Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 4O.
TEKNISK UGEBLAD.
179
I gavlfageue er hvælvene vendte om for at yde modstand for
sidetrykket. De er muret af hård brændt sten, l sten i siderne
og Va sten i midten, og ovenpå afplaneret med 0,07 m.
betonlag. Gavlfagene er muret først, derpå hvælvene fra hele
siden mod midten, en side ad gangen, og sidst stødåbningen
i midten med et omvendt skifte. Alle ydermure er udført
med 2-stens mur, og er afskuret uden puds. Under vinduerne
>er benyttet skifer som dækplader. Vinduerne er 3-delte, de
yderste til at vippe ved luftningen. Ved sokkelen ligesom
under taget er derhos ventiler for ind- og udgang af luft.
Foderkrybberne er støbte af beton. Bindingsrækkerne ligger
i en høide af 40 cm. over krybben, og består af 5 cm.s
jern-Tør fæstet til jernstænger i væggen; på rækkens indre side
er på hver 15 cm. indskruet hoder for at hindre glidning
ved fastbindiugen.
Ad en stige gjennem en jernluge er der adgang til
foder-lemmen. Gasblussene er anbragt i lygter over dørene.
Urinen føres til cementerede beholdere, forsynet med
overløbs-rør til hovedkloakken, under gj ødselkastene, hvorpå den
pumpes op og opsuges af gjødselen. Hver beholder rummer ca.
29000 liter. Fårehallerne har kun tag med rytter på og
søiler af I-jern.
En del af hallerne er lukket og ordnet for kalve. En
fårefoldafdeling rummer 25 til 30 dyr.
I svinefoldene er inddelingen en lignende.
Opbindings-pladsene er ordnede som staldgulve. Efter midten er opsat
stenpiller, hvortil er boltet jernkapsler, hvori hviler
jernstænger til opbindingen. De er stensat med små almindelig
gadesten, udfuget med cement, og har afløb til kloakken. En
flerhed af dørene er ordnede som skyvedøre med rulleapparat
(engelsk). Exempelvis kan anføres, at de store gitterporte
veier ca. 600 kilo, og at der behøves en kraftanvendelse af
12V^ kilo for at sætte dem i bevægelse fra hvile.
Undergrunden har været blød og først på ca. 3 m. dybde
fandtes et ca. 30 cm. sand- og småstenslag på blåler. Ved
de bygninger, hvor der er kjelder, har man gået ned med
mur på denne dybde. De 6 kontorbygninger hviler på et
betonlag 21 cm. tykt. Til forstærkninger er anvendt
betonpæle 47 cm. tykke og ca. 1,5 m. dybe, samt betonbjælker l
m. under terrænet og ca. 5 cm. bredere end murværket. Man
har boret for pælene og anvendt tomtønder eller rammet
plankevæg til afstivning af jorden. Det er opgivet at være
forbrugt af beton ca. l 225 kubikmeter.
Bygningernes kostende er ca. 431 600 kroner; planering,
rør- og kloakledninger, brolægning, gas og vand 147 000 ki\,
så det samlede anlæg med administration koster ca. 597 000
kr. ved afleveringen.
Overslagssummen var 67 500 kroner end medgåede beløb.
Til kvægtorvet har været fremført følgende antal dyr:
I 1880. l 1887.
Storfæ . . . 43314 50883
Kalve . . . 24729 37901
Svin .... 3537 1352
Heste ... 3989 1947
Pattegrise -. . 57 469
Gjæs .... 1322 1946
Den fornødne melkning af kjørene foregår til fordel for
anstalten. De kjøbte dyr mærkes, storfæet med en liden
krumbøiet sax, idet hårene afklippes, til det bestemte mærke,
bag på låret. Fårene mærkes med farve.
Kreaturvægte er leveret fra W. J. Berg i Kjøbenhavn.
Ved jernbanesporet er stensat rampe i høide med
vognbunden. Kampen helder bagud fra sporet på en bredde af
ca. 10 meter. Ved denne findes folde for sortering af dyrene.
Dyr, som ankommer søværts, afhentes i jernbanevogne og
bringes til kvægtorvrampen. Alle vogne rengjøres ved
rampen, hvor gjødselen også oplæsses i særskilte vogne til
landmændene.
Til transport af får fra havnen benyttes store flrehjuls
vogne tildels i 2 etager.
