- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
50

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50

TEKNISK UGEBLAD,

19de marts 1391

til hjemmet, for flere kanske ikke mindst ønsket
om at virke til gavn for fædrelandet, og disse bånd
skal ikke staten nyttiggjøre sig på den måde; men
på den anden side er det også klart, at udsigten
til at erhverve et sorgfrit udkomme for de fleste
vil gjælde som et overveiende hensyn og dette så
meget mere i vor tid, da fordringerne til livet er i
stigende, og snart sagt den hele vide verden står
åben for alle. Byder ikke vort land rimelige
vilkår, vil de mest energiske og virkelystne unge
mænd, hvem det netop gjaldt om at beholde,
betænke sig to gange, før de binder sig fast til
statstjenesten. For ingeniøren er jo denne også meget
løs og ingenlunde at sammenligne med en
embedsmands. Vi har jo seet det før, at mænd, som i
mange år har tjent staten vel, er ble ven satte
omtrent på bar bakke, når den anlægsvirksomhed
pludselig ophørte, som havde foranlediget deres ansættelse.
Efter hvad det forlyder, skal det være
hensigten ved de nye anlæg at give allerede i driften
ansatte ingeniører et præ endog i den grad, at deres
nuværende stillinger skal holdes åbne for dem, om
de ønskede at træde tilbage enten under
anlægs-tiden, eller når denne var afsluttet. Det må
vistnok indrømmes, at ikke få af driftens ingeniører
kan have et særligt krav på her at komme i
betragtning, ikke mindst, når det gjælder mænd, der
allerede tidligere har været ansatte ved
jernbaneanlæg. Det har heller ikke så ganske liden
betydning, at man ved anlæggene for en del har
ingeniører, som af egen personlig erfaring har kjendskab
til driftens specielle fordringer. Man har tidligere
ikke havt så ganske liden skade af en næsten
fuldstændig mangel i denne henseende. Imidlertid bør
det også på den anden side ikke lades ude af
betragtning, at en så fuldstændig foretrækken af de
nuværende driftsingeniører ikke vil kunne
gjennem-føres uden til skade for de nye mænd, som nu vil
blive ansatte, og dette faktum vil selvfølgelig ikke
trække i retning af at sikre staten de dygtigste
kræfter, og det lige meget, hvad enten de nye
ansættelser gjælder drift eller anlæg. Jeg kan ikke
andet, end finde det en smule uretfærdigt mod de
andre ingeniører, at man på den måde favoriserer
driftens mænd, og jeg har vanskelig for at indse
med hvilken større ret disse kan opstille betingelser
for ansættelsen. Ønsker de at overgå til anlæggene,
er det selvsagt, at de vil blive foretrukne. Den
for kort tid siden gjennemførte nye
administrationsordning ved jernbanevæsenet har vistnok lagt
driftens og anlæggenes administration ind under en
fælles overbestyrelse, men af denne ganske formelle
ting bør man formentlig ikke lade sig forlede til en
fuldstændig sammenblanding. Drift og anlæg stiller
i mange henseender sine forskjellige krav, og man
gjør sikkerlig rettest i til en vis grad at holde disse
ud fra hinanden.

Hermed være sagen på det bedste anbefalet
styrelsens bevågenhed. Den har det i dette øieblik
i sin magt at kunne yde et væsentligt bidrag til at
sikre landets ingeniørstand den stilling, som den
med rette tilkommer og ikke kan undvære
uden til skade for det hele samfund -
forsåvidt har styrelsen et ikke lidet ansvar - og
jeg håber, at den vil vise sig at være sig dette sit
ansvar fuldt bevidst.

En ingeniør.

I forbindelse med nærværende artikel skal vi
også indtage nedenstående, som vi har modtaget fra
en anden æret kollega. Vi må selvfølgeligt i alt
væsentligt erklære os fuldt enige med de udtalte
anskuelser og anbefaler sagen særlig til hr.
jernbanedirektørens opmærksomhed. Vi tror, at det
bør være denne autoritet, der tager initiativet til
en forbedring, omendskjønt vi skulde tro, at der
er fuld føie for arbeidsdepartementet til at optage
sagen til behandling ved budgetforelægget.

Som bekjendt, er endnu ikke
arbejdsdepartementets budgetforslag for anlæggene forelagt Storthinget
og efter hvad der forlyder, skal grunden hertil
angives at være mangel på ingeniørhjælp. Vi skal
senere prøve at fremdrage disse forhold til
behandling. De vilde vistnok også passende kunne
optages til diskussion i ingeniør- og arkitektforeningen.

* *

#

Hr. redaktør!

I «Tekn. Ugebl.» findes følgende
bekjendt-gjørelse:
| Norges statsbaner.

i Anlæggene.

! Ingeniører, som måtte ønske at komme i be-

| tragtning ved forestående ansættelse af
sektions-j ingeniører og ingeniørassistenter ved nye
jernbane-j anlæg, og som ikke allerede herom har indsendt
andragende, anmodes om at afgive fornøden
meddelelse til styrelsen for statsbanerne inden udgangen
af indeværende måned.

Kristiania den Ilte marts 1891.

«For en gut, som kan røgte heste, er plads
ledig. Man henvende sig etc.» - Er det ikke
således disse bekjendtgjørelser i regelen lyder? Og
stort likere synes mig ikke jernb. styrelsens
be-kjendtgjørelse at være. Ja så. Det er ingeniører
nådigst tilladt at melde sig til tjeneste uden at få
nærmere besked om vilkår. Og dette skal den
tekniske stand bydes. Man skal i al troskyldighed
melde sig som ansøger til en stilling, trygt stolende
på at en alvis og hensynsfuld styrelse vil vide at
lønne efter fortjeneste. Skam den, som napper på
en sådan agn.

Det er vel meningen, kan jeg tro, at ansøgeren
skal fremstille sig til påsyn, for at der med ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free