Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 1. 5 januar 1893 - Svingbro ved Tønsberg kanal - Om bygningsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
5te januar 189$
ved den nærmest landkarrene anbragte vertikal
af 2,0 m. Den samlede theoretiske brolængde
Mellem landkarrene er 44,8 m. Smedejernsdelene
er udført af sveisjern, desuden er der i
bevægel-sesmekanismen anbragt endel støbejern, stål,
bronce m. v.
Jernoverbygningen inclusive bevægelsesmeka-
nismens udførelse har været overdraget Vulkan,
Kristiania, der her atter har leveret et arbeider
der viser på hvilket høit trin denne industri står
her i landet; idet såvel de bærende dele som
be-vægelsesmekanismen i enhver henseende må
siges-at være særdeles tilfredsstillende.
Om bygningsloven.
(Forts.)
Arkitekt H. Nissen troede ikke, at på sagens
nærværende stadium en diskussion om enkelte bestemmelser eller
om sundhedskommissionens forhold til loven havde synderlig
"betydning, han vilde derfor henholde sig til komiteens
præmisser, der gik ud på, at det fremlagte lovudkast i sine
fundamentale hovedtræk ikke kunde erkj endes at være fyldes
t-gjørende, idet de opstillede regier tildels aldeles ikke passede
for de forhold, hvorpå de skulde finde anvendelse, ligesom
den foruødne kontrol med lovens overholdese ikke var
tilstrækkelig sikret. Det syntes virkelig rigorøst, at tilladelse
til at opføre et lidet hus i hvilketsomhelst ladested i dette
land skulde betinges af indsendelser af tegninger in duplo, i
foreskreven målestok, med beskrivelser fra øverst til nederst.
Efter talerens mening var det bedste, man her kunde gjøre,
at sende sagen tilbage med absolut protest mod indførelse af
så rigorøse bestemmelser uden hensyntagen til økonomiske
og andre forhold i landet. Der kunde vist være meget at
bemærke ved udkastet - især når man havde gjort sig
nærmere bekjendt med det; men alene indledningen til J oven
var for tal. tilstrækkelig til, at han ikke fandt grund til at
deltage i en diskussion om de enkelte §er.
Arkitekt Due skulde i anledning af hr. overretssagfører
Bruuns bemærkninger angående § 17, gjøre opmærksom
på, at hvad komiteen om bestemmelsen der havde bemærket,
var alene, at loven her utvivlsomt for vore småbyers
vedkommende burde trække en linie mellem forskjelligartede
byggearbeider. Man fandt det lidt paakrævet at indsende
alle disse anmeldelser, hvor det f. ex. gjælder opførelse af
en liden simpel privetbygning. Hvad § 38 angik, da havde
komiteen desangående konfereret med kompetente mænd
paa vedkommende område, og heller ikke disse havde kunnet
finde lovens bestemmelse her begrundet.
Ingeniør W eis s er skulde søge at holde sig hr. Nissens
exempel efterrettelig. Hvad kjælderspørgsmålet angik vilde
han blot til nærmere forklaring af sin opfatning udtale, at
når man havde tilstrækkelig specificerede og i sanitær
henseende tilfredsstillende regler at gå efter, burde selvfølgelig
sundhedskommissionen absolut tillade enhver i
overensstemmelse dermed indredt kjælders beboelse men der kunde dog
fremkomme tilfælder, hvor en sådan kjælder alligevel ikke
egnede sig til beboelse, og sundhedskommissionen var nu
engang sammensat for det Øiemed at varetage
fyldest-gjøreisen af hygienens krav. Det forholdt sig ikke så, at
sundhedskommissionens afgjørelser i disse spørgsmål
dikte-redes af en enkelt mand - det havde kanske ikke været |
så ilde, om så havde været; thi derved vilde af gjør eiserne
blevet mere ensartede end hidtil havde været tilfælde.
Ingeniør Wessel udtalte sig i tilslutning til hr. Nissen
med hensyn til kravet om indsendelse af tegninger. Tal.
havde fra sin stilling som stadsingeniør- og konduktør i
Laurvig adskillig erfaring for, hvorledes det arteJe sig.
Som oftest havde han selv måttet gjøre anmeldele atsnsidr
idet vedkommende, der skulde bygge, blot opgav, at han
skulde bygge et lidet hus. Hvad angik bygningskomnuV
sionens besættelse med teknisk uddannede folk, da var det i
småbyerne gjerne så, at byens bygmester blev taget hertil,
og da denne bygmester gjerne også havde udførelsen af
alle lidt større byggearbeider på stedet, kunde man let
tænke sig, hvordan kontrollen blev. Det større ansvar og
forpligtelser, som den nye lov vilde pålægge
bygnings-kommissionerne, vilde det være omtrent umuligt at få
fyldestgjort for de mindre byers vedkommende. Tal. var derfor
tilbøielig til at slutte sig til den fra flere byer fremkomne
udtalelse, at de enkelte byer heller bør have anledning til
at give særlige, efter de lokale Forhold afpassede, regler,
end man bør gå så<Jan i detalj i en fælleslov. Når der
blev opstillet fornødne regier om afstand mellem træhuse,
disses høide osv., måtte dette være tilstrækkeligt til at
værge sig mod de voldsomme ildebrande. Komiteen havde
under sin omtale af lovudkastet ikke udtalt sig om
spørgsmålet angående regler for trælastoplag i byerne; -
efter talerens opfatning vilde lovens he*temua^lsen4-4en»e
henseende føre til at drive ud af byerne alle
trælastforretninger. Trælastoplag var imidlertid slet ikke så ildsfårlige.
Overretssagfører Joh s. 1. Bruun var ganske enig i,
hvad hr. Wessel havde ytret angående trælastoplagene;
som regel bedømtes disse altfor strengt. Kristiania
branddirektør havde samme syn på denne sag, som nu fremholdt
af hr. Wessel. Når sådanne trælastoplag ikke lå
formeget indeklemt mellem bygninger, frembød de ingen særlig
grund til frygt. Ligeoverfor hr. Weisser fastholdt tal.
sine bemærkninger om sundhedskommissionernes virkemåde;
hans erfaring gik i den retning, at i de fleste
sundhedskommissioner på landet havde i regelen ordføreren den
bestemmende myndighed.
Ingeniør V au m und nævnte nogle exempler på, hvilke
urimeligheder der ofte resulterede af, at
bygningskommis-sionerne ikke havde sagkyndige medlemmer, og fremholdt,
at en ordning, hvormed sagkyndighed tilførtes disse
kommissioner, formentlig vilde kunne etableres uden betydelige
omkostninger. Tal. nævnte i forbindelse med den
foreliggende sag en fornylig udfærdiget departementsskrivelse, ifølge
hvilken bygninger med hulrum skalde betale en halv gang
forhøiet brandkontingent - en bestemmelse, som tal. anså
for at være noget overilet. Bestemmelsen var formentlig
foranlediget yed et indtruffet ildbrandstilfælde ved Skarpsno.
Tal. kunde om denne ildebrand oplyse, at huset, der var
opført af 3" planker, klædt udvendig og indvendig med pap,
pakket, og panelet på begge sider, var endnu ikke færdigt,
da ilden udbrød. Strien hang løst opslaaet paa væggen, i
flere ruin lå dynger af høvelflis, ligesom der var opstillet
løst i rummene nyoliede dør- og vindueskarme. Under disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
