Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 40.
TEKNISK UGEBLAD.
177
Indhold: Offentlige kvægtorve og slagterier. (Forts.). -
Tekniske nyheder: Elektriske sporveie. - En dom over elektriske
baner. - Elektrisk sporvei i Dresden. - Bog- og bladnyt. -
Offentlige kvægtorve og slagterier.
(Reiseberetning fra fabrikbestyrer Olaf L. Schmidt-Nielsen.) (Forts.).
Følgende regler for brugen af kjølehuset anføres:
§ l Kjølehuset holdes kun i drift i den årstid, da de
interesserede slagtermesters billigvis kan gjøre krav på Sammes
benyttelse. I almindelighed fastsættes som åbningstermin den
15de april, og som slutningstermin den 15de oktober.
Nødvendige afvigelser fra denne termin bestemmes, efter påkrav
af slagtermesterne og temperaturforholdene, af slagteriets
inspektør. I den øvrige årstid er det selvfølgelig lukket.
§ 2. Kjølehuset er åbent om morgenen fra kl. 4*/2 til
7Va, om middagen fra kl. lOVa til 12, og om aftenen fra kl.
5*/2 til 8. Derhos gjælder som regel, at kjødet under det
kan bringes i kjølehuset, må have hængt så længe i
slagte-hallerne, at det har tabt den dyriske varme d. e. småfæ ca.
4 og for storfæ ca. 6 timer.
§ 3. Til kjølehuset må kun bringes slagtet rent kjød.
Brug af samme til opbevaring af huder, fødder, talg og affald
som hurtig bedærves, værktøi, klædningsstykker o. s. v. er
aldeles forbudt. Kjød, som allerede holder på at tage skade,
altså lugter, må aldeles ikke bringes ind, og kan strax
fjernes på forlangende af inspektøren.
§ 4. Det skal indtil videre være tilladt at opbevare i
rummene friskt fedt og blod, ligesom sunde indvolde
(undtaget tarme). Kar til saltning af kjødet kan opstilles i
cellerne. Karrene må stå på mindst 6 tommer høie klodse.
§ 5. Kjølehuset er også åbent på søn- og helligdage
fra kl. 5x/2 til 7 morgen. Til samme tid kan også afleveres
is, dog må hertil de fornødne kvitteringer være løst hos
kassereren den foregående dag; denne sidste regel gjælder også
for morgentimerne på hverdage, da kassekontoret ikke er
åbent så tidlig.
§ 6. Det er ikke tilladt nogen abonnent af celle eller
hængerække at lade indbringe kjød for uvedkommende
slagtermester til afkjøling i kjølehuset.
§ 7. Røgning i kjølehuset er strængelig forbudt.
§ 8. Ind- og udgangsdørene skal, for at undgå tab af
kulde, efter hver passage lukkes, ligeså må dørene "i cellerne
holdes lukkede for ikke at spærre gangene. Egenmægtig
åbning af vinduerne er forbudt.
§ 9. Enhver abonnent er ansvarlig for den største
renlighed i sin celle og er inspektøren berettiget til nårsomhelst
at revidere hver enkelt celle.
§ 10. Forøvrigt gjælder ved brug af kjølehuset de
almindelige ordensregler for kvægtorvet og slagtehusene af
27de januar 1885, dog kun forsåvidt det, der kommer til
anvendelse derpå.
§ 11. Overtrædelser af disse bestemmelser kan med
approbation af magistraten straffes med bøder indtil 30 mark.
Er den fastsatte bod ikke betalt inden 8 dage til slagteriets
kasserer, eller gjør abonnent af celler eller hængerækker sig
atter skyldig i overtrædelse, kan magistraten atter fratage
abonnenten retten til den fortsatte brug af kjølehuset i det
løbende år. Den fastsatte mulkt må også i dette tilfælde
betales.
§ 12, Enhver slagtermester, som agter at bruge
kjølehuset, har ved navns underskrift at vedtage foranstående
bestemmelser.
Dortmund 14de juli 1886.
Magistraten.
Foranstående bestemmelser vedtager - jeg - vi -
for tidsrummet––––––––––––––––––––––––
mod en årlig afgift af ––––- - ––––––––
for.det leiede kjølerum–––––––––––––––––-
Dortmund –––-18 -
Slagtermester.
Af fremmede besøgende har været løst 5 089
adgangstegn å 25 pf. i f. år.
I Bremen tilhører slagtehuse med kvægtorv kommunen.
Det er en i alle henseender vel udstyret og solid opført anstalt.
Der findes en stor lys elegant salgshalle på torvpladsen.
Hallen er fælles for alle dyr; indredningen er af jern og med
sandstens skillevægge i svinefoldene. Gulvene er cementeret.
Slagtehallerne er åbne helt under tagfladerne. Væggene er
cementpudset. Gulvet er lagt af sandsten.
I kloaknettet er 21 synkebrønde, hvorved bundfældingen
foregår; der haves ingen specielle klarebasins. Det
gjennemsnitlige daglige vandforbrug er ca. 125 kubikmeter.
Her var det eneste sted, hvor jeg så torvstrøelse anvendt
specielt for storfæ og svin. For kalve anvendtes strå, og til
får intet. Prisen på torvstrøet var 82V2 pf. pr. 50 kilo.
Al gjødning solgtes her efter kubikmål, hvilket synes
ulige niere reelt end efter vægt; den betaltes med 2,50 mark
pr. kubikmeter.
Anstalten var udstyret med kjølehus med indredning fra
Osenbriick & Co. Kompresseren arbeidede med 12 atmf. tryk.
Kjølerummet bestod af 21 celler, og var 16,37 m. bredt, 35,31
m. langt og 4 m. høit ialt 2320 m3. Det koster 70000 mark,
og alt maskineri for samme 80000 mark. Der fandtes 3
dampkjedler hver med en hedeflade 56,9 m2.
Driftsudgifterne er her specificeret og opgivet mig til
150 mark pr. 24 timer for kjølehuset, men fra udgifterne gar
salg af den producerede is. Isproduktionen kan drives op til
100000 kg. daglig og var salgsprisen l pf. pr. kilo.
Slagterne betaler ingen afgift for brugen af kjølehuset.
Kjølemaskinerne havde nu arbeidet tilfredsstillende i
3 år.
Albuminfabriken var bortleiet mod en årlig afgift af
5000 mark.
Det konfiskerede kjød overheldtes med petroleum og
klorkalk inden det førtes bort.
Foruden den nedslagtning, som foregik i slagteriet,
indførtes årlig til Bremen ca. 65000 kilo kjød. Obligatorisk
kjødkontrol var sat i kraft, og der betaltes for undersøgelse
af indført kjød 21/« pf. pr. kilo, og for hvert stykke flesk
50 pf.
Anstalten stod under ledelse af l direktør, l inspektør,
2 dyrlæger og det fornødne antal betjente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
