- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 8de Årgang. 1890 /
176

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

TEKNISK UGEBLAD.

25de septbr. 189O

Kalve ,.......8413

Får og gjeder ..... 2224

Ialt 29398
Overskuddet af kvægtorvet var i samme tidsrum

11 964,70 mark
og af slagtehusene.....38 829,75 -

Ialt 50794,45 mark.

I året 1885-86 var overskuddet ialt 23 845 mk. eller pr.
hoved af befolkningen 0,31 mark, medens overskuddet i 1886
-87 giver en indtægt af 0,63 mark. Til sammenligning kan
anføres, at bykassens indtægt af plakatsøiler har været l pf.
pr. hoved i 1887.

Anstalten blev åbnet 1ste oktober 1885.

Anlægget koster ialt l 063 877 mark.

Befolkningen er ca. 78500 indbyggere.

(Forts.).

Tekniske nyheder.

ft Apatitfelt, De i det nordlige Sverige særlig i
Greli-vara distriktet opdagede apatitleier, som har tiltrukket sig
adskillig opmærksomhed, er i den senere tid bleven
undersøgte af en speciel kommission; dennes medlemmer har nylig
afgivet sin betænkning, men sees forøvrigt at være af
forskjellig mening med hensyn til flere punkter. En af dem
mener, at apatiten for det meste er så nøie forbundet med
magnetisk jernmalm, at det vil blive nødvendigt at knuse
malmen og udskille jernet magnetisk, men det er et
spørgsmål, om knust malm er skikket for jernproduktiorien, ialfald
når man har at gjøre med store og høie smelteovne. De
største leier af jernmalm og apatit holde op til 19 pct. af
den sidste, der findes endog et leie med indtil 60 pct. apatit,
men dettes udstrækning er man endnu ubekjendt med. Et
andet af kommissionens medlemmer mener, at apatiten i sig
selv er tilstrækkelig til at gjøre udvindingen og dens videre
behandling lønnende. Kesiduet kan forøvrigt underkastes
videre behandling, enten vedknusning eller ved nedsmeltning
sammen med kalk eller kvarts i den hensigt at erholde
Thomas slag og fosforjern for den basiske proces. Flere af
den svenske Rigsdags medlemmer har iøvrigt nylig besøgt
de nordlige egne af Sverige for selv at undersøge forholdene
deroppe.

@ Produktionen af rujern i Frankrige i de første sex
måneder af dette år beløber sig til 968 347 tons, hvilket er
114530 tons mere end i det samme tidsrum i 1889. Denne
store tilvæxt skyldes væsentlig den tiltagende export af fransk
jern til Tyskland og Belgien, ligesom det indenlandske
forbrug også har steget betydeligt. Tilvirkningen af bjælker,
plader og alle slags forarbeidet jern har i det samme tidsrum
været 44300 tons mere end den tilsvarende tid forrige år, og
stålproduktionen viser ligeledes en betydelig stigning, nemlig
34253 tons mere end ifjor.

Bog- og bladnyt.

Sthulmann, Dr. A., Zirkelzeichnen zum Gebrauche an
Gewerbeschulen etc. Allgemeiner Theil. 11. Anflage. kart.
M. 1,20.

1. Erganzungsheft fiir Bauhandwerker. 2. Auflage.
M. 1,50.

2. Erganzungsheft fiir Klempner. kart. M. 1,50.

3. Erganzungsheft fiir Maschinenbauer, Schlosser etc.
kart. M. 1,50.

Kalk (brændt)......l kub.meter veier 2800 kg.

.Kalk (læsket)....... -»- 1370 «

Kobber (hamret eller valset) . -»- 9000 «

Kobber (støbt)...... -»- 8790 c

Kogsalt ........ -»- 2150

Kork ......... -»- 240 c

Kulstof......... -»- 15201) «

Kridt......... - *- ’ 2200 c

Kviksølv........ - * - 13590 «

Ler.......... .-»- 1900 <

Luft.......... -»- 1,29 c

Marmor......... -»- 2700 c

Messing......... - >- 8500 «

Murværk (teglsten)..... -.»- 1600 «

- (granit)..... -»- 2450 c

Nikkel......... -»- 8 900 c

Nysølv......... -»- 8550 «

Piatina......... -»- 21600 c

Sandsten........ -»- 23002) <

Surstof......... -»- 1,43 c

Svovl.......... -»- 1970 c

Sølv.......... -»- 10600 c

Tin.......... -»- 7300 *

Teglsten........ -»- 1900 c

Vand ......... -»- 1000 «

Vandstof........ -»- 0,09 «

*) Diamant fra 3470

Grafit « 1840 til 2330.
2) Sandsten « 1933 « 2699.

Vismuth........l kub.meter veier 9 900 kg.

Vox . ........... -»~ 970 «

Zink (valset)....... -»- 7230 c

Zink (støbt)....... -»- 6 860 c

Vægt af l kub.meter af nogle Vædsker ved + 15° C.

Alkohol, absolut......l kub.meter veier 795 kg.

Bomolje......... -»- 916 «

Linolje......... -»- 940 c

Melk.......... -»- 1020 c

Rapsolje......... - T- 915 «

Saltsyre......... -»- 1190 «

Svovlsyre......... -»- 1860 «

Terpentin........ -»- 860 «

Trætjære......... -»- 1015 c

Kultjære......... -»- 1109 «

Egenvægt, specifik vægt. Forholdet mellem vægten af
en kubikmeter af et legeme og vægten af en kubikmeter vand
kalder man dets egenvægt eller specifike vægt1) Veier
en kubikmeter bly 11 350 kg. og en kubikmeter vand l 000
kg., så er blyets specifike vægt
11350

1000 - n>8°-

Dette er samtidig det antal gram, som en
kubikcenti-meter bly veier. Af ovenstående tabel finder man den specifike
vægt ved at dividere det for kubikmeterens vægt angivne tal
med l 000 eller ved at sætte et decimalkomme foran de tre
bagerste tal.

x) Egentlig relative specifike vægt.

Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1890/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free