Når dyrene føres fra kvægtorvet til slagtehusene må ved
kontrolstationen afleveres en rød seddel, som viser, at
torv-staldafgifter er betalt. Her findes desuden en dyrlæge for
nærmere at iagttage dyrene ved - overførelsen. Ved samtlige
folde og stalde er placeret betjente med skematiske lister til
nedskrivning af antal dyr og eier. Ved torvet er autoriserede
drivere for dyrene. En messingplade i huen angiver no. og
ordet «kreaturdrivere». En ophængt tavle ved torvets nordre
ende angiver på torvdagene det indførte antal af dyr t. ex.
9de aug. 1888 kl. 10 form:
Øxne 700 Stkr.
Kalve 710 -
Fra en dampkjedel i en af kalvestaldene fordeles varmt
vand i rørledninger til de øvrige stalde. Der benyttes løse
jernkrybber og jernhekke for meldrikke og hø. Gulvene er
i disse småfæhaller asfalteret og stensat, samt standpladsene
af glaseret tegl. I hallerne er skiferen lagt direkte på
læg-*er uden bordtag.
Ved lokumerne anvendes tønder og i pissoirerne er til
beklædning benyttet glas.
De offentlige slagtehuse i Kjøbenhavn er byggede i direkte
forbindelse med kvægtorvet og indtager et areal af 2,2 hektar.
I 1879 påbegyndtes opførelse af 3 bygninger, efter
cellesystemet, med plads for 30 slagtere. De tages frivillig i
brug af slagtere. Da fra 1ste januar 1888 offentlig
slagtetvang er indført ved sundhedsvedtægt i Kjøbenhavn, er fra
samme tid taget i brug 5 nye slagtehuse med tilbehør, samt
kjølehus. Disse slagteceller giver bestemt indtrykket af at
være mørke, triste rum, som savner alle de fordele, som
slagte-hallerne byder.
Slagtehallerne afgiver plads for 120 slagtermestere. Hver
plads er anslået til 19,6 m2., og afgiver rum til slagtning af
6-7 storfæ, 40 får eller 20 kalve. Ved de tyske haller er i
regelen ordningen med hallerne separat for stort og småt fæ,
medens i Kjøbenhavn slagtningen foregår i samme halle.
Den væsentligste fordel herved er, at slagterne kan centrere
sit arbeide til en plads, og er dette af ikke liden økonomisk
interesse for disse. For anstalten er denne ordning uden
særlig indflydelse hellere mere økonomisk med
byggeudgifterne. Slagtehallerne er delte i 2 langskibe ved 3,10 m.
brede gange. På hver slagteplads er i gulvet fæstet 2
binderinge gjennem en granitplade 0,469 X 0,469 m. og 0,2 m.
tyk. De almindelige granitplader i gulvet er 0,469 X 0,469
m. og 0,1 m. tyk. Granitpladerne er indmuret på beton,
underlag.
Gulvet har mod midtgangens rendestene et fald af l: 36,
hvor skyllevandet optages i kloakslugene, der er forsynet med
samlespande for det tykke affald. For hver over hinanden
liggende slagteplads er heiseapparat med kjørekran på
skinnebjælker. Alt jernværk er malet i olje med lysegrå farve.
Alle jernsøiler hviler på granitsokler 0,50 m. høie.
Her skal anføres, at gjennemgående er alt udstyr, såsom
heiseapparater, trillebører, tanke, vogne m. m. for slagtehuse
ved de forskjellige anstalter, jeg har besøgt leveret fra
specialfabrikanterne Beck & Henkel i Kassel. Inspektøren i
Kjøbenhavn udtalte for mig, at det aldeles ikke svarer til
hensigten at ville være så patriotisk at forsøge sagerne
eftergjorte ved indenlandske værksteder.
Det kan fremhæves ved disse spil, som en stor fordel
forat undgå kvæstelser, at om håndtaget end slippes ved
Uforsigtighed, bliver lasten hængende rolig, og sveiven løber ikke
rundt. Vinduerne er anbragt så høit, at der i væggen under
disse er skabe for værktøi o. L De udgjør ca. Ve af
gulvarealet. De er af jern med mat glas og 3-delt, øverste og
nederste del af vinduet til at skyve op og ned. Yderligere
ventilation foregår ved åbningen i ryttertagene og dørene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
