørret målestok på en væg, én hvid skjærm eller lignende. Man
kan på den måde atter få se billedet i sin oprindelige eller
endnu større skikkelse. For at opnå dette, må billedet
belyses fra en lyskilde, der har samme egenskaber som solens
stråler nemlig at være parallele. For at opnå dette stiller
man mellem en lampe og det positive billede en såkaldt
kondensation s lins e, der bringer de divergerende stråler
fra lampen til at træffe den positive plade parallelt og
ensartet. Uden en sådan kondensator vil kun en enkelt del af
pladen blive belyst. Efterat strålerne har passeret
kondensatoren opfanges de af et almindeligt objektiv, et
portrætobjektiv eller storvinklet objektiv og kastes (projiceres) atter
fra dette på den flade, man vil have det. Jo længere denne
flade er fra objektivet desto større bliver billedet.
Det vil her indsees, at man også kan benytte sollyset til
forstørrelsen istedetfor en lampe med kondensator. Man
ordner sig da således, at man med et speil kaster sollysets
stråler på pladen, hvorfra de atter må passere objektivet, for at
spredes og således forstørre billedet på skjærmen (matskiven).
Fæster man nu på skjærmen et stykke følsomt papir
f. ex. bromsølvpapir eller en almindelig negativplade, så får
man et nyt negativ, der er forstørret og som atter kan
benyttes til at kopiere større fotografier.
Sætter man istedetfor en positiv plade i apparatet det
oprindelige negativ, så kaster forstørrelsesapparatet på skjær-
men et negativt billede. Er der så på skjærmen befæstet
følsomt papir f. ex. Eastniaus (positiv) bromsølvpapir, så får
man direkte et forstørret positivt fotografi.
For at billedet på skjærmen skal blive ligestort med
billedet på den positive eller negative plade i apparatet, må
s kjær m e ns afstand fra objektivet være lig med dettes
dobbelte brændvidde. Skal billedet være dobbelt så stort
som pladen i apparatet, må afstanden være tre gange
brænd-vidden. Skal billedet være tre gange så stort som pladen,
må afstanden være lig fire gange brændvidden osv. Er det
antal gange, man vil forstørre = n objektivets brændvidde
= /, og afstanden mellem skjærmen og objektivet = d, (se
fig. side 171) så må
d = (n + 1) /.
Men også afstanden mellem pladen i apparatet og
objektivet bliver forskjellig (må indstilles) efter den forstørrelse,
man ønsker. Den bliver desto kortere jo mere man vil
forstørre. Divideres den afstand, man foran har fundet, med
det antal gange, man vil forstørre, så findes pladens
afstand fra objektivet.
Kaldes denne for D, så er altså:
Heraf er følgende tabel (se side 170) udregnet for
brænd-vidder fra 8 cm. (eller tommer) til 20 cm. og en forstørrelse
af indtil 10 gange.
For at skaffe sig et forstørret fotografi, har man altså
to fremgangsmåder, hvortil de samme apparater benyttes:
1. Man fremstiller et forstørret negativ, hvorved man
altså kan skaffe sig så mange kopier man vil. Hertil må man
først fremstille en positiv plade (et diapositiv) og så deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
