Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
TEKNISK UGEBLAD
2den Oktbr. 1S9O
Nedslagtningen af dyr var:
, I 1882-1883. I 1887.
Storfæ..... 7473 9089
Heste ..... 972 1181
Svin...... 20390 28851
Kalve ....’. 16081 18582
Får...... 10239 12833
Gjældende slagteafgift inkl. undersøgelse:
l storfæ........ 4,50 mark
l hest......... 3,50 -
l svin......... 2,25 -
l føl......... 2,00 -
l kalv......... 1,00 -
l får eller gjed...... 0,50 -
Gjældende torvafgift for f remdrevne dyr:
Storfæ ,........ 1,00 -
Hest......... 0,50 -
Svin ......... 0,50 -
Kalv......... 0,20 -
Føl . ......... 0,10 -
Får eller gjed...... 0,10 -
Yeiegebyr:
Storfæ eller hest..... 0,40 -
Svin.......... 0,20 -
Kalv, får, gjed...... 0,10 -
Dele af kjød, huder, talg . . 0,10 -
Bremens befolkning er ca, 122000 indb.
K i e l s nyopførte kommunale centralslagteri åbnet til
offentlig brug Ilte oktober 1887, er endnu ikke noget meget
stort anlæg, men har et pent og praktisk ordnet arrangement.
Arealet udgjør IS1/* ha. Alle bygninger er af solid mur af
af rød tegl. Yåningshusene er tækket med skifer, medens
de øvrige bygninger har fået tækning med pap. Endnu er
kun opført afdeling for slagteriet, idet man til næste år har
antaget at kunne arrangere kvægtorv med tilbehør.
Anlægget opgaves at koste ca. 480000 mark. Man antog at få en
udgift af ca. 100000 mark i skadeserstatning ved indløsning
af private slagterrettigheder.
I kloaknettet var indordnet ved udløbet et klarebasiu i
6 kammere med bundfælding. Man anvendte opløst klorkalk
til desinfektions- og hjælpemiddel for at øge bundfældingen,
men man var ikke tilfreds med denne metode.
Der var intet kjølehus endnu. Alle gader og veie var
brolagte.
Svineslagteriet var åbent helt under tagfladerne, hvilke
var af lyst træ og oljet; sky vedørene var af træ; gulvet var
asfalteret.
Slagtehallen for storfæ havde derimod murhvælvet tag,
hvori større ventil-lager. Gulvet var asfalteret.
Ved kalunvadskeriet fandtes et særskilt lidet hus, hvori
alt aifald og gjøduing tømtes ned gjennem gulvet i de
vanlige vogne af jern.
Vandafgiften var 18 pf. pr, kubikmeter, og udgjorde i de
første 3 driftsmåneder 500 mark.
Vinduerne i hallerne var ordnet i 3 horisontale dele, og
med en jernstang efter midten på vinduets indvendige side.
I stangens nedre ende er en skruebevægelse med håndtag,
så at der med stor lethed kan frembringes større og mindre
åbning med delene i vinduet.
Byen Kiel har ca. 60000 indbyggere.
Fra oktober 1887 til udgangen af marts 1888 er
ned-slagtet 22 959 dyr for hvilke indtægten har været 30 924,75
mark.
Slagteafgiften er for:
Storfæ........ 4,00 mark
Kjør og kviger .... 3,00 -
Svin inkl. trikinunders. 1,75 -
Får........ 0,50 mark
Kalve.......0,25-0,75 -
Heste....... 5,00 -
I samme tidsrum er ved kjødkontrollen undersøgt 16 691
kilo indført kjød, for hvilket er betalt 3 pf. pr. kilo, dog
mindst 60 pf., og for trikinundersøgelse l mark. Det hele
har givet i indtægt 545,34 mark.
I staldafgift er betalt 114,80 mk. og for Veininger 612
mk. Af andre indtægter kan nævnes 1056 adgangstegn å
0,50 = 528 mk. De samlede indtægter udgjør 33519,53 mk.
Der har været 146 slagtedage med en gjennemsnitlig daglig
slagtning af 157,25 dyr.
På grund af tuberkulose er kjødet tilbagevist fra 57
storfæ. Ved trikinundersøgelsen er opstillet for hvert enkelt
tilfælde en præmie på 30 mk. til den person, som påviser
trikiner i noget svin. Strax efter åbningen af slagteriet
hændte det oftere ifølge inspektørens beretning, at slagtere
kom med dårligt tildels synligt syge slagtedyr, som kunde
være indkjøbt efter en pris af 10 til 15 mark pr. stk. storfæ;
men da slige dyrs kjød blev gjenstand for konfiskation blev
tilgangen på den slags dyr meget snart en sjeldenhed.
I Kjøbenhavn findes opført for kommunal regning
kvægtorv med slagtehuse.
Anstalten ligger mellem Kallebodstrand og Stormgadens
forlængelse umiddelbart op til gasværket.
Kvægtorvet, gom ligger på den østre del af tomten langs
Kvægtorvsgade, har en størrelse af ca. 2,8 hektar, hvoraf
bebygget ca. 1,6 hektar.
Efter at de forberedende underhandlinger til anlæg af
det nye kvægtorv var pågået i længere tid, kunde selve
bygge-arbeidet påbegyndes i august 1878, og leveredes færdig til
brug i oktober 1879. Kvægtorvet har skinneforbindelse med
statsbanerne, ligesom direkte forbindelse med havnen er
anordnet med åbent øie for en tiltagende export af kvæg.
Man har gået ud fra ikke at behøve salgshaller for
storfæet, men kun for kalve, og halvåbne haller for får. Man
har dog bygget staldene så store, at undtagelsesvis handel
kan foregå i disse.
Hovedindgangen er fra Stormgaden.
Ved hovedindgangen er på høire side en 2-etages bygning,
hvori kontorer for administration, bolig for en del af
funktionærerne og en del bortleiede kontorer. Til venstre af porten
findes en lignende bygning, hvori restauration og hotel med
tilhørende remisse bl. a. stald for 30 heste. Fra
hovedindgangen løber over hele pladsens længde er 9,92 m. bred gade,
som deler pladsen i symetriske felter med kreaturstaldene
langs begge ydersider.
Pladsens længde er 279 meter og bredde 118 meter.
Nærmest midtgangen ligger de halvåbne fåréhaller 12,4 m.
brede, samt kalvehaller, og til hver side af disse et 3 m.
bredt fortoug, på hvis sider strækker sig opbindingspladsene
for storfæet. Langs ydersiden af disse pladse finder vi 6
små kontorbygninger af murværk, bortleiet til
kvægkommissionærer. Mellem disse salgspladse har man atter en 9,92
m. bred gade, og ligger nu langs torvets yderkanter
kreaturstaldene hver 11,16 m. bred og 46,5 m. lang. Hver
staldbygning er delt i 6 mindre afdelinger. Denne deling er
gjennemført tvers over hele torvet således, at der fra hver
modstående dør er fri passage tvers over torvet gjennem
haller og salgspladse.
Torvet er delt ved 3 tvergader 12,5 og 6,2 m. brede.
Staldene er 3,4 m. høi, har rigelig lys fra vinduerne, som er
anbragt på væggen under loftsgulvet. Dette er murhvælvet
med 0,24 m. pil, og har en spændvidde af 2,65 m. mellem
bjælkerne. Disse understøttes med 2 jernsøiler af 0,13 m.
diameter. Hølofterne over staldene er antaget, når de er
fuldpakket af hø at give en belastning af 50 kilo pr. 0,09 m2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
