Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8.
TEKNISK UGEBLAD.
si
barhed ved fjordåbnerens issag-indretning skal inden
løbet af 5 ugers tid blive konstateret, idet vi har
sat os i forbindelse med folk, der i Amerika
personlig har seet den isbryder, som i et og alt så noget
nær er ens med den isbryder «Aftenpostens»
Stockholmerkorrespondent her nys beskrev.
Drammen d. 24de febr. 1891.
Thorleif Bache. Stian Backer.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitekt-foreningen. Møde fredag den 13de
februar 1891. Formand .. afdelingschef R o s h a u w. Tilstede:
26 medlemmer og en gjæst: hr. ingeniør Wessel. Hr.
ingeniør H. Falsen foreviste apparater til elektrisk
antændelse af gasblus.
Formanden vilde fremsætte nogle betragtninger,
hvortil den sidste store brand på G-riinerløkken havde givet
ham anledning. Ilden udbrød i 2den etage og udbredte sig
med rivende hurtighed. I få øieblikke stod alle 4 etager i
brand, og dog var det en murgård, indredet i overensstem
-melse med vor nugjældende bygningslov. Mellem de to rader
værelser gik en gjennemløbende, lang koridor med murvæg
mod gadesiden og såkaldet letvæg mod gården. Det var denne
gjennemgående letvæg og panelingen som sandsynligvis gjorde,
at en stor murbygning i så kort tid kunde komme i voldsom
brand fra et værelse. Branden havde desuden formodentlig
slået ud af vinduerne og forplantet sig til de ovenfor liggende
etager. Selv en så liden ting af træ som en vindueskarm
viser sig altså høist ildsfårlig, navnlig når den står i direkte
forbindelse med andet træværk inde i værelset. De ildfaste
trapper var heller ikke her synderlig brugbare til redning,
idet beboerne delvis måtte reddes ud gjennem vinduerne.
Trappen var af jern uden træbelæg på trinene; men der var
en trælist på gelænderet og den var fuldstændig brændt.
Egetræs belæg vilde altså sandsynligvis have vist sig meget
farligt som forplanter af ilden. Det var imidlertid specielt
disse såkaldte letvægge, som taleren vilde anmode
arkitekterne om at udtale sig om. Han troede at de var høist
ilds-farlige.
Arkitekt Nissen var enig heri. Vore såkaldte
ildfaste trapper var i almindelighed også opførte på en meget
uheldig måde, idet der ikke var sørget for afspærring mellem
trappehuset og entréen eller koridoren. Der bør ikke findes
trætag og trægulv ved disse trapper. Ved Skisser på tavlen
påvistes dette nærmere.
Arkitekt Backer. Assurancepræmien her i Kristiania
er jo betydelig høiere end f. ex. i Stockholm. Dette skriver
sig vel fra vor mere ildsfarlige bebyggelse. Han vilde
henpege på det hos os meget brugte rupanel som særdeles
ilds-farligt. Det bruges lidet på andre steder. Gtulv og tag
brænder ikke så let, som stående træværk. Alt stående skulde
derfor mindst være af udmuret bindingsværk.
Arkitekt Arneberg. I Danmark er påbudt pudsning
af letvægge. Trappegangene bør gjøres mere ildfaste. De
virker nu ofte som en skorsten med stærk træk, når døren
til loftet og måske en tagluge, som ofte er tilfældet, står oppe.
I Sverige har man loftsdøre af jern, hvorhos loftsgulvet er
udmuret eller asfalteret. Letvæggene burde ialfald pudses
på den ene side.
Ingeniør Talen. Bygningsloven er nu under
omarbei-delse. Foreningen burde derfor drage omsorg for at disse
ting kunde blive tagne i betragtning. Man måtte, uden at
beskyldes for urimelighed kunne påbyde mere ildfaste
konstruktioner end de, der ofte bruges nu. Var enig i, at trappegan
-gene ofte nu viste sig som aldeles fortrinlige skorstene.
Støbejern var også et meget uheldigt material for trapper.
Arkitekt Lange. I tilfælde kan man efter den nuvæ-
rende bygningslov forlange særskilte foranstaltninger; men
da sådanne i almindelighed skulde blive at anvende i de
billigere huse arbeidsboliger osv. kvier man sig ofte derved,
da omkostningerne og følgelig leien derved vilde fordyres.
Nissen. Netop i vort klima overdrives brugen af
ru-panel. Det er ikke tæt og virker som trækkanal. Det er
desuden yderst sundhedsfarligt. I Sverige er det af disse
grunde forbudt. Ikke enig med Lange i at der tages sådant
hensyn til arbeidsboliger osv. Der bør anbringes l1/« stens
mure eller udmuret bindingsværk. Det allermindste, som
skulde forlanges, var at disse letvægge pudses.
Formanden. Da bygningsloven nu er under revision;
burde foreningen måske søge at få ind i den nye lov
hensigtsmæssige bestemmelser angående disse sager. Puds på,
disse vægge hjælper ikke meget. Den slår sig strax under
ophedningen og træværket brænder. Der bør derfor være
murvægge.
Arneberg. I Danmark bruges Va stens vægge meget.
Rabitzmasse burde måske anvendes.
Ingeniør Lassen var enig i at det ikke var stor nytte
ved de ildfaste trapper, når korridorerne ikke var ligeså
sikre. Man burde ved taxeriug af husene sørge for at det
ikke lønner sig at bygge dårligt og dette, mente han, kunde
opnåes ved at der ansattes faste taxtmænd, som ved taxation.
af skibe.
Lange var enig i at rupanelet var en meget uheldig
konstruktion. Lassens bemærkninger om brandtaxten
troedehan være vigtige.
Nissen var enig med Lassen angående taxeringen, og
fandt en forandring heri ønskelig. Taxeringsmændene kommer
nu først, når alt er færdig og ser fint ud. Til dispositionen,
planen, tages desuden intet hensyn.
Talen. Det er bygningspolitiet som har at påse, at
bygningen er Ildsikker. Taxten er en ganske anden sag og har
intet hermed at bestille. Der kan være anbragt meget
kostbare materialier i en meget farlig gård. Taxten bør derfor
alene holde sig til værdien - hvad det har kostet.
Foreningen burde nedsætte et udvalg af arkitekter og et par
ingeniører til at gjennemgå det foreliggende udkast til ny
bygningslov og afgive betænkning herom. Ved at komme
med forslag til forandring kunde man måske påskynde det
hvilende forslag. Der burde føres gjennemgående mure fra
grunden op til loftet.
Backer. Husene bygges nu ofte om vinteren, forsynes
med rupanel og bortleies i april. Det er klart at sådanne
bygninger er høist farlige. Det burde være foreskrevet, at
der skulde foreligge for taxationsmændene erklæring fra
vedkommende bygningsinspektør om bygningen. Sådant officielt
dokument skulde forelægges ved hver taxt og hvert salg. At
indskrænke tørkeloftet ved de af Talen foreslåede
gjennemgående mare, fandt han uheldigt.
Lange. Taxten burde være sådan, at den tvang
vedkommende til at bygge godt. Inspektørerne måtte efter
Backer være medlemmer af taxten.
Ingeniør Stol z. Man bør ikke iaften fatte nogen
beslutning. Der bør averteres nyt møde til sagens behandling.
Lassen. De faste taxtmænd skulde stadig inspicere
bygningen under opførelsen. Naboen var heller ikke tjent
med at der bygges et dårligt hus ved siden af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
