Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 39.
TEKNISK UGEBLAD.
175
nedslagtning og skoldning foregik. Over
ophængningsræk-kerne var en liden skinnegang, hvortil hørte et «endeløst
spil» hvorved forflytning af skrottene kan foregå,
Til skrab-(skav)ningsborde 2,50 m. X 5 m. ved
skolde-karene anvendes som bordplader skifferstensheller. Der
anvendes to plader således, at de efter midten af bordet ligger
noget lavere end langs siderne.
De vanlige bygninger til børs. restauration og bolig for
betjente forefindes, medens der ikke er bygget albuminfabrik
eller talgsmelteri. Derimod var der en særskilt
badeind-indretning.
Et tidligere klaringssystem for kloaknettet efter
«Roeck-ner» var forladt.
Kloakledningen var netop sat i forbindelse med den
kommunale, idet det offentlige havde ladet opføre en større
filt-reringsstation for hele byens kloaknet. Den havde kun virket et
par uger, så der forelå ingen pålidelige data angående samme.
Et niiniaturapparat havde vist sig heldigt i sit arbeide.
Yed anstalten i Dortmund var et kjølehus udstyret med
apparater efter system «Osenbriick & Co.» - kompressions.
Jeg skal senere nærmere omtale disse apparater.
Temperaturen + 3° R. Kun skal her bemærkes, at den indpumpede
luft renses gjennem en dusch af saltlage, og at den slette
luft uddrages ved ventilatoren. Ved isfabrikationen
anvendtes her alene vand. I den offentlige beretning for byen
Dortmund 1886-87 udtales:
«Det med slagteriet forenede kjølehus har med undtagelse
af en liden uregelmæssighed i begyndelsen af sæsonen opfyldt
sin bestemmelse til administrationens fulde tilfredshed, men
endogså til slagtermesternes; disse sidste vil ikke mere skille
sig ved kjølehuset, og dette tør derfor med rette kaldes et
velsignelsesrigt anlæg for byen».
Gjennemsnitstemperaturen har i sæsonen 20de mai til
22de oktober været +. 2° K Af is er i samme tid leveret
256206 kilo å l pf.
I leie af kjølerum er betalt 28 mk. pr. m2., og har
indbragt 4 428,42 mk.
Slagteafgiften er:
for l storfæ med levende vægt over 400 kg. 3,50 mk.
- - - 200-400 « 2,50 «
- « - - under 200 « 1,50 «
« l hest.............3,50 &
« l svin.............1,50 «
c l kalv............0,75 c
« l får.............0,30 c
Kjødkontrol koster:
« l storfæ............1,50 «
« l svin............1,00 <
« l kalv og svin.........0,30 «
Trikinundersøgelse koster:
« l svin............0,75 «
Veieafgiften er :
Levende dyr. Slagtede dyr.
« l storfæ ....... 0.25 mk. 0,20 mk.
« l svin.......0,15 « 0,10 c
c l småfæ......0,10 c 0,05 «
I staldene beregnes strøelse pr. nat for:
« l storfæ............0,25 «
« l svin og småfæ.........0,10 «
Foderafgiften beregnes med 20 pct. over indkjøbspris.
I driftsåret 1ste april 1886 til 31te marts 1887 har på
kvægtorvet været fremført til slags følgende dyr:
Storfæ........21027
Svin.........12383
Kalve........6810
Får .......... 3979
Ialt 44199
I samme tidsrum er nedslagtet:
Storfæ........ 5956
Svin......... 12805
undergår nogen forandring, kalder vi fysiske kræfter (i
modsætning til de kemiske).
De fysikalske forandringer er bevegelse. Alle de
forandringer i de fysikalske legemers tilstand, hvormed vi vil
befatte os, er be ve g e Is er, der snart består i, at det
hele legeme hev ege r sig, skifter plads i rummet, snart
i at kun dets enkelte dele - molekylerne -
beve-ger sig.
Legemernes porøsitet består deri, at der mellem deres
dele findes større eller mindre hulrum, hvori andre legemer
kan trænge ind. Meget porøse legemer er f. ex. svamp,
pimpesten, kork o. s. v.
Træghed. Et legeme, der er i bevegelse, ophører ikke
dermed, uden at en kraft hindrer det og et legeme, der er i
ro, begynder ikke at bevege sig, uden at det forårsages af en
kraft. Denne egenskab hos legemerne kalder vi deres træghed.
Tyngde og vægt. Alle legemer på jorden tiltrækkes af
denne, hvorved de kommer til at udøve et tryk mod deres
underlag. Hver enkelt del af legemets masse tiltrækkes
af jorden og jo flere massedele, der findes i legemet, desto
større bliver det tryk, det udøver mod underlaget. Dette
tryk kaldes legemets tyngde eller vægt. Jo flere
masse-dele der findes i samme rumindhold f. ex. en kubikmeter
eller, hvad der er det samme, jo tættere massedelene ligger
på hverandre, desto tungere er legemet. Den tæthed, med
hvilken massedelene ligger på hverandre i forskjellige
legemer, er yderst forskjellig og kubikenheden af dem f. ex. en
kubikmeter har derfor en yderst forskjellig vægt.
Vægten af en liter vand (l 000 kubikcentimeter)
kaldes l kilogram. Vægten af l kubikcentimeter vand kaldes
et gram. I forhold hertil angives vægten af alle andre
legemer.
Vægten af l kubikmeter l uft = 1,293 kg. og
vægten af luftformige legemer (gasarter og dampe) angives
ofte i forhold hertil.
Vægt af l kub.meter af forskjellige legemer.
Aluminium....... l kub.meter veier 2560 kg.
Asfalt ......... ->- 1100 «
Ask1) (træ)....... -»- 850 c
Bjerk1) (træ)....... - >- 921 «
Bly.......... -»- 11350 «
Beg.......... -»- 1150 «
Bøg1).......... -»- 980 »
Bronce......... -»- 8379 «
Cement (Portland)..... ->- 1100 «
Eg1) (træ)........ ->- 1006 «
Furu1) (træ)....... - >- 944 c.
Gibs (ubrændt)...... -»– 2400 «
Gibs (brændt)...... -»- 1810 c
Glas (vindus) ...... -»– 2640 «
Gran1) (træ)....... -»- 791 «
Guld.......... -»- 19500 c.
Horn.......... -»- l 750 «
Is (ved O grader)..... - »- 920 c.
Jern:
Smedejern........ -»- 7800’2)«
Støbejern ........ -»- 75003)«
J) Frisk fældt; Tørt 0,7 af ovenstående.
2) Smedejern fra 7 352 til 7 912.
3) Støbejern « 6635 « 7889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
