Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 19.
TEKNISK UGEBLAD.
79
Indhold: Benyttelsen af affaldsstoffer fra slagterier. - Tekniske
nyheder: Belysningen i Paris. - Centralstationen i Deptford. -
Bog- og bladnyt. -
Benyttelsen af affaldsstoffer fra slagterier.
Besvarelse af den danske tekniske forenings prisopgave 1889.
Af dr. Wilhelm Petri, kemiker i Dresden.
Vi hidsætter følgende uddrag* af den i
overskriften nævnte afhandling efter Den tekniske
forenings tidsskrift:
Udnytning af affaldsstoffer kan kun ske med
fordel, når der er leilighed til at samle dem i store
kvantiteter. Denne betingelse er tilstede i
slagtehusene i store byer. I mindre byer, men dog
sådanne, der har deres egne slagtehuse, kunne nogle
af affaldsstofferne altid udnyttes; for andre vil
for-arbeidelsen dog ikke lønne sig, fordi de kvantiteter,
der indvindes, ikke kunne betale det arbeide, der
er anvendt på dem, og omkostningerne ved
etableringen vil da være de samme som for store
kvantiteter.
De affaldsstoffer, som altid vil kunne udnyttes,
er: indvolde, hove, horn og ben. Til indvinding af
blod vil et lidet slagtehus dog ikke være nogen
passende plads. Indvoldene bliver udtagne af
slagteren til eget brug, det andet affald bliver samlet
og fra tid til anden solgt til kjøbmændene.
Ved et større slagtehus, hvor der ugentlig
bliver slagtet mindst 150 oxer, beder, kalve og svin,
kan slagterne ikke selv forarbeide affaldsstofferne,
og de er tilfredse, når de kan sælge dem til en
nogenlunde rimelig pris og selv slippe for at an.
vende tid og arbeide på forarbeidelsen.
Den, der vil befatte sig med at udvinde
affaldsstofferne, må derfor slutte kontrakt med de enkelte
slagtere om prisen og om de nærmere betingelser
for modtagelsen af affaldet. Han må holde
arbeidere, som på de dage, på hvilke der slagtes, er
tilstede i slagtehusene for strax at opsamle blodet af
de dræbte dyr og modtage det øvrige slagteriaffald,
som hurtigst muligt må bringes til fabriken, hvor
det skal forarbeides.
De affaldsdele, som henligger i længere tid,
forinden de tages under behandling, går hurtig i
forrådnelse. Der udbredes derved ilde lugt og
fremkommer smittestoffer, som er farlige for
arbei-dernes og de omboendes sundhed. Produkterne af
de forrådnede dele er desuden mindre værdifulde.
Til de stoffer, som hovedsagelig forårsager
mis-tornøielse hos beboerne ved fabriksanlæggene, hører
i første række blodet og benene; først herefter
kommer indvoldene. Blodet udvikler, når det bliver
gammelt gasarter, sandsynligvis svovlsyre, som lug-
ter høist ubehageligt og breder sig i stor
udstrækning. Det samme er tilfældet med de rådne ben.
Indvoldene er ligeledes høist ildelugtende, i
særdeleshed fårets, når de i længere tid henstår uden at
blive rensede; dog udbreder lugten sig ikke stærkt
og i hvert tilfælde ikke ud over det rum, i hvilket
de befinder sig. Denne ildelugten kan dog
indskrænkes betydelig, når arbeidet strax bliver
påbegyndt, og man ikke samler oplag af
affaldsstofferne, men strax den samme dag, dyrene er
slagtede, tager fåt på bearbeidelsen af de indvundne
affaldsprodukter. Smittebærende luftarter begynder
først at udvikle sig, når forrådnelsen og
opløsningstilstanden indtræder. Under forarbeidelsen må man
overalt iagttage den høieste grad af renlighed, og
man må stedse have rigeligt vand tilstede. De
gasarter, der dog udvikler sig, må føres bort eller
tilintetgjøres på en sådan måde, at de ikke
bemer-kes af naboerne.
Beskrivelsen af anlægget og apparaterne følger
i et særligt afsnit, der omhandler den tilsvarende
del af arbeidet.
Hvad nu forarbeidelsen af affaldet angår, må
fabrikanten i første række iagttage, at han ved
anvendelse af så ringe brændselsmateriale som
muligt bringer varen i en sådan tilstand, at den får
det størst mulige indhold af værdifulde bestanddele,
og ved sit udseende kommer til at svare til
kjøbe-rens fordringer.
Det mindste forbrug af brændselsmateriale vil
han imidlertid kun kunne nå, når han har en
dampkjedel til sin rådighed. Har han ikke det, vil han
ved enhver enkelt gren af fabrikationen komme til
at bruge et særligt fyrsted. En enkelt vare vil han
overhovedet slet ikke kunne fremstille, nemlig
benmel. Endelig er arbeidet med damp bekvemmere,
idet man sparer arbeidskraft, og mindre farligt,
fordi man undgår ilden i tørrestuerne,
fedtsmelterierne osv., og endelig vil dampen altid give en
bedre vare end direkte fyring, der ikke lader sig
regulere således som dampen. Jeg vil derfor ved
beskrivelsen af de specielle fabrikationer gå ud fra,
at der anvendes en dampkjedel. Skulde denne
mangle ved et enkelt anlæg, vil det ikke medføre
nogen særlig afvigelse i selve anlægget; kun må
hvert apparat i så tilfælde have sit eget fyrsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
